Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 02/04/2024 - 11:43

Fagforening: Dansk fregat burde ikke være sendt af sted

Formand for forsvarets største fagforening kalder det ledelsessvigt, at "Iver Huitfeldt" blev sendt af sted.

Af: /ritzau/

Fregatten "Iver Huifeldt" burde slet ikke være sendt af sted i første omgang.

Det siger Jesper Korsgaard Hansen, der er formand for forsvarets største fagforening, Centralforeningen for Stampersonel (CS).

Et vitalt forsvarssystem svigtede, da fregatten i marts nedkæmpede fire droner i Det Røde Hav, hvor skibet er udsendt for at bekæmpe angreb fra houthi-bevægelsen.

Det skriver forsvarsmediet Olfi tirsdag.

- Hvis det er rigtigt, burde den slet ikke have været af sted, før man var klar over, om de våbensystemer, der er om bord, virker. Det er ikke nogen legeplads, man skal ned på, siger Jesper Korsgaard Hansen til Ritzau.

- Vi var slet ikke klar til at tage af sted, og det er dybt rystende, tilføjer han.

I hans øjne er der tale om et ledelsessvigt. Han bider særligt mærke i, at Olfi skriver, at problemerne, som fregatten oplevede, ikke er nye.

Kommandørkaptajn og skibschef Sune Lund skriver fire dage efter angrebet til Søværnskommandoen, at det er deres "klare opfattelse, at udfordringen har været kendt i årevis, uden at der har været den nødvendige og påtrængende forståelse for, at det haster med at løse problemet", skriver Olfi.

- Der er nogen, der har sendt dem af sted velvidende, at de ikke var klar, siger Jesper Korsgaard Hansen og påpeger, at man skulle have afventet, at skibet kunne sendes af sted.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek