Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 29/03/2020 - 10:00

Stjernekok krydser Atlanten efter tragisk ulykke: Måtte ikke sige nej

Kokken Jesper Vollmer brækkede for fem år siden nakken og kæmper stadig med mén. Nu krydser han Atlanten.

Af: Af Anna Secher, Ritzau Fokus

For fem år siden tog Jesper Vollmers liv en alvorlig drejning.

Han arbejdede på tiende år som kongelig køkkenchef, men på en badeferie til Thailand blev han overmandet af en kæmpebølge, som endte med at knuse hans nakke mod sandbunden.

Han mistede ikke førligheden, men han har genoptrænet lige siden og har i dag stadig udfordringer med balancen, sin gang og den højre hånd.

Alligevel besluttede han at gribe chancen og sige ja til at krydse Atlanterhavet på et sejlskib i tv-programmet "Over Atlanten".

- Mit allerførste udgangspunkt for at være med var, at jeg havde lovet mig selv, at hvis jeg kan blive stærkere, bedre og gøre flere ting i dag end i går, så må jeg ikke sige nej.

- Så alt, hvad jeg får af tilbud om træning og behandlinger, siger jeg ja til, hvis det giver mening og kan gøre mig stærkere, fortæller han.

Han besluttede sig for at lave, hvad han selv kalder "en Jesper Vollmer", hvilket betyder at finde sin egen vej og gøre tingene på sin helt egen måde.

I løbet af de tre uger, hvor han og fem andre kendte var afsted, lykkedes det dog aldrig Jesper Vollmer at komme fysisk ovenpå.

- Det var bare virkelig besværligt at bevæge sig rundt. Men at kunne tage med på turen, lave mad og få sejlet uden at være ham den handicappede, dér var min mission fuldført.

- Jeg havde ikke brug for at være ham med skåneopgaverne, som ikke kunne være på lige fod med de andre. Så det var vigtigt for mig at finde nogle opgaver på skibet, som skulle gøres, og som også passede til min fysik.

Jesper Vollmer fik ansvar for indkøb af mad og tilberedning. Han var ikke i kabyssen hele tiden, men havde det store overblik.

De første ti dage gik dog med ekstrem søsyge, og kokken havde svært ved at nyde oplevelsen.

- Jeg var først rigtigt med på turen efter ti dage. Indtil da kunne jeg slet ikke kende den Jesper, jeg var, for jeg har aldrig prøvet at være så syg og dårlig af søsyge.

- Jeg har fået mest ud af turen psykisk, men det var hårdest fysisk. Mentalt var det fint, og det gav mig et selvtillidsboost, at jeg stadig fik præsteret, selv om jeg var syg og dårlig. Og da jeg kom af med søsygen, så kunne jeg nyde det helt vildt.

- De første ti dage så jeg heller ikke andet end de nærmeste tre-fire meter vand, men derefter kunne jeg for alvor kigge op og se, hvor smukt det hele var. At være så presset så længe er noget af det hårdeste, jeg nogensinde har prøvet, konstaterer han.

Jesper Vollmer er tilfreds med beslutningen om at tage med, for turen har gjort ham stærkere - præcis som han havde håbet.

- Jeg vil gerne vise både mig selv, men også andre med udfordringer derude, at hvis jeg kan klare denne tur med mine skavanker, så er der altså mange derude, som kan få et lille spark bagi.

- Det er lidt kliché, men når man har været så presset så længe, så er intet herhjemme jo rigtig hårdt.

- Jeg skulle lave boller i karry dernede, fordi en af sejlerne havde efterspurgt det. Det tog mig tre timer, fordi jeg havde to gasblus og to gryder. Det var det. Herhjemme havde det taget en halv time. Alt er i dag meget nemmere, og når jeg laver boller i karry nu, står jeg og griner, fordi jeg kan huske, hvor hårdt det var på båden, siger han med et smil

Udover Jesper Vollmer deltager også Wafande, Katerina Pitzner, Julia Sofia Aastrup, Kristian von Hornsleth og Anders Lund Madsen i anden sæson af "Over Atlanten", som vises på Kanal 5 og Dplay.

/ritzau/

Reykjavik, 10/12/2025 - 17:38

Island slutter sig til boykot af Eurovision med israelsk deltagelse

Island vil ikke deltage ved Eurovision 2025. Det vil Holland, Irland, Spanien og Slovenien heller ikke.

Island vil ikke deltage i næste års Eurovision.

Det skriver landets public service-kanal RUV, efter at mediets bestyrelse har taget beslutningen på et møde.

Beslutningen er blevet truffet, efter at European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision, torsdag afgjorde, at Israel godt kunne deltage i konkurrencen.

Israels deltagelse i sangkonkurrencen har været omstridt på grund af krigen i Gaza.

Efter EBU's afgørelse har tv-stationer i Holland, Irland, Spanien og Slovenien også besluttet at boykotte konkurrencen, så den ikke vises i de pågældende lande.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 10/12/2025 - 16:35

Nordisk Film køber Matador-kjole til 15.000 kroner på auktion

Kostumer fra blandt andet tv-serien "Matador" har været under hammeren. Flere er solgt til Nordisk Film.

Nordisk Film har smidt tusindvis af kroner efter kostumer fra den folkekære tv-serie "Matador".

Således har Nordisk Film blandt andet købt en kjole båret af karakteren Ingeborg Skjern og en frakke i thaisilke båret af Maude Varnæs på en auktion.

Det skriver auktionshuset Bruun Rasmussen, som har haft beklædningsgenstandene under hammeren, i en pressemeddelelse.

På auktionshusets hjemmeside kan man se, at hammerslagsprisen på kjolen er landet på 15.000 kroner, mens frakkens pris er endt på 12.500 kroner.

Foruden frakken og kjolen har Nordisk Film også købt et par bukser fra serien, en kjole båret af skuespilleren Dirch Passer i filmen "Mafiaen - det er osse mig!" og Astrid Villaumes anorak fra "Qvitoq".

Beklædningsgenstandene har tidligere været ejet af en privat samler i Nordjylland.

- Det er glædeligt, at vi har fået mulighed for at hente flere af kostumerne hjem til Nordisk Film, siger formidler hos Nordisk Film Frederik Hougaard Randrup i meddelelsen.

Han tilføjer, at kostumerne repræsenterer nogle af Nordisk Films mest folkelige produktioner, "som fortsat spreder glæde i dag".

Kostumerne planlægger Nordisk Film at udstille i produktionsselskabets filmby i Valby, så gæster vil kunne se dem.

Det er særligt Ingeborg Skjerns kjole, som Nordisk Film glæder sig over at have købt.

Det er den orange kjole, som Ingeborg Skjern bærer i sidste afsnit af den folkelige tv-serie.

- Serien har samlet generationer siden sin premiere, og nu vender flere af kostumerne tilbage til det sted, hvor de blev skabt - og hvor vi mener de hører til, lyder det fra Frederik Hougaard Randrup.

Kjolen var vurderet til mellem 8000 og 10.000 kroner. Kjolen er dermed blevet solgt for en del mere end vurderingen med en hammerslagspris på 15.000 kroner.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 10/12/2025 - 08:00

FAKTA: Emojis i retssager

* Flere retssager i udlandet og herhjemme har vist, at emojis kan spille en stor rolle, når domstole vurderer intentioner og handlinger.

* I 2023 blev en landmand i Saskatchewan i Canada idømt en bøde, fordi han havde svaret med en tommel op-emoji, efter at han havde fået tilsendt en kontrakt via sms. Landmanden hævdede, at han blot bekræftede modtagelsen. Men en dommer vurderede, at emojien udgjorde en juridisk bindende aftale. Han blev dømt til at betale 82.000 canadiske dollar - omkring 350.000 kroner - for ikke at have leveret korn som aftalt.

* 29. oktober 2024 fik en 16-årig pige 30 dages betinget fængsel ved Retten i Aalborg for billigelse af et terrorangreb, fordi hun i en kommentar på Facebook skrev "Yass" med en smiley med hjerteøjne og et palæstinensisk flag til Ekstra Bladets opslag om Hamas' angreb på Israel 7. oktober 2023.

Kilder: Ritzau, CBC og BBC.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 10/12/2025 - 08:00

Vær varsom: Emojis kan tolkes forskelligt

Matthias Balk/Ritzau Scanpix

Emojis er blevet et internationalt sprog i den digitale tidsalder, men de tilsyneladende uskyldige ikoner kan opfattes forskelligt.

For mange, der modtager en snemand-emoji på Snapchat, betyder den typisk bare vinter. Men for en pusher handler det om forretning, for snemanden er en kode for kokain.

Små ikoner kaldet emojis kan gøre beskeder og opslag på sociale medier mere levende og personlige. De udtrykker følelser og stemninger.

Men afhængigt af blandt andet alder, kontekst og kulturelle forskelle kan en emoji tolkes forskelligt af afsender og modtager.

En tommel op kan for nogle signalere opbakning, mens andre opfatter den som et dovent og dermed uhøfligt svar. Derfor kan det være en god idé at spørge, hvordan en emoji fortolkes, hvis du er i tvivl.

Sådan lyder rådet fra Sandra Halskov, der er fagkonsulent med speciale i destruktive digitale fællesskaber og online risikoadfærd hos Center for Digital Pædagogik.

- Hvis vi betragter emojis som et sprog, fungerer de på samme måde som andre sprog. Betydningen afhænger af kontekst, kulturelle normer og relationen mellem afsender og modtager, siger hun og fortsætter:

- Et eksempel er emojien, der forestiller et dødningehoved. For en midaldrende person betyder den typisk død. Men for en yngre person betyder emojien, at noget er dødsens sjovt.

Andre bruger en emoji, der illustrerer, at man griner så meget, at man får tårer i øjnene, for at vise, at noget er virkelig sjovt.

Men ifølge Sandra Halskov opfatter de unge den typisk som en boomer-emoji. En boomer betegner oprindeligt en person, der er født under det store babyboom i årene efter Anden Verdenskrig, men bruges i dag uformelt om nogen, der virker gammeldags.

- På samme måde som en emoji kan ord også betyde noget forskelligt, afhængigt af hvor gammel man er, og i hvilken kontekst ordet bliver brugt, siger hun.

Hvis du vil være sikker på, at du har tolket en emoji rigtigt, kan du altså spørge afsenderen nysgerrigt, hvordan vedkommende forstår den.

Sandra Halskov vurderer, at denne nysgerrighed især kan være vigtig mellem forælder og barn:

- Et godt eksempel på misforståede emojis var efter Netflix-serien "Adolescence", hvor 100-emojien blev gjort til noget, der har at gøre med incel-miljøet.

Incels betegner mænd, der hader kvinder, fordi de typisk ikke har haft succes med det modsatte køn.

Men det er ikke nødvendigvis sådan, et barn bruger den emoji.

- Flere forældre blev bekymrede for, om deres børn var blevet eksponeret for kvindehadske incel-miljøer, hvis barnet brugte de samme emojier som i serien. Men det var jo slet ikke tilfældet, siger Sandra Halskov.

Mere generelt betyder 100-emojien blot "helt sikkert" eller "helt enig", tilføjer hun.

Hun understreger, at man aldrig bør bruge tilstedeværelsen eller fraværet af en bestemt emoji til at be- eller afkræfte en bekymring for eksempel om radikalisering.

Selv om det kan hjælpe at søge en definition af en emoji på nettet, vurderer hun, at det ikke nødvendigvis er den rigtige fortolkning, da betydningen kan variere. Ifølge Sandra Halskov vil det bedste derfor være at spørge afsenderen, hvis man kommer i tvivl.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek