Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 25/01/2024 - 20:47

DR følger Eurovision-arrangør: Israel må deltage

Flere kunstnere i Island og Finland vil have Israel ud af Eurovision Song Contest på grund af krigen i Gaza.

Phil Noble/Reuters

Af: /ritzau/

DR læner sig op ad Eurovision Song Contest-arrangøren, European Broadcasting Company (EBU), på spørgsmålet om, hvorvidt Israel skal udelukkes fra sangkonkurrencen.

Sådan lyder det fra grandprixchef i DR, Erik Struve Hansen.

- Det er en beslutning, der bliver taget helt i toppen af DR. Lige nu følger DR's holdning, at EBU er ok med, at Israel er med, siger han.

Flere kunstnere i Island og Finland har ellers krævet, at Israel blev udelukket på grund af landets krig i Gaza.

Men det bliver ikke aktuelt, har EBU været ude at sige ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

Arrangørerne mener, at den statslige israelske tv-station KAN opfylder alle krav for at kunne deltage. EBU er en sammenslutning af europæiske radio- og tv-stationer.

- Det er en konkurrence for tv-selskaber, ikke regeringer, og det israelske tv-selskab har deltaget i 50 år, lød det fra EBU.

De skriver også, at ønsker at bevare Eurovision som en upolitisk konkurrence.

Rusland blev dog i 2022 udelukket fra konkurrencen på grund af landets invasion af Ukraine.

På Island har 10.000 personer skrevet under på en appel, som kræver, at landet boycutter Eurovision, hvis Israel deltager.

Island vil dog først tage en endelig beslutning, når det islandske melodigrandprix er gennemført lørdag, lyder det fra chefen for det nationale tv i Reykjavik, Stefan Eiriksson, til svenske SVT.

Ligeledes kræver 1400 kunstnere fra den finske musikindustri ifølge det britiske medie BBC, at det statslige tv-selskab i landet Yle også trak Finland ud af musikkonkurrencen, hvis ikke Israel bliver udelukket.

Til det sagde tv-selskabet, at man ville afvente EBU's beslutning.

Som det ser ud nu, er DR stadig med i konkurrencen, lyder det.

- Selvfølgelig bliver situationen fulgt nøje, men for nuværende er vi også med, siger grandprixchef i DR, Erik Struve Hansen.

Den 7. oktober indledte Israel en offensiv i Gaza mod den militante bevægelse Hamas, efter at Hamas angreb Israel og dræbte 1200 personer.

Foreløbig har mindst 24.000 personer mistet livet under krigen i Gaza ifølge de lokale sundhedsmyndigheder.

Finalen i Eurovison Song Contest finder sted i Malmø 11. maj.

Det danske melodigrandprix løber af stablen den 17. februar og bliver med deltagelse af blandt andre den tidligere vinder Basim og popsangeren Aura Dione.

/ritzau/

Basel, 16/05/2025 - 19:24

Danmarks Eurovision-håb sparer på stemmen inden finalesang

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sissal skal have de allerbedste betingelser for at shine i Eurovision-finalen, lyder det fra DR.

Der blev råbt og skreget, da Danmark torsdag aften kvalificerede sig til Eurovision-finalen for første gang siden 2019.

Men siden har Sissal forsøgt at holde munden lukket. DR skærmer også hendes stemme frem til lørdag aftens grande finale, hvor hun skal synge "Hallucination" i jagten efter at vinde Eurovision.

- Der er ikke mulighed for at lave kæmpe ændringer. Så vi bliver ved med at sørge for, at Sissals muligheder for at synge så godt som overhovedet muligt er optimale, så alle dem, der er på scenen - også danserne - har det helt rigtige fokus, så det sidder i skabet, siger DR's grandprixchef, Erik Struve Hansen.

- Det er et virkeligt kompliceret act. Tingene skal virkelig klappe, for at det virker. Så opgaven for alle os, der er omkring hende, er at skabe de allerbedste betingelser.

Ifølge Ekstra Bladet sang Sissal heller ikke igennem, da hun var på scenen i en gennemspilning af grandprixshowet fredag eftermiddag.

Sissal anser selv sin vokal som den største styrke på scenen. Men den 30-årige færøskfødte sangerinde har været forkølet, siden hun ankom til Schweiz, hvor årets grandprix finder sted.

Hun har været til lægen, som førte et kamera igennem hendes næse for at undersøge hendes stemmelæber. De har været en smule hævede, men har ikke vist tegn på inflammation.

Alligevel har Sissal ikke turdet tage nogen chancer og har taget steroider for at slå eventuel inflammation, der alligevel skulle være i kroppen, ned.

Noget, som desperate sangere gør, hævder hun.

Derudover spiser Sissal bolsjer med glycerin i, drikke te og bruge en såkaldt stemme-steamer, der blandt andet fugter slimhinderne.

Danmark har vundet det internationale melodigrandprix tre gange: i 1963 med Grethe & Jørgen Ingmanns "Dansevise", i 2000 med Brødrene Olsens "Smuk som et stjerneskud" og i 2013 med Emmelie de Forests "Only Teardrops".

Om det bliver til en fjerde sejr, kan ses på DR1 lørdag klokken 21.00.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 16/05/2025 - 18:43

Tine Gøtzsche bliver realityvært

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Tidligere nyhedsvært Tine Gøtzsche styrer publikum og kendisser igennem Reality Awards 2026. I 2024 blev Forræder-stjernen kåret til Årets Hotteste Kvinde.

Hun har styret politikere gennem debatprogrammer og forsøgt at holde kropumulige kilder på sporet på skærmen.

Nu skal TV Avisens tidligere nyhedsvært Tine Gøtzsche styre publikum og kendisser igennem Reality Awards 2026, som løber af stablen 17. januar.

Det afslører den nye realityvært i en video delt på Reality Awards' Instagram-profil.

- Det bliver en kæmpestor aften - det er jeg sikker på - og en kæmpefest, siger den 58-årige tv-stjerne og fortsætter:

- Det plejer at være virkelig, virkelig sjovt, og der plejer at være nogle meget, meget festlige mennesker, lyder det fra den erfarne nyhedsjournalist.

Tine Gøtzsche ved, hvad hun taler om. Hun har selv deltaget i prisuddelingen, hvor hun i 2024 var nomineret til flere af de seerbestemte statuetter for sin deltagelse i første sæson af "Forræder" på TV 2.

Hun blev kåret til Årets Hotteste Kvinde og modtog også prisen for Årets Bedste Bemærkning for at sige, at hun "strikker om dagen og myrder om natten".

I "Forræder" deles deltagerne op i to grupper af henholdsvis loyale og forrædere. Men også de udpegede forrædere skal foregive at være loyale, og der var der, bemærkningen faldt.

Tine Gøtzsche bliver ikke alene på scenen til Reality Awards 2026. Hun akkompagneres af en medvært, som hun endnu ikke må afsløre, hvem er.

Tine Gøtzsche sagde i 2018 sit faste job som nyhedsvært op på DR efter 22 års ansættelse for at blive selvstændig. I dag arbejder den 58-årige journalist blandt andet som moderator og ordstyrer.

Hun har dog været tilbage på DR et par gange efter opsigelsen som vært på debatformatet "Den tid på ugen" i 2024 og for DR's juleshow i 2023.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 16/05/2025 - 10:00

FAKTA: Husk at læse flyselskabets orienteringer

* Hvis din afgang flyves af et andet selskab end det, du egentlig har booket hos, vil du typisk blive oplyst om det på forhånd.

* Her kan flyselskabet også tage forbehold for, at ydelsen, du modtager, kan variere fra det oprindelige.

* Det kan eksempelvis være, at flyet er en ældre model, der ikke kan tilbyde internet ombord.

Kilde: Ole Kirchert Christensen, som er ansvarshavende redaktør på luftfartsmediet Check-in.dk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 16/05/2025 - 10:00

Mange passagerer får plads hos andre flyselskaber end de har bestilt

Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix

Til sommer vil mange blive mødt af et fly med navnet på et selskab, de ikke selv har bestilt billet hos. Det har også betydning for, hvor man skal rette klager.

Årets sommerferie til varmere himmelstrøg er booket. Der er bestilt værelse på et lækkert hotel og købt billetter hos et velkendt flyselskab.

Men da du omsider venter ved gaten i lufthavnen, kan du se, at der står et helt andet flyselskabs navn på siden af det fly, du skal om bord på.

Det scenarie kan mange passagerer blive mødt af i år, vurderer Ole Kirchert Christensen, som er ansvarshavende redaktør på luftfartsmediet Check-in.dk.

- Den største udfordring lige nu er, at man mangler fly. Og det betyder, at i den kommende sommer har rigtig mange af de store flyselskaber været nødt til at indleje kapacitet fra andre selskaber.

- Så hvis man har booket med SAS, kan man ikke være sikker på, at man kommer til at flyve med et SAS-fly. De har for eksempel det danske charterselskab Jettime til at flyve for sig. De flyver også for de finske selskab Finnair, forklarer Ole Kirchert Christensen.

Efter coronapandemien har flytrafikken haft luft under vingerne, og efterspørgslen steg meget hurtigere end forventet.

Derfor var lufthavnene og flyselskaberne ifølge luftfartskommentatoren ikke helt på plads til at imødekomme presset.

- Alle de store flyselskaber mangler kapacitet, så det finder de hos charterselskaber eller hos nogle, der har specialiseret sig i den slags, siger Ole Kirchert Christensen med henvisning til det, man kalder ACMI-udbydere - Aircraft, Crew, Maintenance, and Insurance - altså flyselskaber, der har til formål at flyve for andre.

Det er ifølge Ole Kirchert Christensen "ekstremt udbredt denne sommer", fordi der igen i år er flymangel.

- Forbrugerne bliver måske lige forvirrede, fordi det er et andet flyselskab, og det kan umiddelbart skabe en utryghed. Særligt hvis det er et selskab, de ikke kender i forvejen. Men når de store flyselskaber vælger nogle til at flyve for sig, vælger de et velrenommeret selskab, for ellers går det jo ud over deres eget brand, siger Ole Kirchert Christensen.

Hvis der skulle opstå problemer som eksempelvis aflysning eller forsinkelse, er det til gengæld lidt mindre ligetil, hvem man så skal rette sit krav til.

Det fortæller advokat Benedikte B. Lund, som er leder af lawsuit og ekspert i flypassagerers rettigheder hos virksomheden Flyhjælp.

- Den juridiske regel for, hvem der er ansvarlig over for dig i forhold til kompensationen, er det såkaldte transporterende flyselskab. Og den juridiske definition er det flyselskab, der udfører eller har til hensigt at udføre din flyvning, forklarer advokaten.

Det er altså ret teknisk og kommer an på den præcise bagvedliggende juridiske konstellation - for eksempel om det er fly og besætning, som er lejet sammen. Men det vil ofte betyde, at det er flyselskabet, du faktisk flyver med, der har ansvaret.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek