Septembers himmel er så blå, og nedenunder bugner haven med opgaver for dine grønne fingre. Måneden er nemlig oplagt til at plante nyt eller flytte rundt på det, du allerede har.

- Jorden er stadig lun og fugtig, og det giver optimale betingelser for rodvækst, siger Louise Møller, der er havefaglig rådgiver hos Haveselskabet, der er en almennyttig forening.

Især de stedsegrønne planter er gode at få på plads, inden vejret for alvor slår over i efterår.

- De bruger en del vand i løbet af vinteren, og derfor er det vigtigt, at deres rødder er etableret i jorden, inden det bliver koldt, understreger Louise Møller.

Har du tomme bede, anbefaler Signe Schrøder, der er selvstændig havekonsulent i vild natur, at du sår efterafgrøder. Det kan være honningurt, vintervikke eller boghvede.

- Hvis man sår dem i starten af september, kan de nå at blomstre inden vinteren, fortæller hun.

Samtidig sikrer du, at du har noget, der gror i bedene hen over vinteren.

- Planterødderne holder på næringen i jorden. Hvis den bare ligger bar uden planter, så går den næring, jorden har opsamlet, tabt. Den bliver vasket ud af regnen, lyder det fra Signe Schrøder.

Når foråret kommer, hakker du de overvintrende planter op, og så er jorden klar til, at du kan så på ny.

For at så skal du have nogle frø. Og det er også i september, at du kan indsamle dem fra haven.

- Jo flere frø man høster, jo lykkeligere bliver man. Frø er også dyre, så du sparer gode penge, siger Signe Schrøder.

I prydhaven er sommerblomster som morgenfruer, solsikker og kornblomster nemme at høste fra, fortæller Louise Møller.

- Selve den frøstand, der sidder på planten, skal være helt tør, og så klipper du den forsigtigt af og vender den på hovedet ned i en papirspose, så frøene drysser af. Læg dem til tørre i en uges tid.

Derefter kan de kommes i små poser eller kaffefiltre. Husk at notere, hvilke frø poserne indeholder, så du ikke bliver i tvivl, når du skal bruge dem til foråret.

- De skal opbevares tørt og gerne køligt. Hvis de ligger oven på fyret eller radiatoren, nedsættes deres spireevne, siger Louise Møller.

Kaster du dig over frøhøst i køkkenhaven, kræver det lidt mere arbejde. Er du nybegynder, foreslår Signe Schrøder derfor, at du lægger ud med ærter og bønner, der er nemme at gå til.

- Der er altid nogle ærter tilbage på planten, som du ikke får spist. Lad dem sidde, til de bliver gule og får pergamentagtige bælge, fortæller hun.

Pluk de gule ærter af, og læg dem i vindueskarmen, så de kan tørre helt ud, og put dem en papirspose, som du gemmer hen over vinteren.

Tomater er egentlig også lette at høste frø fra. Her skal du dog sikre dig, at tomaterne er frøægte. Hvis ikke er de nemlig ikke velegnede til at så videre med. Frø, der ikke er frøægte, er angivet med "F1" på pakken.

- Man skal gå uden om F1-sorter. Hvis man har en frøkonstant sort, kan man bare tage en moden tomat og splatte den ud på noget køkkenrulle, så frøene kommer ud, siger Signe Schrøder.

I stedet for at gå i butikkerne efter nye frø, opfordrer hun til, at du enten køber dem hos lokale avlere eller stikker hovedet over hækken for at høre, om naboen er frisk på at bytte.

- Inviter til frøbytteparty. Planter er så frygteligt gavmilde, lyder det fra Signe Schrøder.

/ritzau fokus/