København, 06/02/2023 - 09:00
Ugift par? Derfor bør I overveje ægteskab
Ugifte samlevende er væsentligt dårligere stillet under samlivet og ved død end ægtefæller, der får en lang række rettigheder, siger advokat i familieret.
Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus
Hvis du som godt tre ud af ti par lever papirløst med din samlevende, kan det være, at du og din partner har overvejet, om I skal blive gift.
Og hvis du spørger en familieretsadvokat, er der ingen tvivl: Ægteskabet giver den bedste beskyttelse af jer begge to.
Det skyldes, at regler, der skal beskytte én, når det går galt, er skabt ud fra tankegangen om, at man er gift. Det siger Liv Dyrhauge-Klargaard, som er familieretsadvokat ved Meyn Advokater i Svendborg.
- Det er jo en noget gammeldags tanke, når vi kan se, at færre og færre er gift, når de får børn. Og de er ikke beskyttet af lovgivning, siger hun og tilføjer:
- Derfor plejer jeg at sige til et ugift par, der kommer ind på mit kontor, at de får den bedste og billigste beskyttelse ved at blive gift.
Hun forklarer, at det alene er dem, der er gift, som arver hinanden uden et testamente. Og det er som udgangspunkt kun gifte, som ved uenighed kan søge hjælp ved skifteretten til at dele deres værdier.
Der er dog undtagelser. Ifølge Domstolsstyrelsen kan ugifte få hjælp til at dele boet, hvis der er uenighed om deling af flere aktiver som hus, bil og indbo.
Men hvis I kun ejer fast ejendom sammen og vælger at gå fra hinanden, skal I løse en eventuel uenighed uden hjælp fra skifteretten.
Det kan være, at en af jer ikke ønsker at sælge jeres fællesbolig. Så er den anden stavnsbundet, hvis I ikke har fået lavet en samejeoverenskomst.
Med den kan I beslutte, hvad I skal gøre med for eksempel boligen, hvis I er uenige, og pengeinstituttet ikke vil acceptere gældsovertagelse.
Og et ugift par med mindreårige børn kan blive særligt hårdt ramt ved dødsfald, siger Liv Dyrhauge-Klargaard. For hvis parret har købt fælles bolig, og den ene af dem dør pludseligt, arver samleveren ikke efter afdøde. Det gør parrets fælles barn.
Når parterne ejer fast ejendom med friværdi, medfører det ofte, at ejendommen skal sælges, for at barnets arv kan sættes ind på en særlig forvaltningskonto. Den får barnet først adgang til efter myndighedsalderen.
Har parret ikke børn, er det den afdødes forældre, som arver.
Og det er jo nok ikke det, som man har tænkt som par, siger Liv Dyrhauge-Klargaard.
- Det er muligt at komme tæt på at have den samme status som gifte med et udvidet samlevertestamente. Men som samlevende skal du stadig betale arveafgift, hvis du arver efter en afdød partner. Det skal ægtefæller ikke.
Hun peger på, at der typisk er en i forholdet, som er mere tilbageholdende med at blive gift af frygt for at skulle dele ligeligt ved en eventuel skilsmisse. Men hun beroliger med, at man skal have boet sammen i en årrække, før aktiverne deles lige.
Det er til gengæld ikke helt uden betydning for ugifte, hvem der ejer hvad.
- Et klassisk scenarie er, at den ene samlever har betalt for hus og bil, mens den anden har betalt for mælk, rugbrød og charterrejser. Hvis de så går fra hinanden, står alle aktiverne i den enes navn, og den anden har intet, siger Liv Dyrhauge-Klargaard og tilføjer:
- Havde de været gift, ville de hver især få halvdelen af aktivernes værdi, uanset hvem af dem der ejer det.
/ritzau fokus/
