Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 29/03/2020 - 10:00

Stjernekok krydser Atlanten efter tragisk ulykke: Måtte ikke sige nej

Kokken Jesper Vollmer brækkede for fem år siden nakken og kæmper stadig med mén. Nu krydser han Atlanten.

Af: Af Anna Secher, Ritzau Fokus

For fem år siden tog Jesper Vollmers liv en alvorlig drejning.

Han arbejdede på tiende år som kongelig køkkenchef, men på en badeferie til Thailand blev han overmandet af en kæmpebølge, som endte med at knuse hans nakke mod sandbunden.

Han mistede ikke førligheden, men han har genoptrænet lige siden og har i dag stadig udfordringer med balancen, sin gang og den højre hånd.

Alligevel besluttede han at gribe chancen og sige ja til at krydse Atlanterhavet på et sejlskib i tv-programmet "Over Atlanten".

- Mit allerførste udgangspunkt for at være med var, at jeg havde lovet mig selv, at hvis jeg kan blive stærkere, bedre og gøre flere ting i dag end i går, så må jeg ikke sige nej.

- Så alt, hvad jeg får af tilbud om træning og behandlinger, siger jeg ja til, hvis det giver mening og kan gøre mig stærkere, fortæller han.

Han besluttede sig for at lave, hvad han selv kalder "en Jesper Vollmer", hvilket betyder at finde sin egen vej og gøre tingene på sin helt egen måde.

I løbet af de tre uger, hvor han og fem andre kendte var afsted, lykkedes det dog aldrig Jesper Vollmer at komme fysisk ovenpå.

- Det var bare virkelig besværligt at bevæge sig rundt. Men at kunne tage med på turen, lave mad og få sejlet uden at være ham den handicappede, dér var min mission fuldført.

- Jeg havde ikke brug for at være ham med skåneopgaverne, som ikke kunne være på lige fod med de andre. Så det var vigtigt for mig at finde nogle opgaver på skibet, som skulle gøres, og som også passede til min fysik.

Jesper Vollmer fik ansvar for indkøb af mad og tilberedning. Han var ikke i kabyssen hele tiden, men havde det store overblik.

De første ti dage gik dog med ekstrem søsyge, og kokken havde svært ved at nyde oplevelsen.

- Jeg var først rigtigt med på turen efter ti dage. Indtil da kunne jeg slet ikke kende den Jesper, jeg var, for jeg har aldrig prøvet at være så syg og dårlig af søsyge.

- Jeg har fået mest ud af turen psykisk, men det var hårdest fysisk. Mentalt var det fint, og det gav mig et selvtillidsboost, at jeg stadig fik præsteret, selv om jeg var syg og dårlig. Og da jeg kom af med søsygen, så kunne jeg nyde det helt vildt.

- De første ti dage så jeg heller ikke andet end de nærmeste tre-fire meter vand, men derefter kunne jeg for alvor kigge op og se, hvor smukt det hele var. At være så presset så længe er noget af det hårdeste, jeg nogensinde har prøvet, konstaterer han.

Jesper Vollmer er tilfreds med beslutningen om at tage med, for turen har gjort ham stærkere - præcis som han havde håbet.

- Jeg vil gerne vise både mig selv, men også andre med udfordringer derude, at hvis jeg kan klare denne tur med mine skavanker, så er der altså mange derude, som kan få et lille spark bagi.

- Det er lidt kliché, men når man har været så presset så længe, så er intet herhjemme jo rigtig hårdt.

- Jeg skulle lave boller i karry dernede, fordi en af sejlerne havde efterspurgt det. Det tog mig tre timer, fordi jeg havde to gasblus og to gryder. Det var det. Herhjemme havde det taget en halv time. Alt er i dag meget nemmere, og når jeg laver boller i karry nu, står jeg og griner, fordi jeg kan huske, hvor hårdt det var på båden, siger han med et smil

Udover Jesper Vollmer deltager også Wafande, Katerina Pitzner, Julia Sofia Aastrup, Kristian von Hornsleth og Anders Lund Madsen i anden sæson af "Over Atlanten", som vises på Kanal 5 og Dplay.

/ritzau/

København, 30/12/2025 - 09:00

Dem mistede vi i 2025

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Peter Lund Madsen, Jørgen Leth, Jytte Abildstrøm og Paul Hüttel var iblandt de danske stjerner, der gik bort i år.

Flere store danske personligheder gik bort i det forgangne år.

Den kendte læge, psykiater og tv-personlighed Peter Lund Madsen døde pludseligt i august i en alder af 65 år, da han blev ramt af en blodprop i hjertet som følge af svær forkalkning i kranspulsåren.

Han døde på stedet under et elmetræ på en bakke nær Tølløse, hvor han var faldet om på vej på cykel fra sit sommerhus på Sejerø til København.

Han har efterladt sig sin hustru og parrets to sønner og sin lillebror, den kendte journalist Anders Lund Madsen.

Tidligere i december kunne man se brødreparret i deres sidste tv-optræden sammen. Det var i quizprogrammet "Jagten på Danmarkshistorien", som blev optaget måneden inden hans død.

I anledning af programmet delte Anders Lund Madsen en videobesked på DR1's Instagram-profil.

- Husk, at alting slutter en dag. Også for dig. Så kys nogen, hellere i dag end i morgen, og pas på dig selv. Jeg savner ham meget, sagde Anders Lund Madsen tydeligt berørt.

I september gik den kendte og kontroversielle forfatter, filminstruktør og cykelkommentator Jørgen Leth bort efter kort tids sygdom, 88 år gammel.

Jørgen Leth blev bisat i en kiste dekoreret af kunstneren John Kørner. Kisten havde samme gule farve som førertrøjen i Tour de France.

Sammen med makkeren Jørn Mader var Jørgen Leth fast kommentator på det franske cykelløb gennem 90'erne.

Han stoppede på TV 2, da han blev mødt af hård kritik for udgivelsen af erindringsbogen "Det uperfekte menneske" fra 2005, hvor han skrev: "Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret." om hans forhold til en ung haitiansk pige.

Men i 2009 vendte han tilbage til kommentatorboksen, hvor han den følgende årrække kommenterede verdens største cykelløb med sin karakteristiske stemme, indtil han stoppede grundet uenigheder med TV 2.

Siden fortsatte han med andre projekter. Tre måneder inden sin død udgav han digtsamlingen "Zombie".

Film- og seriestjernen Peter Mygind mistede sin mor, den kendte skuespiller og teaterdirektør Jytte Abildstrøm, i begyndelsen af året.

Jytte Abildstrøm var uhelbredeligt syg, og hendes nyrer var ved at stå af, fortalte hun i et interview med ugebladet Søndag kort inden sin død.

Hun gik bort omgivet af sine to sønner.

I et interview med B.T. i 2019 fortalte hun, at hun ikke frygtede døden.

- Nej. Jeg glæder mig. For der er altid et liv efter døden. Jeg er meget religiøs, og dét tror jeg på, sagde hun dengang til avisen.

Jytte Abildstrøm har været en del af dansk scenekunst siden begyndelsen af 1950'erne og stod i 40 år i spidsen for sit eget selvbetitlede Jytte Abildstrøms Teater i Riddersalen på Frederiksberg.

På film og tv er hun især kendt som Sonjas mor i "Sonja fra Saxogade" og for titelrollen i børnefilmen "Flyvende farmor" fra 2001.

Hun har også medvirket i Cirkusrevyen side om side med blandt andre Dirch Passer, Ulf Pilgaard og Marguerite Viby.

Filmverdenen mistede flere andre personligheder i 2025.

Paul Hüttel, der især var kendt som Gyldengrød i julekalenderne om Pyrus, og i rollen som tyskeren Herbert Schmidt i kultklassikeren "Matador", gik bort i oktober, 90 år gammel.

Af dødsannoncen i Berlingske fremgik det, at han var sovet stille ind.

Foruden "Pyrus" og "Matador" har Paul Hüttel lavet masser af teater og lagt stemme til tegnefilm.

De seneste år har han kunnet ses i Bille August-filmen "Ehrengard" og i flere store serier: Lars von Triers "Riget Exodus", TV 2-krimien "Hvide Sande" og seersuccesen "Badehotellet", hvor han spillede over for sin egen hustru, Birthe Neumann.

Parret mødte hinanden på Det Kongelige Teater og blev gift i 1974. Sammen har de en datter.

Filminstruktøren Morten Arnfred, som arbejdede sammen med Lars von Trier på de første sæsoner af "Riget", gik bort i september, 80 år gammel, efter kort tids sygdom.

Morten Arnfred brød igennem som filminstruktør i 70'erne og stod blandt andet bag de populære ungdomsfilm "Mig og Charly" og "Johnny Larsen", som begge indbragte ham en Bodil for Bedste Danske Film i henholdsvis 1978 og 1983.

Samme hæder modtog han i 1983 for "Der er et yndigt land".

Han lavede også en del tv og instruerede blandt andet flere afsnit af "Anna Pihl" og "Taxa" samt et enkelt afsnit af DR-krimien "Forbrydelsen".

Chefen bag flere af DR's store dramasucceser Ingolf Gabold gik bort i maj, 83 år gammel.

I en nekrolog fremgik det, at Ingolf Gabold døde i "favnen på sin kyndige og smukke hustru, Kikke, og med sine børn omkring sig".

Ingolf Gabold var dramachef i DR fra 1999, til han blev pensioneret i 2012 efter 38 år i mediehuset. I perioden som dramachef modtog både "Rejseholdet" og "Nikolaj og Julie" en Emmy.

Skuespilleren Ole Neumann, der spillede Lille Per i de første Far til fire-film, gik bort i januar, 77 år gammel.

I rollen som Lille Per sang Ole Neumann blandt andet "Hej for dig" og "Julebal i Nisseland", og det blev også musikken, han dedikerede sig til, da han stoppede skuespillet som 18-årig.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 30/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Peter Plaugborg

* 45-årige Peter Plaugborg blev uddannet skuespiller fra Odense Teater i 2007.

* Han har to gange været nomineret til en Bodil for Bedste Mandlige Hovedrolle: i 2011 for Thomas Vinterberg-dramaet "Submarino" og i 2016 for koldkrigsdramaet "Idealisten".

* Han har også været nomineret til to robertpriser for rollerne. Derudover har han også været nomineret til en Robert i 2017 for sin præstation i tv-serien "Bedre skilt end aldrig". I 2021 modtog han en Robert for DR-dramaet "Ulven kommer".

Kilde: danskefilm.dk.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 29/12/2025 - 11:00

FAKTA: Investeringer i forsvar er fordoblet

* En opgørelse viste for et par måneder siden, at pensionsbranchen har fordoblet beholdningen af investeringer i forsvarsvirksomheder.

* Fra januar 2024 til april 2025 er forsvarsinvesteringerne øget fra godt 9 milliarder kroner til næsten 19 milliarder kroner.

* Stigningen skyldes både, at pensionsselskaber har øget deres eksisterende investeringer i forsvar, at nye pensionsselskaber er gået ind på området, og at især europæiske børsnoterede forsvarsaktier er steget i værdi.

Kilde: Forsikring og Pension.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 29/12/2025 - 11:00

Dine pensionskroner kan ende i våben

Khaled Desouki/Ritzau Scanpix

Hvis du ikke ønsker, at din pensionsopsparing bliver investeret i forsvarsindustrien, kan du typisk fravælge våben.

De fleste danskere indbetaler til en pensionsopsparing, som bliver investeret, så den kan vokse.

For mange pensionskunder indebærer det i dag i højere grad end tidligere også investeringer i forsvarsindustrien og våben. Og det bør man være klar over som kunde.

Sådan lyder det fra underdirektør i brancheorganisationen Forsikring og Pension Tom Vile Jensen.

- Hvis man har en holdning til det, vil jeg råde til, at man kontakter sit pensionsselskab og spørger ind til sine muligheder, siger han og fortsætter:

- Investorer i det private har tidligere holdt sig helt fra atomvåben blandt andet på grund af FN's traktat om forbud mod atomvåben, der trådte i kraft i 2021. Men ingen Nato-lande - heller ikke Danmark - har underskrevet eller ratificeret den, siger han.

Ifølge Nato er atomvåben en central del af alliancens forsvar som et afskrækkelsesmiddel.

Selv om Danmark ikke har underskrevet traktaten, vurderer Tom Vile Jensen, at den har fået pensionsselskaber herhjemme til at afholde sig fra investeringer i dele af forsvarsindustrien.

For eksempel har landets største pensionsselskab, PFA, tidligere haft en politik om ikke at investere i selskaber, der producerer komponenter til atomvåben.

Men den politik er siden blevet lempet, fortæller Rasmus Bessing, der er PFA's direktør for ansvarlige investeringer.

- Vi lever i en verden, som er under forandring - særligt efter Ruslands invasion af Ukraine. Når verden forandrer sig, skal vi følge med for fortsat at være relevante i den virkelighed, vi agerer i, siger han.

- Der er i Europa bred enighed om, at vi skal tage bedre hånd om vores egen sikkerhed. Som en del af den udvikling har vi tilpasset vores investeringspolitik, så vi i højere grad kan investere i den europæiske forsvarsindustri.

Tidligere var to tredjedele af PFA's investeringer amerikanske. Ifølge Rasmus Bessing udgør USA og EU nu cirka 50 procent hver.

- PFA kan nu investere i eksempelvis Airbus, Boeing og Dassault Aviation, hvor en lille del af omsætningen kommer fra dele til atomvåben. For eksempel leverer Airbus dele til det franske atomforsvar.

Han understreger, at der fortsat ikke bliver investeret i konventionsstridige våben, såsom klyngebomber samt biologiske og kemiske våben.

Som pensionskunde har man typisk mulighed for at sige nej til våben.

- Hvis man ikke ønsker, at ens pensionsopsparing skal bruges til investeringer i våben, kan man vælge vores Klima Plus-produkt, som er fri for våben, siger Rasmus Bessing og uddyber:

- Fravælger man våben, betyder det ikke, at man vil få et dårligere afkast. Målet er, at opsparingen skal vokse på samme måde, uanset om man vælger at investere i våben eller ej.

Hos Danica Pension er synet på investeringer i forsvarsindustrien også gradvist blevet ændret. Det forklarer investeringsdirektør Poul Kobberup.

- Selv om vi investerer mere i forsvar, sker det fortsat ansvarligt og med nøje etiske overvejelser. Alle vores investeringer skal stadig leve op til ESG-kravene, siger han.

Det betyder, at der skal tages hensyn til miljø, sociale forhold og god selskabsledelse.

- Ligesom andre pensionsselskaber tilbyder vi et produkt, der er helt fri for investeringer i forsvar og våben. Hos os hedder det Ansvarligt Valg, siger Poul Kobberup.

Han tilføjer, at uanset om investeringen er med eller uden våben, vil den gå op og ned, men over tid skulle opsparingen gerne vokse.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek