Det Demokratiske Parti har bedt en føderal domstol om at blokere et dekret fra USA's præsident, Donald Trump, omkring strammere regler for afgivelse af brevstemmer forud for midtvejsvalget.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AP.

Trump underskrev dekretet tirsdag, og det var ventet, at det ville blive mødt med juridisk modstand.

Chuck Schumer og Hakeem Jeffries, der er demokratiske mindretalsledere i henholdsvis Senatet og Repræsentanternes Hus, er blandt de demokrater, der vil have stoppet dekretet.

- Præsident Trump har igen og igen forsøgt at omskrive valgreglerne til sin egen opfattede partipolitiske fordel, står der i søgsmålet.

Valgsystemerne i USA administreres af de enkelte delstater.

Trumps dekret kræver, at alle amerikanske delstater skal oprette lister over stemmeberettigede amerikanere.

Dekretet kræver også, at stemmesedler til brevafstemning kun sendes til vælgere, der står på delstaternes godkendte lister over brevstemmevælgere.

Kuverterne med stemmesedler til brevafstemning skal desuden udstyres med en unik stregkode, så de kan spores, står der i dekretet.

Republikanske Donald Trump har i årevis fastholdt en påstand om, at hans nederlag ved præsidentvalget i 2020 skyldtes omfattende valgsvindel. Det er der dog intet, der tyder på.

Flere medier - heriblandt nyhedsbureauerne AP og AFP - har tidligere skrevet, at påstanden om valgsnyd er faktuelt forkert.

Tidligere har Trump annonceret, at han overvejer at indføre et krav om vælgeridentifikation til midtvejsvalget den 3. november - uanset om Kongressen godkender det eller ej.

Ved midtvejsvalget skal Det Republikanske Parti forsøge at forsvare dets snævre flertal i Kongressens to kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus.

Meningsmålinger har vist, at Det Demokratiske Parti står til fremgang.

Samtlige 435 medlemmer af Repræsentanternes Hus vælges for en periode på to år. En tredjedel af de 100 medlemmer af Senatet er på valg. De vælges for seks år.

/ritzau/