Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

24/06/2023 - 08:00

Huset i juli: Genopfrisk træværket men pas på solen

Sommervarmen er skøn, når der skal arbejdes på huset. Men solstrålerne kan sætte en kæp i hjulet på dit malerarbejde.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Solrige sommerstråler gør det attraktivt som husejer at få taget hul på vedligeholdelsesprojekter.

Og det kan eksempelvis være at give træværket en omgang maling eller olie eller reparere revner i murværket, lyder det fra ekspert i huseftersyn Henrik Bisp fra Videncentret Bolius.

- Når vi arbejder om sommeren, og det er varmt, skal vi ikke arbejde i direkte sol, forklarer han.

- Hele tørringsprocessen går for stærkt, og så kan vi altså komme ud for, at malingen dermed hærder for hurtigt, og dermed ikke optages i træværket.

Du kan derfor stå efter mange timers sved på panden med et flot, nymalet eller nyolieret træværk, som blot skaller af. Og så må du jo ud i varmen igen og male på ny.

- Det samme gør sig gældende, hvis du arbejder med mørtel. I direkte, stærk sol fordamper fugten hurtigere, og det mister dermed styrken.

For at undgå spildt arbejde foreslår Henrik Bisp, at du arbejder på bagkant af solen.

- Skal du for eksempel arbejde med maling eller mørtel, så start fra nord, og bevæg dig mod sydsiden, som dagen skrider frem. Hermed sikrer du, at du ikke har den bagende sol direkte på.

Og det tip er Uffe Hansen, der er teknisk chef i Flügger, som fremstiller og sælger maling, helt enig i.

- Hvis du kan drible rundt om huset, så du hele tiden er lidt foran eller bag solen, så kan du helt fint male. Det vigtigste er bare, at du ikke påfører det i bagende sol, siger han.

Ifølge Uffe Hansen bør du være varsom med at male i direkte sol ved temperaturer på 20 grader og opefter.

For malingen tørrer rigtigt hurtigt, hvis der er over 20 grader i luften. Og maler du direkte i solen, er overfladetemperaturen noget højere, peger han på.

- Men når malingen først er landet på overfladen, tager det ikke skade af solen, bare malingen har haft tid nok til at flyde ud. Det tager normalt ikke så lang tid.

- Og efterfølgende er sol og varme med til at hærde produktet godt igennem, siger han.

Er der dog så varmt, at du ikke rigtig kan påføre malingen ordentligt og pænt, bør du nok vente til temperaturen er faldet en smule.

/ritzau fokus/

København, 01/01/2026 - 20:27

OVERBLIK: Det nye år fejres med en stribe kongelige nytårskure

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I det nye år er kongeparret vært for en række nytårskure på Amalienborg og Christiansborg.

Kong Frederik og dronning Mary har fortsat traditionen efter dronning Margrethe og markerer det nye år ved at afholde en række nytårskure og -tafler.

Selv om dronning Margrethe ikke har været regent i de sidste to år, afholder hun også en enkelt officiel nytårskur.

Her kan du læse om de kongeliges nytårsprogram:

* 1. januar: Klokken 20 afholder kongeparret nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, andre repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.

Nytårskuren finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Fra kongehuset deltager - ud over kongeparret - kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

* 5. januar: Klokken 09.30 holder kongeparret nytårskur for landets højesteretsdommere, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII's Palæ.

Som noget nyt afholder kongeparret senere samme dag klokken 10.30 i Christian VIII's Palæ nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.

Senere på dagen klokken 14 er det diplomatiske korps inviteret til kur på Christiansborg Slot.

* 6. januar: Fra klokken 09.30 afholder kongeparret nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner.

Nytårskuren afholdes på Christiansborg Slot.

* 9. januar: Klokken 15 afholder dronning Margrethe nytårskur for dronning Margrethes protektioner. Det sker i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

* De kongeliges tradition med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

* Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.

* De indbudte borgere deltog dog ikke i spisningen, men måtte stående overvære, at kongefamilien og hoffet spiste nytårsmiddag.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 20:08

Dronning Margrethe bærer grønlandsk guld på hovedet ved nytårstaffel

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Kong Frederik er torsdag vært for den traditionsrige nytårskur for anden gang, efter at hans mor abdicerede.

Politikerne ankommer torsdag aften i en lind strøm til den traditionsrige nytårskur på Amalienborg i det indre København.

Det gælder blandt andre SVM-regeringens tre hovedpersoner, Lars Løkke Rasmussen (M), Troels Lund Poulsen (V) og statsminister Mette Frederiksen (S).

Lars Løkke bliver af DR foreholdt de dårlige meningsmålinger, der i øjeblikket kredser om hans parti.

- Jeg går ind i et arbejdsår, siger han og understreger, at han vil arbejde på at bevise sit partis berettigelse.

Mette Frederiksen bliver spurgt ind til den nytårstale, som hun har holdt forud for taflet.

Her blev der blandt andet lovet fødevarechecks til udvalgte grupper for at imødekomme de stigende fødevarepriser.

Om der er tale om valgflæsk forholder hun sig ikke direkte til.

- Der er altid kritik. Jeg gør det, der er bedst for vores land, siger hun til DR.

Næste folketingsvalg skal senest være afviklet til efteråret i år.

Gæsterne deltager alle i kong Frederiks anden nytårstaffel, hvor han er i værtsrollen. Den tjans overtog han fra dronning Margrethe, der abdicerede for knap to år siden.

Som en af de sidste gæster ankommer dronning Margrethe lidt før klokken otte foran Christian VII's palæ.

På hovedet har hun diademet "Naasut", som er af grønlandsk guld.

Kongeparret ankommer få minutter efter som de sidste til taflet.

Traditionen med et nytårstaffel stammer helt tilbage fra 1600-tallet.

Her blev det afholdt nytårsaften, hvor folk stillede sig op i rækker langs væggene for at overvære, at den kongelige familie og hoffet spiste nytårsmiddag.

Torsdag er der blomkålssuppe, grønlandsk snekrabbe og vildandebryst på menuen.

Amalienborg slår dørene op for indbudte gæster igen den 5. januar, hvor der afholdes nytårskur for blandt andre højesteretsdommere og Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets Officerskorps.

Dagen efter danner Christiansborg Slot ramme om nytårskur for officerer fra Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og repræsentanter for større landsorganisationer.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek