Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

20/04/2025 - 10:00

Øget behov for elkapacitet: Det betyder det for dig

Den grønne omstilling, flere elbiler og varmepumper vil øge strømbehovet i vores samfund. Men vi behøver ikke frygte overbelastning af elnettet.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Vi ser ind i en fremtid med et øget behov for el, i takt med at flere elbiler ruller ud på vejene, og varmepumper erstatter fossile varmekilder i de danske hjem.

Men det større behov for elektricitet betyder ikke, at vi skal frygte længerevarende og hyppige strømafbrydelser eller et overbelastet elnet.

Det fortæller Frederik Dalgård Andersen, som er planlægningschef hos det østdanske netselskab Cerius-Radius.

- En af de største myter, vi hører, er nok, at elnettet er svagt og ikke kan håndtere det øgede elbehov i fremtiden, siger han.

Det er sandt, at det nuværende elnet ikke kan klare den forventede øgede belastning, tilføjer Frederik Dalgård Andersen. Men elnettet er ikke statisk, da det udbygges løbende.

Han vurderer derfor, at elnettet med tiden vil være klar til at imødekomme de fremtidige behov.

- Der er strømafbrydelser hver dag, men langt størstedelen af dem er ikke relateret til belastningsudfordringer på elnettet. Strømafbrydelser skyldes typisk blandt andet overgravede elkabler, siger han.

- Der er også strømafbrydelser, der skyldes elnettets alder. Meget af vores elnet er lagt i 1970'erne. Vi forsøger at skifte det, inden det fejler, men indimellem når vi det ikke i tide. Hvis det sker, udbedrer vi fejlen hurtigst muligt.

Et netselskab ejer og driver infrastrukturen kaldet elnettet, der transporterer elektricitet fra kraftværker til husholdninger og virksomheder. Du kan finde netselskabet i dit område på hjemmesiden elnet.dk.

Elforbruget i de danske husholdninger voksede i 2024 med ni procent sammenlignet med året før. Det viser en opgørelse fra erhvervsorganisationen Green Power Denmark.

Denne tendens forventes at fortsætte i de kommende år. Og det øgede elforbrug kræver, at det nuværende elnet bliver udbygget og opdateret.

Udbygning sker blandt andet ved, at transformerstationer bliver udvidet.

- Når virksomheder skal opsætte flere ladestandere til elbiler, eller ladeoperatører opsætter hurtigladere, sørger vi for at udbygge elnettet, hvis det er nødvendigt, før ladestanderne bliver tilsluttet, siger Frederik Dalgård Andersen.

- I de enkelte boliger har beboerne i forvejen tilladelse til at trække el, og man må gerne tilslutte ladestandere og varmepumper.

Netselskabet følger så løbende med i elforbruget og belastningen i de enkelte områder.

Ifølge Frederik Dalgård Andersen er det begrænset, hvor meget elnettet bliver belastet yderligere af enkelte ladestandere.

- Vi oplever sommetider, at der kan være lidt forvirring, når det kommer til at skelne mellem elnettet og boligens egen elinstallation, siger Frederik Dalgård Andersen og uddyber:

- Man kan godt belaste sin elinstallation så meget, at der ryger en sikring i det sikringsskab, som står ude ved vejen. Her er det relevant at være opmærksom på, at forbrugerens elinstallation i reglen starter i skabet ude ved vejen.

Han tilføjer, at det er en kundes eget ansvar at sikre, at installationen er dimensioneret til at kunne håndtere et eventuelt større forbrug.

- Som forbruger kan man selv følge med i, hvor meget elnettet bliver belastet. Man kan slå sin adresse op på Radius' og Cerius' hjemmesider ved at klikke på "Dit elnet", siger han.

Det vil fremgå af hjemmesiden, hvad kapacitetsgrænsen er i dit område. Flere andre netselskaber i landet giver også mulighed for at tjekke elnettet i lokalområdet.

Netselskaberne tilstræber at opgradere, inden elforbruget når kapacitetsgrænsen.

- I langt de fleste tilfælde vil der være masser af kapacitet. Hvis det ikke skulle være tilfældet, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte dit netselskab og spørge, hvad der kan gøres, siger han.

/ritzau fokus/

København, 29/09/2025 - 11:04

Dronning Margrethe tager til Rom på sin første store rejse siden 2021

Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Dronning Margrethes Romerske Pris har 10-års jubilæum. I den forbindelse rejser dronning Margrethe til Rom.

Dronning Margrethe rejser til den italienske hovedstad, Rom, og tager dermed på sit første store udenlandske besøg i officielt regi siden 2021.

Det sker i forbindelse med 10-års jubilæet for Dronning Margrethes Romerske Pris, der bliver uddelt 24. oktober.

Det skriver kongehuset i en nyhed på sin hjemmeside.

Det er sjældent, at dronning Margrethe rejser til udlandet på officielle besøg, hvoraf det seneste store var til Tyskland i 2021.

Siden tronskiftet har dronning Margrethe blot været på en mindre tur i officielt regi, da hun 4. juni 2024 besøgte Sofiero Slott i Skåne, fremgår det af kongehusets kalender.

Dronningen skal i Rom uddele den ti år gamle pris, der blev indstiftet i 2015 af Carlsbergfondet i anledningen af dronningens 75-års fødselsdag.

Den uddeles hvert år til en person, gruppe eller institution, der har ydet en særlig indsats inden for kultur, videnskab eller formidling med forbindelse til Italien.

Prisen bliver uddelt på Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom, som hun har været protektor for siden 2011.

Foruden prisuddelingen skal dronningen også deltage i et program med fokus på arkæologi, kunsthistorie og arkitektur.

Dronning Margrethe var sidst i Rom i 2017.

Siden tronskiftet i januar sidste år, hvor dronning Margrethe videregav tronen til sin søn kong Frederik, har hun droslet ned for de officielle opgaver.

Derudover har den 85-årige dronning været ramt af blandt andet sygdom, der tidligere har gjort, at hun har måttet aflyse sin tilstedeværelse ved officielle arrangementer.

Senest blev dronning Margrethe i maj i år indlagt på Rigshospitalet i forbindelse med "en forkølelse", lød det fra kongehuset, der understregede, at indlæggelsen var for en "sikkerheds skyld".

Sidste år i september måtte dronning Margrethe også aflyse en række arrangementer, da hun var faldet på Fredensborg Slot.

Faldet førte til, at dronningen var sygemeldt i godt en måned.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 29/09/2025 - 11:01

Julie Zangenberg er blevet mor igen: Jeg takker gud og univers

Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Den kendte skuespiller Julie Zangenberg og hendes mand, gourmetkokken Andreas Bagh, er blevet forældre igen, efter at lille Carlo er kommet til verden.

Julie Zangenberg er i ekstase.

Den 36-årige skuespiller og iværksætter har fået sit andet barn sammen med sin mand, gourmetkokken Andreas Bagh.

Det afslører den nybagte mor på Instagram.

- Velkommen Carlo Faarup Bagh Zangenberg. Du er så uendeligt elsket. Jeg takker gud og univers, skriver hun i opslaget.

Julie Zangenberg afslørede nyheden om familieforøgelsen i april over for sine følgere på Instagram.

- Vi glæder os så meget til at møde vores lille nye menneske til oktober. Leo er allerede den bedste storebror, jublede hun.

Sammen har Julie Zangenberg og Andreas Bagh allerede lille Leo, der kom til verden i 2021.

Julie Zangenberg mødte Andreas Bagh i 2016, efter at hun havde spist på Hotel d'Angleterres restaurant, Marchal, hvor Andreas Bagh frem til februar 2021 var køkkenchef, inden han åbnede sin egen gourmetrestaurant.

Andreas Bagh friede til Julie Zangenberg i sommeren 2020 under en tur til Bornholm.

Det afslørede Julie Zangenberg på Instagram, hvor hun delte et forlovelsesfoto.

- Ja! Selvfølgelig vil jeg gifte mig med dig! Forlovet og lykkelig, jublede hun på det sociale medie.

Efter godt tre års forlovelse blev parret gift i september 2023.

- Det var fantastisk. Den største dag i mit liv ud over Leo, sagde bruden til den fremmødte presse efter vielsen.

Julie Zangenberg var kun 11 år gammel, da hun debuterede som skuespiller.

I 2002 fik hun sit helt store gennembrud som klatretøsen i filmen af samme navn.

Siden har Julie Zangenberg medvirket i serier, satireshows og endnu flere film. De senere år har hun dog hovedsageligt arbejdet med sit tøjfirma, Cozy, som hun lukkede i foråret, med begrundelsen om at hun ville vende tilbage til skuespillet.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 29/09/2025 - 11:00

FAKTA: Hvad er kryptovaluta?

* Kryptovalutaer kaldes også kryptoaktiver. Nogle af de mest kendte er bitcoin og ethereum, og interessen for dem er vokset betydeligt de seneste år.

* De mest kendte kryptoaktiver beskrives som ikke-forankrede, fordi deres værdier ikke er baseret på et eller flere underliggende aktiver, såsom penge, ejendom eller andre værdier. Det i sig selv er med til at gøre kryptoaktiver særdeles risikofyldte.

* Desuden er ikke-forankrede kryptoaktiver forbundet med spekulation, og på grund af voldsom usikkerhed og prisudsving fungerer de ikke så godt som penge.

Kilde: Danmarks Nationalbank.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 29/09/2025 - 11:00

Undgå at blive narret af kryptosvindel

Dado Ruvic/Reuters

Kryptoinvesteringer er populære, men svindlen stiger. Vær skeptisk over for garanteret afkast, annoncer på sociale medier og bonusser for at henvise andre.

Kryptovalutaer som bitcoin har gennem flere år vundet stor popularitet som en ny form for investering.

Men med populariteten følger også øget risiko for svindel og bedrag.

Hvert år er der mange danskere, som mister penge på falske investeringsmuligheder, der lokker med hurtige og store gevinster uden risiko.

Derfor er det vigtigt at være opmærksom og genkende de typiske røde flag. Det fortæller Rolf Høymann Olsen, der er forbrugerpolitisk rådgiver i Forbrugerrådet Tænk.

- Det er måske lidt banalt, men hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det ofte tilfældet, siger han.

- Man bør især være på vagt over for, hvad man ser på sociale medier. For det er her, en stor del af investeringssvindlen finder sted.

Ifølge Finans Danmark er investeringssvindel i markant vækst. Sidste år lykkedes det kriminelle at franarre over 1000 danskere i alt 95 millioner kroner. Det er næsten en fordobling i forhold til året før, hvor beløbet lød på 47,7 millioner kroner.

Og ganske rigtigt blev mange af ofrene lokket af de kriminelle via annoncer på sociale medier.

Som hovedregel skal alarmklokkerne bimle og bamle, hvis man støder på kryptoinvesteringer på sociale medier, og hvis man bliver kontaktet om en investering, forklarer Rolf Høymann Olsen.

- Selv om det måske kan være svært i øjeblikket, skal man spørge sig selv, hvorfor andre skulle kontakte én for at dele en perfekt og risikofri investeringsmulighed, siger han.

- Den slags viden ville man nok holde for sig selv og selv lukrere på.

I de senere år har der været flere eksempler på kryptosvindelsager, hvor falske handelsplatforme har tiltrukket investorer med løfter om garanteret afkast ved hjælp af kunstig intelligens og attraktive bonusser ved henvisning af venner og familie.

Netop rekruttering af nye investorer er et klassisk kendetegn ved et pyramidespil, der også er kendt som et Ponzi-svindelnummer, hvor afkast til tidligere investorer betales med penge fra nye investorer.

Fordi et pyramidespil er afhængigt af nye investorer, falder korthuset sammen på et tidspunkt, når der ikke kommer nok nye investorer til, eller hvis flere vil trække deres investering ud på samme tid.

- Alarmklokkerne bør også ringe, hvis man bliver lovet et garanteret afkast uden risiko, eller hvis man tilbydes bonusser for at henvise andre til handelsplatformen, siger Rolf Høymann Olsen.

Han fremhæver, at alle investeringer indebærer en vis risiko, og derfor er det ikke muligt at give garantier om et garanteret afkast.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek