Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 21/03/2025 - 15:27

Ny IOC-boss kan forvente kritik for tilknytning til regime

Kirsty Coventry har været sportsminister i Zimbabwe siden 2018, og det vil formentlig føre til debat.

Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Jens Sejer Andersen er en smule forbløffet.

Han er seniorrådgiver ved Play the Game, som er sat i verden for at fremme ytringsfrihed og gennemsigtighed i sportens verden, og han har holdt nøje øje med Den Internationale Olympiske Komités (IOC) session de seneste dage.

I den græske by Costa Navarino har IOC-medlemmerne blandt andet peget på Kirsty Coventry som kvinden, der skal efterfølge Thomas Bach på præsidentposten, som han har indtaget gennem 12 år.

Men Jens Sejer Andersen har ikke hørt meget debat om det faktum, at den 41-årige tidligere topsvømmer siden 2018 har været en del af regeringen i Zimbabwe, som af menneskerettighedsorganisationer betegnes som voldelig og korrupt.

- Det er et spørgsmål, hun foreløbigt er sluppet forbløffende let hen over, siger Jens Sejer Andersen.

- Man må spørge sig selv, om hun som sportsminister i Zimbabwe ikke har en eller anden form for medansvar for de menneskerettighedskrænkelser, som regimet står for.

Kirsty Coventry blev i 2018 udpeget til sportsminister af den nuværende præsident i Zimbabwe, Emmerson Mnangagwa, som tog over, efter at den berygtede præsident Robert Mugabe trak sig tilbage i 2017.

Han lovede at få Zimbabwe tilbage på sporet, men kritikere mener ikke, at han har gjort op med Mugabes brutale lederskab. Og sidste år blev han ifølge BBC sanktioneret af USA på grund af korruption og krænkelser af menneskerettigheder.

Jens Sejer Andersen undrer sig blandt andet, fordi IOC har accepteret Kirsty Coventrys politiske virke, selv om organisationen slår sig op på at være uafhængig af regeringer.

Han formoder, at spørgsmålene er udeblevet, fordi medlemmerne af IOC ganske enkelt ikke bekymrer sig specielt meget over den nye præsidents rolle i Zimbabwe.

- De er meget tolerante over for menneskerettighedsudfordringer i mange lande, og de vil altid mene, at IOC bygger bro, og så bliver tingene bedre, siger Jens Sejer Andersen, som dog forventer, at spørgsmålene nok skal komme.

- Det kan godt betyde noget for den debat, der kommer omkring hendes præsidentskab i den kommende tid, siger Jens Sejer Andersen.

Han var ikke så overrasket over, at Kirsty Coventry endte med at vinde afstemningen om at blive præsident for IOC. Han er til gengæld overrasket over, hvor overbevisende sejren var.

De fleste iagttagere havde forventet, at der skulle flere stemmerunder til, men Kirsty Coventry tog allerede i første runde de 49 stemmer, der skulle til for at blive valgt.

- Jeg tror, at alle var overraskede over, at det kunne afgøres allerede i første runde, siger Jens Sejer Andersen.

- Hvis man skal læse noget ud af det, er det et tegn på, at Thomas Bach har bedre styr på sin olympiske komité, end man troede. Det er selvfølgelig også cirka tre fjerdedele af IOC-medlemmerne, der er blevet medlemmer i hans tid, så de føler nok, at de skylder ham tak.

- Jeg tror også, at det var en kæmpe overraskelse for mange, at den kandidat, som kom med det mest overbevisende cv og evne til at gennemføre reformer, Sebastian Coe, kun fik otte stemmer. Det var forventet, at han ville tabe - men ikke så stort, siger Jens Sejer Andersen.

/ritzau/

København, 16/12/2025 - 20:52

Dansk Putin-dokumentar er kommet tættere på en Oscar

Angela Weiss/Ritzau Scanpix

Putin-kritisk dokumentar giver dansk oscarhåb, men der er stadig et stykke vej til den berømte statuette.

Den danskproducerede dokumentarfilm "Mr. Nobody mod Putin" er blevet shortlistet af oscarkomitéen i kategorien Bedste Dokumentarfilm.

Det skriver oscarakademiet på sin hjemmeside.

At være blevet shortlistet betyder ikke, at filmen er blevet endeligt nomineret til den prestigefyldte pris.

Det bliver først offentliggjort 22. januar næste år, hvor alle oscarnomineringer meldes ud.

"Mr. Nobody mod Putin" er blandt 15 film, der er shortlistet til en Oscar i kategorien.

Den danske oscarkomité udvalgte i september filmen som det danske bud på en oscarnominering i kategorien Bedste Internationale Film.

I den kategori er filmen blevet forbigået.

- Oscarkomitéen har peget på "Mr. Nobody mod Putin", fordi det er en sørgeligt aktuel film og et modigt portræt af et enkelt menneskes civile modstand et sted i verden, Putins Rusland, som vi lige nu har særligt meget opmærksomhed på, sagde Tine Fischer, direktør for Filminstituttet og forperson for den danske oscarkomité, i september.

Hun erkendte, at valget også kan give filmen øget synlighed i kapløbet om en Oscar i kategorien Bedste Dokumentarfilm.

- Man kan sige, at det er en bivirkning, at når man vælger den film, er det klart, at den også får ekstra synlighed i dokumentarkategorien.

Filmen er instrueret af den amerikanske instruktør David Borenstein, som har base i København.

Den er produceret af danske Helle Faber i samarbejde med det tjekkiske produktionsselskab Pink.

I filmen følger man den russiske lærer Pavel eller "Pasha" Talankin, som også er filmens medproducer.

Læreren dokumenterer, hvordan det russiske skolesystem og undervisningens indhold ændrer sig i takt med Ruslands invasion af Ukraine.

Filmen følger folkeskolelæren i to år, hvor han i protest har smuglet optagelser af propaganda- og krigsundervisning af elever på den skole, han underviste på, ud af Rusland.

Filmen havde premiere i februar ved dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX.

Den var i opløbet til at blive den danske indstilling sammen med "Den sidste viking" af Anders Thomas Jensen og "Begyndelser" af Jeanette Nordahl.

Vi skal ikke længere tilbage end 2022 for at finde en dansk dokumentarfilm, der fik opmærksomhed ved oscaruddelingen. Her blev "Flugt" nomineret i både kategorien Bedste Internationale Film og Bedste Dokumentarfilm.

Oscaruddelingen finder sted 15. marts 2026 i Los Angeles, USA, og markerer den 98. udgave af prisuddelingen af det, der er den mest prestigefyldte amerikanske filmpris.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 16/12/2025 - 20:34

Dansk Putin-dokumentar er kommet tættere på en Oscar

Putin-kritisk dokumentar giver dansk Oscar-håb, men der er stadig et stykke vej til den berømte statuette.

Den danskproducerede dokumentarfilm "Mr. Nobody mod Putin" er blevet shortlistet af oscarkomitéen i kategorien Bedste Dokumentarfilm.

Det skriver oscarakademiet på sin hjemmeside.

At være blevet shortlistet betyder ikke, at filmen er blevet endeligt nomineret til den prestigefyldte pris.

Det bliver først offentliggjort 22. januar næste år, hvor alle oscarnomineringer meldes ud.

"Mr. Nobody mod Putin" er blandt 15 film, der er shortlistet til en Oscar i kategorien.

Den danske oscarkomité udvalgte i september filmen som det danske bud på en oscarnominering i kategorien Bedste Internationale Film.

I den kategori er filmen blevet forbigået.

- Oscarkomitéen har peget på "Mr. Nobody mod Putin", fordi det er en sørgeligt aktuel film og et modigt portræt af et enkelt menneskes civile modstand et sted i verden, Putins Rusland, som vi lige nu har særligt meget opmærksomhed på, sagde Tine Fischer, direktør for Filminstituttet og forperson for den danske oscarkomité, i september.

Hun erkendte, at valget også kan give filmen øget synlighed i kapløbet om en Oscar i kategorien Bedste Dokumentarfilm.

- Man kan sige, at det er en bivirkning, at når man vælger den film, er det klart, at den også får ekstra synlighed i dokumentarkategorien.

Filmen er instrueret af den amerikanske instruktør David Borenstein, som har base i København.

Den er produceret af danske Helle Faber i samarbejde med det tjekkiske produktionsselskab Pink.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

FAKTA: Cashback kan være svær at gennemskue

* Du skal normalt tilmelde dig, før du kan optjene og få cashback.

* De vilkår, du får præsenteret, bør du nærlæse ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Her vil der blandt andet fremgå, hvordan du optjener og får cashback, samt hvordan dine data bliver behandlet.

* Det kan være en betingelse, at du skal have optjent et bestemt beløb, før pengene kan blive udbetalt.

* Hvis du returnerer et køb, kan den optjente cashback blive annulleret.

Kilder: Visa, MasterCard og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

Cashback er blevet populært - men vær opmærksom på ulemperne

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Der er forskel på cashback-ordninger, og hvordan du kan få glæde af penge eller point, du optjener, når du handler. Derfor bør du sætte dig ind i vilkårene.

Få penge tilbage, når du handler. Det lover flere udbydere, der tilbyder såkaldt cashback, hvor du får noget af dit købsbeløb tilbage, hvis du handler med et bestemt betalingskort eller bruger en specifik app.

Men der er i bund og grund tale om et loyalitetsprogram, som ikke nødvendigvis er gratis. Det fortæller forbrugerpolitisk chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Susanne Aamann.

- Det er nok et lidt klassisk forbrugerråd, men det er altså vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i vilkårene for cashback, før man tilmelder sig. For det er meget forskelligt, hvilke rabatter man får, og hvordan man kan indløse en eventuel besparelse, siger hun.

Hun anbefaler blandt andet, at du ikke stirrer dig blind på en rabat, da du måske kan finde bedre tilbud andre steder.

- Optjente point har til formål at skabe loyale kunder. Når man bruger sine point, sparer man måske lidt i den butik, hvor man indløser dem, men varen kan sagtens være billigere et andet sted. Vi opfordrer derfor til, at man altid undersøger markedet og priserne i andre butikker, siger hun.

Du bør også være opmærksom på, at du i nogle tilfælde betaler med data om din købsadfærd, som kan deles med tredjepart.

Desuden bør du undersøge, om du får cashback tilbage som rede penge på dit betalingskort, eller om du optjener point, som du kan bruge til at købe mere.

- Vi har også set eksempler på, at cashback bliver givet som rabat på et kreditlån, så det bliver nedskrevet, siger Susanne Aamann.

De to store kortudbydere Visa og MasterCard tilbyder eksempelvis cashback.

Hvis der er udgifter forbundet med at have bestemte betalingskort, risikerer du, at en eventuel rabat bliver spist op.

- Koster det for eksempel 500 kroner årligt, og man får 200 kroner tilbage i cashback, ender man med at have betalt 300 kroner for kortet, siger hun.

Der er også en anden relevant overvejelse. For hvis cashback er knyttet til et bestemt betalingskort, bliver både butikken og forbrugeren fastholdt, og det kan i nogle tilfælde betyde, at forbrugeren kommer til at betale mere.

Det vurderer Henrik Sedenmark, der er fagchef for betalinger og detailhandelsikkerhed i brancheorganisationen Dansk Erhverv.

- For langt de fleste butikker vil det være dyrere at modtage betaling med for eksempel visakort end med dankort. Den ekstra udgift er der kun én til at betale, og det er forbrugeren, siger han.

- Det samme gælder, når forbrugeren får en rabat. Så må den erhvervsdrivende typisk enten skrue på prisen eller hente pengene hjem på anden vis.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek