Varde, 07/09/2026 - 17:55
Eksplosion ved vestjysk skole var formentlig to syrebomber
Politiet efterlyser vidner efter en anmeldelse om en mindre eksplosion ved en skole i Varde Kommune.
Af: /ritzau/
Politiet fik mandag eftermiddag en anmeldelse om en mindre eksplosion på boldbanerne ved Janderup Skole i Varde Kommune.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Undersøgelser har siden vist, at eksplosionen formentlig stammer fra to syrebomber.
- Indsatsleder Brand har spulet området, hvorfor der ikke er nogen fare for syreskader, ligesom politiet har opsamlet og medbragt det materiale, der har udgjort syrebomberne, skriver politiet.
Politiet efterlyser vidner i sagen.
RITZAU




