Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 21/11/2023 - 10:00

Sådan forlænger du juletræets levetid og undgår nåledrys

Med frisk luft og masser af vand kan du holde juletræet friskt næsten helt til påske og undgå, at det lynhurtigt drysser alle nålene af.

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Drømmejuletræet stråler grønt og kønt, når du og familien danser om det den 24. december.

Så hvordan undgår du, at det forvandler sig til et dryssende mareridt før tid?

Grundlæggende handler det om at undgå, at træet tørrer ud. Det siger Claus Jerram Christensen, der er direktør for brancheforeningen Danske Juletræer.

Det kan du have in mente, allerede når du vælger dit juletræ. Der er nemlig artsforskelle på, hvor hurtigt grantræer mister deres grønne gnist.

- Nordmannsgran er bedre til at holde på nålene og tørrer ikke ud på samme måde som rødgran gør, fortæller direktøren.

Ligegyldigt hvad du vælger, er det en god idé at vente længst muligt med at tage træet indendørs.

- Opbevar træet udendørs et køligt fugtigt sted, hvor det ikke trækker, og der ikke kommer direkte sollys, siger Claus Jerram Christensen.

Fyld dernæst en spand med vand, som træet kan stå i. Det må gerne blive i nettet, hvis det er svøbt i sådan et.

Sav gerne et lille stykke af bunden på stammen, inden du sætter det ned i spanden. På den måde åbnes karrene i træet, så det nemmere kan optage vandet.

- Store træer suger meget vand, så det er godt løbende at sikre sig, at spanden ikke løber tør, siger Claus Jerram Christensen.

Fyld også gerne vand i juletræsfoden, når det er blevet tid til at stille juletræet på plads inde i stuen.

- Et afskåret træ er ligesom en buket blomster. Du kan også putte en knust hovedpinepille ned i vandet, siger branchedirektøren og fortsætter:

- Det er med til at holde karrene i bunden af træet åbne. Det er dog ikke nødvendigt, men man kan prøve det af, hvis man vil.

Han anbefaler i øvrigt, at træet så vidt muligt ikke placeres tæt på en radiator eller en brændeovn, da varmen herfra kan skynde på udtørringen.

Har du købt et juletræ i en potte, har træet et lidt større batteri at køre på, fordi det står med rødderne i jord.

- Men pottede træer kan selvfølgelig tørre ud ligesom alle andre potteplanter. Så her skal du også sørge for at vande det nok, men heller ikke vande det for meget.

/ritzau fokus/

København, 19/12/2025 - 17:09

Forfatter og forlag frifindes i injuriesag om Fejø-bog

Ligheder mellem bog og virkelighed var krænkende, men grundet ytringsfriheden frifindes forfatter og forlag.

Forfatteren Thomas Boberg og forlaget Gyldendal er fredag blevet frifundet i en injuriesag anlagt af en restauratør fra Fejø i forbindelse med romanen "Insula".

Det oplyser Retten i Nykøbing Falster til Ritzau.

Restauratør Frank Strathe har sagsøgt forfatteren Thomas Boberg og forlaget Gyldendal, i forbindelse med bogen der udkom i august sidste år.

I bogen optræder karakteren "Rolf". En usympatisk drukkenbolt, der både kører spritkørsel og fremsætter strafbare trusler.

De karaktertræk vil Frank Strathe ikke kendes ved, men fordi "Rolf" på en lang række andre punkter minder om virkelighedens Frank, så føler Strathe, at bogen krænker hans ære.

Og så langt har Frank Strathe fået ret af den dommer, som har vurderet sagen. Ifølge hende er der nemlig så mange lighedstegn mellem den fiktive Rolf og den virkelige Frank, at de omstridte beskrivelser af Rolf må anses som en krænkelse af Frank Strathes ære.

Strathes advokat, Christian F. Jensen, anser netop den del af dommen som en lille sejr.

- Der er især to elementer, som jeg ser som en oprejsning for Frank Strathe. For det første anerkender retten, at der er fremsat grove beskyldninger mod ham. For det andet siger retten, at der ikke var grundlag for at anse ytringerne for sande og for at fremsætte dem.

Men selv om retten i udgangspunktet anser straffelovens injurieparagraf for overtrådt, så bliver der alligevel ikke tale om nogen straf eller anden konsekvens for forlaget og forfatteren.

De er nemlig beskyttet af ytringsfrihedsbestemmelsen i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

- Man har foretaget en afvejning mellem retten til at ytre sig og retten til privatliv, og her har dommeren valgt at gå ind ad en anden dør, end vi har, lyder det fra Christian F. Jensen.

Netop den afvejning er af så principiel betydning, at Frank Strathe vil anke dommen til Østre Landsret.

Hos Gyldendal er der tilfredshed med dommen. Her lægger skønlitterær forlagschef Simon Pasternak især vægt på, at der er vide rammer for ytringsfriheden, når det kommer til fiktion.

- Det er en meget klar dom, som slår fast, at der skal være vide rammer for kunsten og dens ytringer. Dommen lægger til grund, at "Insula" ikke er et dokumentarisk værk, men et fiktionsværk, der, selv om det til en vis grad er inspireret af virkeligheden, skaber sit eget univers, siger Pasternak i en skriftlig kommentar sendt til Ritzau.

- Det er afgørende for litteraturen, at der er forskel på fiktive og dokumentariske værker, og at fiktioner godt kan tage afsæt i virkeligheden og diskutere samfundsrelevante emner, lyder det.

Dansk Forfatterforenings forperson, Anne Sofie Hammer, er lettet over afgørelsen.

- Nogle gange kan en bog vække anstød, men vi behøver ikke se særlig langt ud over Danmarks grænser for at konstatere, at det så absolut er at foretrække, at bøger gerne må det, skriver hun i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Frank Strathe skal betale henholdsvis 25.000 kroner og 20.000 kroner til forfatteren og forlaget til at dække deres sagsomkostninger.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 19/12/2025 - 14:17

Forfatter og forlag frifindes i injuriesag om Fejø-bog

Ligheder mellem bog og virkelighed var krænkende, men grundet ytringsfriheden frifindes forfatter og forlag.

Forfatteren Thomas Boberg og forlaget Gyldendal er fredag blevet frifundet i en injuriesag anlagt af en restauratør fra Fejø i forbindelse med romanen "Insula".

Det oplyser Retten i Nykøbing Falster til Ritzau.

Restauratør Frank Strathe har sagsøgt forfatteren Thomas Boberg og forlaget Gyldendal, i forbindelse med bogen der udkom i august sidste år.

I bogen optræder karakteren "Rolf". En usympatisk drukkenbolt, der både kører spritkørsel og fremsætter strafbare trusler.

De karaktertræk vil Frank Strathe ikke kendes ved, men fordi "Rolf" på en lang række andre punkter minder om virkelighedens Frank, så føler Strathe, at bogen krænker hans ære.

Og så langt har Frank Strathe fået ret af den dommer, som har vurderet sagen. Ifølge hende er der nemlig så mange lighedstegn mellem den fiktive Rolf og den virkelige Frank, at de omstridte beskrivelser af Rolf må anses som en krænkelse af Frank Strathes ære.

Strathes advokat, Christian F. Jensen, anser netop den del af dommen som en lille sejr.

- Der er især to elementer, som jeg ser som en oprejsning for Frank Strathe. For det første anerkender retten, at der er fremsat grove beskyldninger mod ham. For det andet siger retten, at der ikke var grundlag for at anse ytringerne for sande og for at fremsætte dem.

Men selv om retten i udgangspunktet anser straffelovens injurieparagraf for overtrådt, så bliver der alligevel ikke tale om nogen straf eller anden konsekvens for forlaget og forfatteren.

De er nemlig beskyttet af ytringsfrihedsbestemmelsen i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

- Man har foretaget en afvejning mellem retten til at ytre sig og retten til privatliv, og her har dommeren valgt at gå ind ad en anden dør, end vi har, lyder det fra Christian F. Jensen.

Netop den afvejning er af så principiel betydning, at Frank Strathe vil anke dommen til Østre Landsret.

Hos Gyldendal er der tilfredshed med dommen. Her lægger skønlitterær forlagschef Simon Pasternak især vægt på, at der er vide rammer for ytringsfriheden, når det kommer til fiktion.

- Det er en meget klar dom, som slår fast, at der skal være vide rammer for kunsten og dens ytringer. Dommen lægger til grund, at "Insula" ikke er et dokumentarisk værk, men et fiktionsværk, der, selv om det til en vis grad er inspireret af virkeligheden, skaber sit eget univers, siger Pasternak i en skriftlig kommentar sendt til Ritzau.

- Det er afgørende for litteraturen, at der er forskel på fiktive og dokumentariske værker, og at fiktioner godt kan tage afsæt i virkeligheden og diskutere samfundsrelevante emner, lyder det fra forlagschefen.

- Det er vigtigt, at vi har vide rammer for ytringsfriheden, og at litteraturen indgår i vores samtale om, hvad samfundet er og kunne være. Vi håber, at dommen betyder, at forfattere fortsat kan skrive frit uden frygt for at blive sagsøgt, siger Simon Pasternak.

Frank Strathe skal betale henholdsvis 25.000 kroner og 20.000 kroner til forfatteren og forlaget til at dække deres sagsomkostninger.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek