Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 23/11/2024 - 21:00

Misser bagedystfinalen: Uenig med dommerbedømmelse

Julie Skjoldborg forlader "Den store bagedyst" med hovedet højt, selv om hun lige akkurat misser finalen. - Jeg har stadig min krone på, siger amatørbageren.

Af: Af Ritzau Fokus

Der var udfordringer i både medgang og modgang i lørdagens udgave af "Den store bagedyst", hvor der var bryllup på programmet.

Her endte dommerduoen, Markus Grigo og Katrine Foged Thomsen, med at skille sig af med Julie Skjoldborg, som dermed misser finalen næste uge.

- Jeg har haft mit livs oplevelse. Noget, mange kun drømmer om, og jeg går herfra med hovedet højt - min krone sidder stadig på, lød det i programmet fra den 30-årige silkeborgenser, der privat er selvstændig og mor til to.

Først skulle de fire semifinalister lave receptions-hapsere fra både det søde og det salte køkken.

Og her hidkaldte dommerne assistance til bedømmelsen.

Tidligere bagedystdeltagere strømmede ind i teltet ved Clausholm Slot nær Randers og smagte på snackene.

Hernæst ventede den hemmelige udfordring, hvor deltagerne skulle kreere en kransekage, og her begyndte bagningen at gå skævt for Julie Skjoldborg.

Nogle af hendes kransekageringe var brændte og flækkede, og hun måtte i al hast kaste nogle nye sammen for at erstatte de mest mislykkede.

Det var dog ikke nok til at redde hende fra endnu en bundplacering.

Så hun skulle virkelig diske op med en himmerigsmundfuld i semifinalens sidste udfordring, hvor amatørbagerne naturligvis skulle kreere en bryllupskage.

- Jeg er sådan lidt fandenivoldsk. Denne her kage skal kraftedeme sidde lige i skabet, lød det fra Julie Skjoldborg inden mesterværksudfordringen.

Men det gjorde den ikke ifølge Markus Grigo.

Hvis han pillede pynten af bryllupskagen, ville den stå skævt tilbage, mente han.

- Hvis jeg tænker på, at I har haft 3,5 time til denne her udfordring, så er jeg en lille smule skuffet over den, lød det fra Markus Grigo, der dog roste smagen og saftigheden.

Julie Skjoldborg sagde efterfølgende til kameraet, at hun har pisket rundt.

- Nu har I lige set mig i det køkken, og jeg har jo ikke stået stille på noget tidspunkt. Så det kunne jeg ikke lige sætte mig helt ind i … Men alt det andet er helt fair, lød det fra hende.

Julie Skjoldborg tilmeldte sig meget impulsivt "Den store bagedyst" og sendte sin ansøgning, mens hun var på barsel med sin søn, har hun tidligere fortalt i et interview med Midtjyllands Avis.

Derfor har hun knoklet for at lære at mestre mousser og bunde under forberedelserne.

Før havde hun mest bagt cookies og kanelsnegle.

- Jeg troede egentlig ikke, at jeg kunne blive valgt. Min erfaring som bager er begrænset, hvilket man nok også vil se i programmet. Men det var bestemt en god overraskelse, da jeg blev inviteret til casting, sagde hun i oktober til mediet.

Men indsatsen udmøntede sig helt til en semifinaleplacering.

Men allermest er hun stolt af, at hun har været tro ved sig selv.

Den selverklærede feminist har flere gange i programmet åbenhjertigt fortalt, at hun har fået lavet skønhedsoperationer og -behandlinger. Noget, som hun også selv har arbejdet med.

- Det er det, der gør mig glad. Det er jeg stolt af. Og folk skal være stolte af sig selv, om det er på den ene eller den anden måde. Jeg kan omfavne alle, lød det fra hende i semifinaleafsnittet.

- Jeg tror godt, jeg kan være en person, der deler vandene lidt, har det lydt i programmet fra Julie Skjoldborg, der godt kan give indtrykket af, at hun er en pæn pige og halv havnearbejder.

- Den kombination kan jeg faktisk rigtigt godt lide.

Mens at Julie Skjoldborg altså er ude af "Den store bagedyst", udmærkede jordemoren Sandra Dahl fra Them sig endnu en gang og blev for femte gang kåret til ugens mesterbager.

Om hun også ender med at vinde hele kagekonkurrencen kan ses på DRTV og DR1 næste lørdag, hvor årets finale løber af stablen.

Finalefeltet fuldendes af Emma Plantener og Emil Møller.

/ritzau/

Kingston, 24/11/2025 - 13:56

Den jamaicanske reggaestjerne Jimmy Cliff er død

Christoph Hardt/Geisler-Fotopres/Ritzau Scanpix

Jimmy Cliff, der var med til at udbrede reggae internationalt, er død, meddeler hans hustru på Facebook.

Den jamaicanske reggaestjerne Jimmy Cliff er død i en alder af 81 år.

Det fremgår af et opslag på hans officielle side på Facebook mandag.

Cliff er kendt for sange som "Many Rivers to Cross" og "You Can Get It If You Really Want".

Han har også sunget en kendt udgave af Johnny Nashs "I Can See Clearly Now".

- Det er med dyb sorg, at jeg meddeler, at min mand, Jimmy Cliff, er gået bort som følge af et anfald efterfulgt af lungebetændelse, skriver hans hustru, Latifa Chambers, på Facebook.

- Jeg er taknemmelig for hans familie, venner, medkunstnere og kolleger, som har været med på denne rejse med ham.

Cliff blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 2010 og har vundet to grammypriser - én i 1986 og én i 2013.

- Reggaens første forkæmper. Jimmy Cliff var helt afgørende i at få reggaen ud over Jamaicas grænser, lød begrundelsen dengang.

Reggaestjernen spillede hovedrollen i filmen "The Harder They Come" fra 1972, der indeholder et hit af samme navn. Netop den var et vigtigt led i den internationale udbredelse af reggae.

Den nationale berømmelse kom dog langt tidligere.

Cliff blev født som James Chambers i 1944 under en orkan, og i løbet af 1950'erne flyttede han fra familiens gård til landets hovedstad, Kingston, sammen med sin far - fast besluttet på at opnå musikalsk succes.

Som blot 14-årig blev han med sangen "Hurricane Hattie" landskendt i Jamaica. Sangen havde han selv skrevet.

I alt indspillede han over 30 albummer og nåede at optræde over hele verden.

- Når jeg har nået alle mine mål, så har jeg vel klaret det og kan sige: "fedt", sagde han i 2019 ifølge nyhedsbureauet Reuters, på et tidspunkt hvor han var ved at miste synet.

- Men jeg er stadig sulten. Jeg vil det stadig. Jeg har stadig den brændende ild, der brænder klart inde i mig - som jeg lige har sagt til dig. Jeg har stadig mange floder at krydse, sagde han med henvisning til hittet "Many Rivers to Cross".

Bob Dylan har kaldt Jimmy Cliffs "Vietnam" for den bedste protestsang nogensinde skrevet.

/ritzau/

Læs Mere >>

Kingston, 24/11/2025 - 13:25

Reggaesangeren Jimmy Cliff er død

Christoph Hardt/Geisler-Fotopres/Ritzau Scanpix

Jimmy Cliff, der blandt andet sang "I Can See Clearly Now", er død, meddeler hans hustru på Facebook.

Den jamaicanske reggaesanger Jimmy Cliff er død i en alder af 81 år.

Det fremgår af et opslag på hans officielle side på Facebook mandag.

Cliff er kendt for sange som "Many Rivers to Cross" og "You Can Get It If You Really Want".

Han har også sunget en kendt udgave af Johnny Nashs "I Can See Clearly Now".

- Det er med dyb sorg, at jeg meddeler, at min mand, Jimmy Cliff, er gået bort som følge af et anfald efterfulgt af lungebetændelse, skriver hans hustru, Latifa Chambers, på Facebook.

- Jeg er taknemmelig for hans familie, venner, medkunstnere og kolleger, som har været med på denne rejse med ham.

Cliff blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 2010.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

FAKTA: Ulige fordeling af opsparinger

* I december 2024 havde danske privatkunder sammenlagt 1191 milliarder kroner stående i banken.

* Det er 63 milliarder kroner mere end i 2023.

* I gennemsnit svarer det til, at hver voksne dansker på det tidspunkt havde 245.000 kroner stående på kontoen.

* Pengene er dog ulige fordelt - den typiske bankkunde har et betydeligt lavere indlån end det, mens en mindre andel af befolkningen har et markant højere indlån end de 245.000 kroner.

Kilder: Nationalbanken, Ritzau.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

Naboen har færre penge på kontoen end du tror

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Fortællingen om danskernes bugnende bankbøger blegner, når man kigger dybt i tallene, siger økonomiforsker.

De senere år er en historie gået igen om vores opsparinger - de vokser og vokser. Men det er ikke så mærkeligt, hvis det billede ikke stemmer overens med, hvor mange penge der står på din konto.

Mellem 40 og 50 procent af befolkningen har nemlig ganske lidt sparet op til trange tider.

Det fortæller Søren Leth-Petersen, der forsker i husholdningers finansielle adfærd ved Center for Economic Behavior and Inequality på Københavns Universitet.

- Den overordnede stigning, vi ser, bliver drevet af ganske få, der så til gengæld har rigtig mange penge, siger han.

Når Søren Leth-Petersen dykker ned i tallene, viser det sig, at omkring halvdelen af danskerne ikke har mere, end hvad der svarer til to måneders indkomst stående på bankbogen.

Samtidig kan han konstatere, at mennesker, der har en lille opsparing, typisk bliver ved med at have få penge klirrende på kistebunden år efter år.

- Det er interessant, fordi man jo godt kunne tro, at folk på forskellige tidspunkter i deres liv har få penge stående. Det kunne for eksempel være, lige efter at man havde købt et hus. Men vi kan faktisk se, at den lave kontantbeholdning er ret stabil, siger Søren Leth-Petersen og uddyber:

- Det vil sige, at personer, der ikke har så mange penge på deres konto nu, med stor sandsynlighed heller ikke har det om 5, 10 eller 15 år, lyder det fra forskeren.

Forklaringen på den tendens er mangefacetteret, understreger han. Både livsomstændigheder og personlige adfærdsmønstre spiller ind.

Søren Leth-Petersens forskning peger på, at nogle aktivt fravælger at spare op, fordi de arbejder i en branche med høj jobsikkerhed.

For andre er det et spørgsmål om økonomisk personlighed - er du utålmodig med dine penge, sparer du mindre op. Er du omvendt tålmodig, ryger der flere penge til side - uanset hvor lidt eller hvor meget du tjener.

- Det tyder på, at økonomisk tålmodighed er en vigtig faktor, når det gælder om at forstå, hvem af os der sparer op, og hvem af os der ikke gør, fastslår Søren Leth-Petersen.

Derfor er det en rigtig god idé at gøre sig bevidst om, hvor på tålmodighedsspektret du ligger.

- Tænk igennem, hvilke konsekvenser dit nuværende forbrug har for fremtiden. Kig på din økonomi, og spørg dig selv, om du har en plan for, hvad du vil gøre, hvis du pludselig mister dit job, eller bilen bryder sammen, lyder rådet fra økonomiforskeren.

Han gør klart, at den manglende økonomiske polstring ikke kun kan have konsekvenser for den enkelte, men også for samfundet som helhed.

- Hvis mange er uforberedte, og der pludselig kommer en recession, hvor mange mister deres job, så vil der ske en stærk opbremsning i det samlede forbrug. Det kan altså have en selvforstærkende effekt - folk holder op med at bruge penge, og så bremser økonomien op.

I yderste konsekvens kan den enkeltes finansielle robusthed altså spille ind på landets finansielle stabilitet.

- Det er det, der er det store perspektiv, og derfor er det her et vigtigt emne at forholde sig til, siger Søren Leth-Petersen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek