Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

01/06/2025 - 10:00

Drop skældud: Det giver pote at rose din hund til skyerne

Det er en udbredt misforståelse, at det hjælper at skælde hunden ud, hvis den gør noget, den ikke må, siger adfærdsspecialist.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

"Fy!", "føj!" og "puuuha!". Din hund lægger sandsynligvis ører til sure udbrud fra dig, når den hopper op ad gæster eller sniger sig til at gnave i dine nye sko. Men skældud løser ingenting.

Det mener Iben Meyer, som er dyrlæge og adfærdsspecialist. Derudover er hun medforfatter til bogen "Din kompetente hund", der ud fra den nyeste forskning gør op med en række myter og misforståelser inden for hundeopdragelse.

- Det er meget almindeligt, at vi skælder hunden ud, når den gør noget forkert, men det er ikke en hensigtsmæssig opdragelsesform. Vi kender det fra os selv. Hvis vi konstant får at vide, at vi er gale på den, så bliver vi hjælpeløse og opgiver at tage initiativ, siger Iben Meyer.

Gennem mange år har der ifølge hende hersket en forfejlet fortælling om, at hunden skal have hård og klar besked, når den gør noget, den ikke må. Ellers tager den magten.

Men det passer ikke. Hunden vil bare gerne samarbejde, og det gør den bedst med belønninger som rettesnor.

- Hvis nu du gerne vil have, at hunden ikke hopper op, når der kommer gæster, handler det om at rose hunden ekstra meget, når den holder alle fire poter på jorden, fortæller Iben Meyer og understreger, at adfærdstræningen virker bedst, hvis den foregår på andre tidspunkter end i selve den problematiske situation.

- På den måde lærer hunden efterhånden et mønster, hvor den forstår, at det betaler sig at holde poterne på jorden, siger hun.

Ved at belønne hunden hver gang den gør noget rigtigt, lærer den, hvad det er, du gerne vil have, og det responderer hunde meget bedre på, end hvis de bliver irettesat. Det passer også bedre med det tilknytningsmønster, du har med hunden.

- Den nyeste forskning peger på, at relationen mellem hund og menneske mest af alt ligner den, der opstår mellem forældre og børn. Derfor skal vi begynde at se os selv som en form for omsorgspersoner for vores hunde. Vi skal hjælpe dem og ikke dominere dem.

Når du bliver sur på din hund, kan du ifølge Iben Meyer tænke over, hvordan du ville reagere, hvis der sad et barn på halvandet år foran dig.

- Du ville for eksempel aldrig tage fat i et lille barn og ruske det. Det er den tilgang, man skal forsøge at tage til sig, siger hun.

Tag derfor en dyb indånding, inden du hæver stemmen, og forsøg i stedet at vise hunden, hvad du gerne vil have den til at gøre.

Hjælp den for eksempel roligt ned på jorden, hvis den hopper op ad gæsterne. Netop her er det vigtigt hverken at skælde ud eller at overrose, siger Iben Meyer.

- Hunden bliver nemt forvirret, hvis den inden for meget kort tid både bliver skældt ud og får ros. Forskning tyder på, at det ikke er optimalt, fordi det kan skabe stor usikkerhed for hunden, forklarer hun og påpeger, at tydelig kommunikation er alfa og omega.

- Hunde tilhører en anden art end os, og de forstår ikke vores sprog. Derfor skal vi være meget klare, når vi kommunikerer med dem. Du kan ikke sige undskyld til hunden, efter du har skældt den ud. Det forstår den ikke.

/ritzau fokus/

København, 02/06/2025 - 21:57

Tidligere medlem af Four Jacks er død

Karl Nord Sørensen/Ritzau Scanpix

Poul Rudi var med til at danne den kendte danske sangkvartet i 1956. Nu er han død, siger nær ven til medie.

Poul Rudi, som er tidligere medlem af den danske sangkvartet Four Jacks, er død.

Det bekræfter et andet tidligere medlem af gruppen, James Rasmussen, over for Ekstra Bladet.

- Det er rigtigt, at han er død. Hans datter Ayoe ringede og fortalte mig det i morges. Han var på hospice nær San Diego (USA, red.), hvor han boede i mange år, og han døde i sin søvn, siger James Rasmussen til Ekstra Bladet.

Poul Rudi blev 94 år.

Four Jacks var en dansk sangkvartet, der blev dannet i 1956 af Poul Rudi, Otto Brandenburg, Bent Werther og John Mogensen.

I 1958 forlod Otto Brandenburg gruppen og blev erstattet af James Rasmussen.

Four Jacks står blandt andet bag kendte numre som "O Marie, a vil hjem til dig" (1960) og "Mandalay" (1961), der for alvor gjorde dem populære.

James Rasmussen har ifølge Ekstra Bladet haft et nært venskab til Poul Rudi og hans familie i mange år.

Deres venskab fra Four Jacks-tiden blev styrket, da de begge rejste til USA for at prøve lykken, skriver mediet.

Ekstra Bladet skriver, at Poul Rudi har to døtre med sin danske kone, som han blev skilt fra i 1977. Han blev efterfølgende amerikansk gift.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 02/06/2025 - 21:54

Tidligere medlem af Four Jacks er død

Karl Nord Sørensen/Ritzau Scanpix

Poul Rudi var med til at danne den kendte danske sangkvartet i 1956. Nu er han død, siger nær ven til medie.

Poul Rudi, som er tidligere medlem af den danske sangkvartet Four Jacks, er død.

Det bekræfter et andet tidligere medlem af gruppen, James Rasmussen, over for Ekstra Bladet.

- Det er rigtigt, at han er død. Hans datter Ayoe ringede og fortalte mig det i morges. Han var på hospice nær San Diego (USA, red.), hvor han boede i mange år, og han døde i sin søvn, siger James Rasmussen til Ekstra Bladet.

Poul Rudi blev 94 år.

Four Jacks var en dansk sangkvartet, der blev dannet i 1956 af Poul Rudi, Otto Brandenburg, Bent Werther og John Mogensen.

I 1958 forlod Otto Brandenburg gruppen og blev erstattet af James Rasmussen.

Four Jacks står blandt andet bag kendte numre som "O Marie, a vil hjem til dig" (1960) og "Mandalay" (1961), der for alvor gjorde dem populære.

James Rasmussen har ifølge Ekstra Bladet haft et nært venskab til Poul Rudi og hans familie i mange år.

Deres venskab fra Four Jacks-tiden blev styrket, da de begge rejste til USA for at prøve lykken, skriver mediet.

Ekstra Bladet skriver, at Poul Rudi har to døtre med sin danske kone, som han blev skilt fra i 1977. Han blev efterfølgende amerikansk gift.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 02/06/2025 - 11:00

FAKTA: Hvad er substitution?

* Substitution af lægemidler betyder, at et lægemiddel kan erstattes med et andet med samme aktive indholdsstof og styrke. Det er Lægemiddelstyrelsen, der foretager den vurdering.

* Det offentlige tilskud bestemmes ud fra den billigste pakning, som er tilgængelig og ikke er ramt af leveringsproblemer.

* Aktuelle tilskudspriser kan ses på hjemmesiden medicinpriser.dk.

Kilde: Lægemiddelstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 02/06/2025 - 11:00

Du kan roligt vælge den billigste medicin

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Apotekerne har pligt til at tilbyde dig den billigste receptpligtige medicin. Og den kan du trygt sige ja til ifølge Lægemiddelstyrelsen og apotekerne.

"Skal det være den billigste?". Det spørgsmål møder mange af os, når vi skal købe medicin på apoteket. Og nogle tøver måske et øjeblik.

Men når apoteket spørger, handler det hverken om mærke eller indpakning. Så er det indholdet, der tæller.

Derfor kan du med ro i maven sige ja til den billigste medicin.

Det fortæller chefkonsulent i Danmarks Apotekerforening Helle Jacobsgaard.

- Der er meget receptpligtig medicin, som findes i generiske udgaver. Det vil sige, at der er flere lægemidler, som har samme indholdsstof og dosering, siger hun og uddyber:

- Apotekerne har pligt til at tilbyde den billigste medicin. Og vi oplever, at langt de fleste siger ja til den billigste. Det kan man også helt roligt gøre, medmindre man selv foretrækker noget bestemt.

Det kan eksempelvis være, at du synes, at en bestemt pakning er nemmere at håndtere.

Lægen kan også skrive "ej s" på recepten. Det betyder, at medicinen ikke må substitueres - altså ikke erstattes med et alternativ.

Men det offentlige tilskud til medicin bliver beregnet ud fra den billigste medicin, selv om du vælger en dyrere variant.

Det er Lægemiddelstyrelsen, der beslutter, hvilke lægemidler der må byttes med hinanden. Her siger enhedschef Kim Helleberg Madsen også, at du trygt kan vælge det billigste alternativ, når du køber medicin.

- Det er vores faglige eksperter, der beslutter, om et præparat kan substitueres. Og hvis kravene er opfyldt, vil det automatisk fremgå af apotekernes systemer, hvad et præparat kan erstattes med, siger han.

Kim Helleberg Madsen vurderer, at apotekernes pligt til at tilbyde det billigste præparat spiller en central rolle i at holde medicinpriserne nede.

Billigere medicin kan være generisk eller parallelimporteret medicin.

- Et originalt præparat er beskyttet af et patent, der typisk gælder i ti år. Derefter kan andre medicinproducenter kopiere det, siger han.

Og fordi medicinpriser er forskellige fra land til land, kan et originalt lægemiddel sommetider købes billigere i udlandet.

Lægemidlet kan så blive importeret til Danmark og solgt billigere end originalen. Det kaldes parallelimport.

- Hver 14. dag indmelder medicinproducenter deres priser til Lægemiddelstyrelsen. På baggrund af de priser udpeges det billigste præparat, som apoteket skal tilbyde de næste to uger, siger Helle Jacobsgaard.

Det kan derfor være forskelligt fra gang til gang, hvilken medicin der er billigst.

Apotekerne får et fast honorar på omkring 17,50 kroner per pakning, de udleverer, uanset hvad den receptpligtige medicin koster. Honoraret er noget lavere for håndkøbsmedicin, der er forbeholdt apoteket.

- Apotekerne har altså ikke et økonomisk incitament til at sælge dyrere medicin, siger Helle Jacobsgaard.

Der kommer dog stadig flere penge i kassen, hvis apotekerne sælger dyrere medicin. Det skyldes, at de skal lægge en procentdel oven i indkøbsprisen.

Apotekerne sender dog de penge videre til Lægemiddelstyrelsen i form af afgifter, der blandt andet støtter apoteker i yderområder.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek