Rapperen Post Malone leverede lørdag aften et brag af en koncert i Horsens.

Det mener de danske anmeldere, som fremhæver, at amerikaneren var energisk og i tæt kontakt med publikum.

Politiken kvitterer med fem hjerter, mens Århus Stiftstidende giver koncerten seks stjerner.

Mindre begejstret er Ekstra Bladet, som kun har kastet to stjerner afsted.

- Showet var bombastisk med stort band og fyrværkeri. Musikalsk var det en fuser, skriver avisens anmelder.

Politiken og Århus Stiftstidende mener omvendt, at Post Malone, som for nylig har lavet et skifte fra poppet hiphop til country, leverede sange fra begge genrer på en overbevisende måde.

Det faldt den 30-årige amerikaner nemt at give den som en ny generations countrystjerne, skriver Politiken.

- Post Malone kan noget med at gøre det almindelige emo og omvendt, og her passer countrygenren perfekt ind.

- Den meget enkle og polerede besyngelse af de sværeste ting i livet. Både at tage cowboyhatten på og være glat som en ål - men samtidig turde at gøre det hele lidt grimt, lyder det fra avisen.

Anmelderen tilføjer, at Post Malone på scenen i Nordstern Arena Horsens fandt sin egen magiske formel. Kronisk ked af det, men samtidig flabet og sorgløs.

Også Århus Stiftstidende fremhæver, at der var masser af nærvær og følelser fra Post Malone, selv om han meget af koncerten løb rundt på scenen, lavede spas og havde fyrværkeri med.

- Sceneshowet spillede, hans stemme lød fantastisk, og stemningen var i top. Post Malone efterlod ingen tvivl om, at an hører hjemme blandt verdens største stjerner, skriver anmelderen.

Post Malone med det borgerlige navn Austin Richard Post brød igennem i 2015 med sin debutsingle, "White Iverson", som han også spillede lørdag aften i Horsens.

Siden har udgivet flere album og hittet med sange som "Congratulations" og "Rockstar".

/ritzau/

Det er nogle store gummistøvler at udfylde i rollen som værten, der har taget over på TV 2-programmet "Landmand søger kærlighed".

Datingprogrammets nye vært, den 29-årige tidligere realitydeltager Sofie Martinusen, har taget over efter Lene Beier, der ellers har stået i spidsen for datingprogrammet, siden første sæson løb over skærmen for ti år siden.

- Det var meget nervepirrende i starten. Lene Beier er en elsket vært, og mange, inklusiv mig selv, vil komme til at savne hende, siger Sofie Martinusen.

48-årige Lene Beier stoppede efter 11 sæsoner på programmet, da hun valgte at starte et nyt eventyr i Østrig, hvor hun nu driver alpehotellet Edelweiss.

- I starten var jeg jo fuldstændig rundt på gulvet. Jeg var bange for, at jeg ikke kunne finde ud af det, og at jeg ikke var god nok. I løbet af optagelsernes første uge tænkte jeg: "TV 2 bør fyre mig! Det her går jo slet ikke!", siger Sofie Martinusen.

Men som optagelserne skred frem, fik hun ros af TV 2 for sin måde at gribe værtsjobbet an på.

Med det voksede selvtilliden, og det blev lettere at gribe rollen og gøre den til sin egen, fortæller hun.

I begyndelsen blev presset ellers ikke mindre af, at hun selv havde vist interesse for jobbet ved - for sjov - at fortælle folk på TV 2, at hvis det skulle blive ledigt, stod hun klar i kulissen.

En kulisse, hun nu er kørt frem fra, efter hun trodsede janteloven og råbte højt om sine drømme.

Inden det første tv-eventyr startede for Sofie Martinusen, var hun en helt almindelig studerende på Aalborg Universitet, hvor hun læste international virksomhedskommunikation - dengang med drømmen om at kunne hjælpe store virksomheder.

Men det var, inden turen gik til Sri Lanka for at date en masse mænd på danskernes skærme i TV 2's seersucces "Bachelorette".

Nu er den drøm erstattet af en anden.

- Jeg havde slet ikke overvejet, at jeg et år efter ville stå med rollen som vært. Man skal turde sige sine drømme højt. Det skal man slet ikke være bange for, siger Sofie Martinusen.

At tale højt om sine drømme kræver selvtillid, og den fik Sofie Martinusen allerede ved at være på skærmen første gang.

- Det giver jo rigtig meget selvtillid, når "Bachelorette" kunne se et potentiale i mig og syntes, jeg var god til at være mig selv, siger hun.

Det var ikke kun selvtillid, Sofie Martinusen fik af at være med i TV 2's store datingprogram. Hun fik også en læring, som hun nu kan bruge, når hun skal hjælpe forelskelsen på vej på landet.

For selv om hun ikke har den samme livserfaring som flere af landmændene og bejlerne, har hun selv været igennem den store dating-mølle på nationalt tv.

- Mange af dem er ældre end mig, så jeg måtte acceptere, at det ikke var alle råd, jeg kunne give dem. Men jeg har stået i samme situation som dem, hvor jeg skulle date flere på én gang, og hvor nogle skulle vælges fra, fortæller hun.

- Når man står i så sårbar en situation, er det vigtigt, man har en, man kan gå til, og som kan hjælpe en igennem processen, når man skal finde kærligheden. Da jeg selv var afsted, var det Petra Nagel, som var der, hvis man havde brug for det.

Sofie Martinusen kom ud af anden sæson af "Bachelorette" i 2024 med kærligheden i hånden.

Her mødte og forelskede hun sig i den dengang 24-årige tatovør Daniel Lazrak Vadsholt, som fik Sofie Martinusens sidste rose i datingprogrammet.

De to dannede par indtil denne sommer. Midt under optagelserne af "Landmand søger kærlighed" gik parret fra hinanden.

- Der er ikke sket noget forfærdeligt mellem os. Nogle gange er man kun i hinandens liv for en stund, og det var bare ikke meningen, at det skulle være os i sidste ende, skrev det tidligere par dengang i et fælles opslag på det sociale medie Instagram.

- Det var hårdt, men optagelserne var også noget af det, der reddede mig, siger hun og uddyber:

- Hårdt, fordi jeg stod i den situation, at jeg selv var knust, men gennem optagelserne blev jeg mindet om, at kærligheden blomstrer.

På den måde fandt hun styrke til at komme igennem bruddet.

- Der var kærlighed hele tiden, og jeg var i deltagernes kærlighedsboble og fik lov til at se dem forhåbningsfulde, mens jeg kunne dele glæden med både produktionen og landmændene, siger hun.

Det er om tirsdagen, man kan se Sofie Martinusen hjælpe landmændene igennem datingmøllen på TV 2 og TV 2 Play.

/ritzau/

* 5G er femte generations mobilnet og giver mulighed for meget pålidelig kommunikation og hastigheder, der er op til 100 gange hurtigere end 4G-nettet. Det vil dog kræve, at det fulde potentiale af 5G bliver udnyttet.

* Desuden har 5G en bedre kapacitet, da den kan håndtere flere brugere og enheder på samme tid.

* 5G-teknologien bliver præsenteret som en forudsætning for fremtiden, hvis blandt andet selvkørende elbiler, fjernstyrede robotter og fjernkirurgi skal kunne blive til virkelighed.

Kilder: Digitaliseringsstyrelsen og TDC Net.

/ritzau fokus/

Når du bruger din mobil til at ringe og gå på nettet, foregår det via usynlige radiobølger, der kaldes mobilfrekvenser. De fungerer lidt som luftens motorveje, hvor data bevæger sig frem og tilbage mellem din mobil og mobilmasterne omkring dig.

For nogle år siden lancerede teleselskaberne det mere avancerede 5G-netværk, der skulle give langt hurtigere dataforbindelser. Teleselskaberne har i årevis markedsført og præsenteret det som et kvantespring i mobilnetværket.

Men selv om din mobil viser 5G i displayet, kan du ikke altid regne med, at du bruger det netværk.

Det skyldes, at en mobiloperatør godt kan sende et 5G-signal ud, uden at der reelt er 5G. Det fortæller Henrik Christiansen, som er chef for radionetværksarkitektur hos TDC Net.

- Det vil nok være en overdrivelse at sige, at mobilen lyver om 5G. For den viser blot det signal, som den får fra mobilnettet, siger han.

- Men det er rigtigt nok, at selv om mobilen viser et 5G-ikon, er det ikke altid ensbetydende med, at den også bruger det lige nu.

Ifølge Henrik Christiansen er der dog god 5G-dækning i Danmark, så netværket vil typisk være tilgængeligt.

- Men man vil sikkert kunne finde pletter på danmarkskortet, hvor der kun er den ældre 4G, selv om mobilen viser 5G, siger han.

5G er en videreudvikling af 4G. Som navnet antyder, betyder 5G, at det er den femte generation af mobilteknologi.

I Danmark blev 5G lanceret i september 2020.

- For forbrugere er den primære fordel med 5G, at vi som teleudbydere har fået mulighed for at bygge mere kapacitet ind i nettet. Den tekniske forklaring er, at 5G kan køre på højere frekvenser end 4G, siger Henrik Christiansen.

Mobilfrekvenser er de radiobølger, som din mobil bruger til at sende og modtage data, når du ringer, går på nettet eller streamer.

Radiobølger bruges også af en FM-radio, som modtager signaler i frekvensområdet fra 87,5 til 108 megahertz (MHz).

Mobilnettet bruger andre frekvenser. Som det er nu, starter 5G i Danmark ved 700 MHz og går op til 3500 MHz. Det har betydning, hvilken frekvens din mobil er koblet på.

For jo lavere, frekvensen er, desto længere kan signalet nå. Derfor bruges de lave frekvenser til at sikre god dækning. Men de har lav kapacitet og en langsom dataforbindelse.

De høje frekvenser giver til gengæld lynhurtigt internet og kan håndtere mange brugere på én gang. Ulempen er så, at signalet ikke rækker så langt.

- Da 5G blev lanceret, valgte næsten alle mobiloperatører at bygge det ovenpå det eksisterende 4G-netværk for at få teknologien hurtigt ud til forbrugerne, siger Henrik Christiansen og uddyber:

- Det betyder i praksis, at din mobil en stor del af tiden er forbundet til 4G, men den kan trække på 5G, når der er behov for at overføre store datamængder.

Derfor viser din mobil et 5G-ikon, fordi netværket er tilgængeligt.

Men hvis vi skal kunne udnytte det fulde potentiale af 5G, sådan som det er blevet markedsført i årevis, kræver det, at mobilnettet bliver opgraderet til et rent 5G-netværk.

Det kaldes også for 5G standalone, som vil være det sidste skridt i 5G-implementering. Sådan lyder det fra Jakob Willer, som er direktør i brancheorganisationen Teleindustrien.

- Teknologierne er i gradvis udvikling mellem generationerne, så det er ikke forkert at skilte med 5G i displayet, når 5G-teknologien og -frekvenserne er implementeret i nettet, siger han.

Jakob Willer peger desuden på, at man allerede nu som forbruger får adgang til højere hastigheder og mere kapacitet med 5G, selv om det endnu ikke er 5G standalone.

/ritzau fokus/