Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 24/07/2024 - 09:21

Anne Laxholm stopper som dommer i "Vild med Dans"

Siden "Vild med Dans" begyndte i 2005 har Anne Laxholm været dommer i programmet. Nu har hun valgt at stoppe.

Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Anne Laxholm stopper som dommer i det populære TV 2-program "Vild med Dans".

Det oplyser hun til Billedbladet.

- Jeg er blevet kontaktet af produktionen, men har valgt at sige fra i år, da jeg synes, tiden er kommet til at lade nye kræfter tage over, siger hun til mediet.

Anne Laxholm har været dommer i "Vild med Dans" siden programmet begyndte i 2005.

Her udgjorde hun sammen med Jens Werner og Britt Bendixen programmets faste dommertrio.

Beslutningen om at stoppe begrunder hun med, at det er blevet tid til "at en ny æra kan begynder", skriver Billedbladet videre.

Den 72-årige Anne Laxholm har haft en lang karriere i dansens verden.

Sammen med sin mand Hans-Henrik Laxholm har hun både været danmarksmestre fra 1975 til 1980, europamestre i 1979 og samme år også de første danske verdensmestre i standarddans.

Siden 2004 har Anne og Hans-Henrik Laxholm drevet og undervist på dansestudiet Dance Academy Laxholm.

"Vild med dans" vender tilbage med 21. sæson i 2024.

Ud over Anne Laxholm har programmets faste dommerpanel i den seneste sæson bestået af balletmester Nikolaj Hübbe, entertainer Sonny Fredie-Pedersen og danser Marianne Eihilt.

/ritzau/

København, 21/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Sebastian Jessen

* Sebastian Jessen blev født i Gladsaxe, 17. juli 1986.

* Han er autodidakt skuespiller og fik sin første teaterrolle som 10-årig.

* Han har blandt andet spillet med i tv-serien "Sygeplejeskolen" samt film som "Den skaldede frisør" og "Toscana" og Anja og Viktor-serien.

* Han er bror til skuespilleren Andreas Jessen.

Kilder: IMDB, Soundvenue.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 21/12/2025 - 08:00

Julekalenderskurk: Jeg er en kærlig far

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Sebastian Jessen gør det modsatte af, hvad han lærte af sin far, når han spiller skurken, Holger, i årets TV 2-julekalender.

Det kan volde selv den bedste far problemer at balancere arbejdet med privatlivet - især, når man pønser på at få magten over naturens magiske kræfter.

Sådan forholder det sig for skuespiller Sebastian Jessens skurkekarakter, Holger, i dette års TV 2-julekalender, "Valdes jul - vintermiraklet".

Holger er en succesfuld opdagelsesrejsende og forfatter, og datteren, Celine, lider under farens travle arbejdsliv.

Sebastian Jessen, der har medvirket i en lang række film og tv-serier, har selv et stort fokus på at være en tilstedeværende far.

- Jeg tror, jeg er en kærlig far. Det bilder jeg mig ind i hvert fald. Det betyder meget for mig.

- Når jeg ikke har arbejde, så er jeg meget hjemme og står for at hente og aflevere børnene, fortæller den 39-årige julekalenderstjerne, der har to sønner på henholdsvis 11 og seks år.

Inspirationen og evnen til at være en god forælder har Sebastian Jessen blandt andet fra sin egen far.

- Han var en super sød, behagelig og kærlig far, der ikke var bange for at give kys og kram og sige, at han elskede en. Det ligger ikke fjernt for mig også at give det til mine drenge, fortæller skuespilleren, der ud over sine tv-optrædener også er kendt fra film i Anja og Viktor-serien, "Toscana" og "Den skaldede frisør".

Karakteren Holger har en endnu mørkere side end blot at være en fraværende far - han forsøger blandt andet at kontrollere naturens kræfter ved at fange skovens magiske væsner.

Men spørger man Sebastian Jessen, er Holger mere nuanceret end den gængse julekalenderskurk.

- Han er ikke klassisk ond, vil jeg mene. Jeg synes, jeg har prøvet at vise nogle bløde og medmenneskelige sider også.

Julekalenderstjernen har måttet tage en snak med sine sønner, så de var klar til opmærksomheden i december.

- Jeg har prøvet at forberede dem på det her over noget tid. Prøvet at sige til dem, at det godt kan være, at de vil opleve, at deres venner vil kigge lidt underligt på far, når jeg afleverer dem, og at der måske vil være nogle spørgsmål, fortæller han.

Julekalenderen kan ses på TV 2 hver aften, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek