Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Amman, 07/11/2023 - 05:57

Jordan: Fordrivelse af palæstinensere vil være krigserklæring

Ethvert forsøg på fordrivelse vil være "rød linje" for Jordan, der vil betragte det som "en krigserklæring".

Mohammed Abed/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Jordans premierminister, Bisher Khasawneh, har mandag advaret mod, at palæstinensere tvangsforflyttes fra Vestbredden og Gazastriben.

Ethvert forsøg på fordrivelse vil være en "rød linje" for Jordan, der vil betragte det som "en krigserklæring".

Det skriver nyhedsbureauet dpa med henvisning til Jordans nyhedsbureau Petra.

Khasawneh siger, at Jordan ligger på linje med Egypten, når det kommer til denne sag. På grund af frygt for massefordrivelse har både Jordan og Egypten afvist at tage i mod flygtninge fra de palæstinensiske områder, skriver dpa.

Premierministeren udtaler, at alle mulige "løsninger er på bordet", når det kommer til Jordans assistance i forhold til den "israelske aggression på Gaza og dets efterdønninger".

Jordan står ifølge Khasawneh sammen med øvrige arabiske lande om at stoppe konflikten i Gaza. 11. november mødes en række lande til topmøde i Saudi-Arabien. Det er ikke specificeret, hvilke lande der her deltager.

Flere end 260.000 er ifølge nyhedsbureauet AFP blevet tvunget på flugt i Gaza, efter at Israel har sendt adskillige luftangreb ind over det "fuldstændigt belejrede" område.

Lørdag morgen den 7. oktober indledte den militante islamistiske bevægelse Hamas et angreb på Israel.

Siden har Israel gennemført angreb i Gaza og opfordret indbyggerne til at søge mod den sydlige del af området.

Ifølge de israelske myndigheder er godt 1400 israelere blevet dræbt siden overraskelsesangrebet.

Fra de palæstinensiske sundhedsmyndigheder i Gaza, som er styret af Hamas, lyder det, at 10.022 palæstinensere er blevet dræbt. Heraf er 4104 angiveligt børn.

/ritzau/

København, 10/12/2025 - 23:15

Humoren svigter i komedie om mandekamp mod kvindelig dominans

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Satiren rammer langtfra rent i Frederikke Aspöcks sorte komedie om kønsroller, mener anmeldere.

Der er for få gode grin i den nye komediefilm "Mand op!" fra instruktør Frederikke Aspöcks hånd.

Det mener en række anmeldere, som kvitterer med mellem to og fire stjerner ud af seks.

Filmen beskrives som en sort komedie om en gruppe mænd, der er frustrerede over, at kvinder i deres øjne har fået alt for meget magt i samfundet.

I løbet af filmen bliver deres mandekamp mere og mere voldsom, og temaet rammer noget i tidsånden, mener flere af anmelderne.

Men satiren rammer ikke rent, skriver Børsens anmelder, som giver filmen tre stjerner.

- Man griner ikke nok af de eskalerende handlinger, som de frustrerede mænd sætter i gang. De er gennemgående utroværdige, ligegyldige og uforstående.

Filmen ender med at sætte sig mellem to stole - satire og alvor - og svigter på begge fronter, lyder det fra Filmmagasinet Ekko. Her har anmelderen også givet tre stjerner til filmen, der får premiere torsdag.

Berlingske er helt nede på to stjerner.

- Komikken er fortvivlende lav, skriver avisens anmelder.

Mere tilfredse er man hos Politiken og Kristeligt Dagblad. Politiken kalder det modigt at stikke hånden ned i den hvepserede, som en diskussion om kønsroller kan være, mens Kristeligt Dagblad skriver, at filmen er et velkomment forsøg på at tale om et giftigt emne.

Men Kristeligt Dagblads anmelder bemærker også, at filmen mangler gode grin.

- Et langt stykke hen ad vejen er svagheden ved "Mand op!", at Frederikke Aspöck og Lars Husum virker mere interesseret i at debattere end i at være sjove. Filmen savner de to-tre-fire velorkestrerede scener, som løfter resten og kan sælge filmen til et bredt publikum, lyder det.

Lars Husum har skrevet manuskriptet til filmen. Det gjorde han også til Aspöcks komedie "De frivillige" om fængselsindsatte fra 2019, som fik en bedre medfart hos anmelderne.

I denne omgang er de ikke lige så imponerede af duoen, men til gengæld får Mikkel Boe Følsgaard, som spiller hovedrollen Rasmus, ros for sit skuespil.

/ritzau/

Læs Mere >>

Reykjavik, 10/12/2025 - 18:12

Island slutter sig til boykot af Eurovision med israelsk deltagelse

Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix

Island vil ikke deltage ved Eurovision 2025. Det vil Holland, Irland, Spanien og Slovenien heller ikke.

Island vil ikke deltage i næste års Eurovision.

Det skriver landets public service-kanal RUV, efter at mediets bestyrelse har taget beslutningen på et møde.

Beslutningen er blevet truffet, efter at European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision, torsdag afgjorde, at Israel godt kunne deltage i konkurrencen.

I en pressemeddelelse skriver RUV, at den offentlige debat i Island har gjort det klart, at hverken glæde eller fred vil vinde frem, hvis tv-stationen deltager i Eurovision.

- Sangkonkurrencen og Eurovision har altid haft til formål at forene den islandske nation, men det står nu klart, at dette mål ikke kan opnås, og det er på dette programrelaterede grundlag, at beslutningen er taget, skriver RUV.

Israels deltagelse i sangkonkurrencen har været omstridt på grund af krigen i Gaza.

Efter EBU's afgørelse har tv-stationer i Holland, Irland, Spanien og Slovenien også besluttet at boykotte konkurrencen, så den ikke vises i de pågældende lande.

Det er tv-stationerne, der er medlemmer af EBU, som afgør, om deres lande deltager i Eurovision.

Det er ikke besluttet om den islandske sangkonkurrence Söngvakeppnin vil blive afholdt i 2026. Det er normalt vinderen af den konkurrence, som repræsenterer Island ved Eurovision.

I Danmark er det DR, som afholder Dansk Melodi Grand Prix, hvor den danske repræsentant til Eurovision findes.

DR har tidligere oplyst, at man ikke har planer om at boykotte Eurovision fra dansk side.

DR har dog hele tiden sagt, at mediets deltagelse er betinget af en række forhold, herunder et "stærkt internationalt fællesskab", sikkerhed og en apolitisk ramme om konkurrencen.

Næste års Eurovision skal afvikles i maj i Østrigs hovedstad, Wien.

Israel har deltaget i Eurovision i mere end 50 år, siden landet fik sin debut i 1973.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 10/12/2025 - 08:00

FAKTA: Emojis i retssager

* Flere retssager i udlandet og herhjemme har vist, at emojis kan spille en stor rolle, når domstole vurderer intentioner og handlinger.

* I 2023 blev en landmand i Saskatchewan i Canada idømt en bøde, fordi han havde svaret med en tommel op-emoji, efter at han havde fået tilsendt en kontrakt via sms. Landmanden hævdede, at han blot bekræftede modtagelsen. Men en dommer vurderede, at emojien udgjorde en juridisk bindende aftale. Han blev dømt til at betale 82.000 canadiske dollar - omkring 350.000 kroner - for ikke at have leveret korn som aftalt.

* 29. oktober 2024 fik en 16-årig pige 30 dages betinget fængsel ved Retten i Aalborg for billigelse af et terrorangreb, fordi hun i en kommentar på Facebook skrev "Yass" med en smiley med hjerteøjne og et palæstinensisk flag til Ekstra Bladets opslag om Hamas' angreb på Israel 7. oktober 2023.

Kilder: Ritzau, CBC og BBC.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 10/12/2025 - 08:00

Vær varsom: Emojis kan tolkes forskelligt

Matthias Balk/Ritzau Scanpix

Emojis er blevet et internationalt sprog i den digitale tidsalder, men de tilsyneladende uskyldige ikoner kan opfattes forskelligt.

For mange, der modtager en snemand-emoji på Snapchat, betyder den typisk bare vinter. Men for en pusher handler det om forretning, for snemanden er en kode for kokain.

Små ikoner kaldet emojis kan gøre beskeder og opslag på sociale medier mere levende og personlige. De udtrykker følelser og stemninger.

Men afhængigt af blandt andet alder, kontekst og kulturelle forskelle kan en emoji tolkes forskelligt af afsender og modtager.

En tommel op kan for nogle signalere opbakning, mens andre opfatter den som et dovent og dermed uhøfligt svar. Derfor kan det være en god idé at spørge, hvordan en emoji fortolkes, hvis du er i tvivl.

Sådan lyder rådet fra Sandra Halskov, der er fagkonsulent med speciale i destruktive digitale fællesskaber og online risikoadfærd hos Center for Digital Pædagogik.

- Hvis vi betragter emojis som et sprog, fungerer de på samme måde som andre sprog. Betydningen afhænger af kontekst, kulturelle normer og relationen mellem afsender og modtager, siger hun og fortsætter:

- Et eksempel er emojien, der forestiller et dødningehoved. For en midaldrende person betyder den typisk død. Men for en yngre person betyder emojien, at noget er dødsens sjovt.

Andre bruger en emoji, der illustrerer, at man griner så meget, at man får tårer i øjnene, for at vise, at noget er virkelig sjovt.

Men ifølge Sandra Halskov opfatter de unge den typisk som en boomer-emoji. En boomer betegner oprindeligt en person, der er født under det store babyboom i årene efter Anden Verdenskrig, men bruges i dag uformelt om nogen, der virker gammeldags.

- På samme måde som en emoji kan ord også betyde noget forskelligt, afhængigt af hvor gammel man er, og i hvilken kontekst ordet bliver brugt, siger hun.

Hvis du vil være sikker på, at du har tolket en emoji rigtigt, kan du altså spørge afsenderen nysgerrigt, hvordan vedkommende forstår den.

Sandra Halskov vurderer, at denne nysgerrighed især kan være vigtig mellem forælder og barn:

- Et godt eksempel på misforståede emojis var efter Netflix-serien "Adolescence", hvor 100-emojien blev gjort til noget, der har at gøre med incel-miljøet.

Incels betegner mænd, der hader kvinder, fordi de typisk ikke har haft succes med det modsatte køn.

Men det er ikke nødvendigvis sådan, et barn bruger den emoji.

- Flere forældre blev bekymrede for, om deres børn var blevet eksponeret for kvindehadske incel-miljøer, hvis barnet brugte de samme emojier som i serien. Men det var jo slet ikke tilfældet, siger Sandra Halskov.

Mere generelt betyder 100-emojien blot "helt sikkert" eller "helt enig", tilføjer hun.

Hun understreger, at man aldrig bør bruge tilstedeværelsen eller fraværet af en bestemt emoji til at be- eller afkræfte en bekymring for eksempel om radikalisering.

Selv om det kan hjælpe at søge en definition af en emoji på nettet, vurderer hun, at det ikke nødvendigvis er den rigtige fortolkning, da betydningen kan variere. Ifølge Sandra Halskov vil det bedste derfor være at spørge afsenderen, hvis man kommer i tvivl.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek