Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 29/03/2020 - 10:00

Stjernekok krydser Atlanten efter tragisk ulykke: Måtte ikke sige nej

Kokken Jesper Vollmer brækkede for fem år siden nakken og kæmper stadig med mén. Nu krydser han Atlanten.

Af: Af Anna Secher, Ritzau Fokus

For fem år siden tog Jesper Vollmers liv en alvorlig drejning.

Han arbejdede på tiende år som kongelig køkkenchef, men på en badeferie til Thailand blev han overmandet af en kæmpebølge, som endte med at knuse hans nakke mod sandbunden.

Han mistede ikke førligheden, men han har genoptrænet lige siden og har i dag stadig udfordringer med balancen, sin gang og den højre hånd.

Alligevel besluttede han at gribe chancen og sige ja til at krydse Atlanterhavet på et sejlskib i tv-programmet "Over Atlanten".

- Mit allerførste udgangspunkt for at være med var, at jeg havde lovet mig selv, at hvis jeg kan blive stærkere, bedre og gøre flere ting i dag end i går, så må jeg ikke sige nej.

- Så alt, hvad jeg får af tilbud om træning og behandlinger, siger jeg ja til, hvis det giver mening og kan gøre mig stærkere, fortæller han.

Han besluttede sig for at lave, hvad han selv kalder "en Jesper Vollmer", hvilket betyder at finde sin egen vej og gøre tingene på sin helt egen måde.

I løbet af de tre uger, hvor han og fem andre kendte var afsted, lykkedes det dog aldrig Jesper Vollmer at komme fysisk ovenpå.

- Det var bare virkelig besværligt at bevæge sig rundt. Men at kunne tage med på turen, lave mad og få sejlet uden at være ham den handicappede, dér var min mission fuldført.

- Jeg havde ikke brug for at være ham med skåneopgaverne, som ikke kunne være på lige fod med de andre. Så det var vigtigt for mig at finde nogle opgaver på skibet, som skulle gøres, og som også passede til min fysik.

Jesper Vollmer fik ansvar for indkøb af mad og tilberedning. Han var ikke i kabyssen hele tiden, men havde det store overblik.

De første ti dage gik dog med ekstrem søsyge, og kokken havde svært ved at nyde oplevelsen.

- Jeg var først rigtigt med på turen efter ti dage. Indtil da kunne jeg slet ikke kende den Jesper, jeg var, for jeg har aldrig prøvet at være så syg og dårlig af søsyge.

- Jeg har fået mest ud af turen psykisk, men det var hårdest fysisk. Mentalt var det fint, og det gav mig et selvtillidsboost, at jeg stadig fik præsteret, selv om jeg var syg og dårlig. Og da jeg kom af med søsygen, så kunne jeg nyde det helt vildt.

- De første ti dage så jeg heller ikke andet end de nærmeste tre-fire meter vand, men derefter kunne jeg for alvor kigge op og se, hvor smukt det hele var. At være så presset så længe er noget af det hårdeste, jeg nogensinde har prøvet, konstaterer han.

Jesper Vollmer er tilfreds med beslutningen om at tage med, for turen har gjort ham stærkere - præcis som han havde håbet.

- Jeg vil gerne vise både mig selv, men også andre med udfordringer derude, at hvis jeg kan klare denne tur med mine skavanker, så er der altså mange derude, som kan få et lille spark bagi.

- Det er lidt kliché, men når man har været så presset så længe, så er intet herhjemme jo rigtig hårdt.

- Jeg skulle lave boller i karry dernede, fordi en af sejlerne havde efterspurgt det. Det tog mig tre timer, fordi jeg havde to gasblus og to gryder. Det var det. Herhjemme havde det taget en halv time. Alt er i dag meget nemmere, og når jeg laver boller i karry nu, står jeg og griner, fordi jeg kan huske, hvor hårdt det var på båden, siger han med et smil

Udover Jesper Vollmer deltager også Wafande, Katerina Pitzner, Julia Sofia Aastrup, Kristian von Hornsleth og Anders Lund Madsen i anden sæson af "Over Atlanten", som vises på Kanal 5 og Dplay.

/ritzau/

København, 16/12/2025 - 20:52

Dansk Putin-dokumentar er kommet tættere på en Oscar

Angela Weiss/Ritzau Scanpix

Putin-kritisk dokumentar giver dansk oscarhåb, men der er stadig et stykke vej til den berømte statuette.

Den danskproducerede dokumentarfilm "Mr. Nobody mod Putin" er blevet shortlistet af oscarkomitéen i kategorien Bedste Dokumentarfilm.

Det skriver oscarakademiet på sin hjemmeside.

At være blevet shortlistet betyder ikke, at filmen er blevet endeligt nomineret til den prestigefyldte pris.

Det bliver først offentliggjort 22. januar næste år, hvor alle oscarnomineringer meldes ud.

"Mr. Nobody mod Putin" er blandt 15 film, der er shortlistet til en Oscar i kategorien.

Den danske oscarkomité udvalgte i september filmen som det danske bud på en oscarnominering i kategorien Bedste Internationale Film.

I den kategori er filmen blevet forbigået.

- Oscarkomitéen har peget på "Mr. Nobody mod Putin", fordi det er en sørgeligt aktuel film og et modigt portræt af et enkelt menneskes civile modstand et sted i verden, Putins Rusland, som vi lige nu har særligt meget opmærksomhed på, sagde Tine Fischer, direktør for Filminstituttet og forperson for den danske oscarkomité, i september.

Hun erkendte, at valget også kan give filmen øget synlighed i kapløbet om en Oscar i kategorien Bedste Dokumentarfilm.

- Man kan sige, at det er en bivirkning, at når man vælger den film, er det klart, at den også får ekstra synlighed i dokumentarkategorien.

Filmen er instrueret af den amerikanske instruktør David Borenstein, som har base i København.

Den er produceret af danske Helle Faber i samarbejde med det tjekkiske produktionsselskab Pink.

I filmen følger man den russiske lærer Pavel eller "Pasha" Talankin, som også er filmens medproducer.

Læreren dokumenterer, hvordan det russiske skolesystem og undervisningens indhold ændrer sig i takt med Ruslands invasion af Ukraine.

Filmen følger folkeskolelæren i to år, hvor han i protest har smuglet optagelser af propaganda- og krigsundervisning af elever på den skole, han underviste på, ud af Rusland.

Filmen havde premiere i februar ved dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX.

Den var i opløbet til at blive den danske indstilling sammen med "Den sidste viking" af Anders Thomas Jensen og "Begyndelser" af Jeanette Nordahl.

Vi skal ikke længere tilbage end 2022 for at finde en dansk dokumentarfilm, der fik opmærksomhed ved oscaruddelingen. Her blev "Flugt" nomineret i både kategorien Bedste Internationale Film og Bedste Dokumentarfilm.

Oscaruddelingen finder sted 15. marts 2026 i Los Angeles, USA, og markerer den 98. udgave af prisuddelingen af det, der er den mest prestigefyldte amerikanske filmpris.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 16/12/2025 - 20:34

Dansk Putin-dokumentar er kommet tættere på en Oscar

Putin-kritisk dokumentar giver dansk Oscar-håb, men der er stadig et stykke vej til den berømte statuette.

Den danskproducerede dokumentarfilm "Mr. Nobody mod Putin" er blevet shortlistet af oscarkomitéen i kategorien Bedste Dokumentarfilm.

Det skriver oscarakademiet på sin hjemmeside.

At være blevet shortlistet betyder ikke, at filmen er blevet endeligt nomineret til den prestigefyldte pris.

Det bliver først offentliggjort 22. januar næste år, hvor alle oscarnomineringer meldes ud.

"Mr. Nobody mod Putin" er blandt 15 film, der er shortlistet til en Oscar i kategorien.

Den danske oscarkomité udvalgte i september filmen som det danske bud på en oscarnominering i kategorien Bedste Internationale Film.

I den kategori er filmen blevet forbigået.

- Oscarkomitéen har peget på "Mr. Nobody mod Putin", fordi det er en sørgeligt aktuel film og et modigt portræt af et enkelt menneskes civile modstand et sted i verden, Putins Rusland, som vi lige nu har særligt meget opmærksomhed på, sagde Tine Fischer, direktør for Filminstituttet og forperson for den danske oscarkomité, i september.

Hun erkendte, at valget også kan give filmen øget synlighed i kapløbet om en Oscar i kategorien Bedste Dokumentarfilm.

- Man kan sige, at det er en bivirkning, at når man vælger den film, er det klart, at den også får ekstra synlighed i dokumentarkategorien.

Filmen er instrueret af den amerikanske instruktør David Borenstein, som har base i København.

Den er produceret af danske Helle Faber i samarbejde med det tjekkiske produktionsselskab Pink.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

FAKTA: Cashback kan være svær at gennemskue

* Du skal normalt tilmelde dig, før du kan optjene og få cashback.

* De vilkår, du får præsenteret, bør du nærlæse ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Her vil der blandt andet fremgå, hvordan du optjener og får cashback, samt hvordan dine data bliver behandlet.

* Det kan være en betingelse, at du skal have optjent et bestemt beløb, før pengene kan blive udbetalt.

* Hvis du returnerer et køb, kan den optjente cashback blive annulleret.

Kilder: Visa, MasterCard og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

Cashback er blevet populært - men vær opmærksom på ulemperne

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Der er forskel på cashback-ordninger, og hvordan du kan få glæde af penge eller point, du optjener, når du handler. Derfor bør du sætte dig ind i vilkårene.

Få penge tilbage, når du handler. Det lover flere udbydere, der tilbyder såkaldt cashback, hvor du får noget af dit købsbeløb tilbage, hvis du handler med et bestemt betalingskort eller bruger en specifik app.

Men der er i bund og grund tale om et loyalitetsprogram, som ikke nødvendigvis er gratis. Det fortæller forbrugerpolitisk chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Susanne Aamann.

- Det er nok et lidt klassisk forbrugerråd, men det er altså vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i vilkårene for cashback, før man tilmelder sig. For det er meget forskelligt, hvilke rabatter man får, og hvordan man kan indløse en eventuel besparelse, siger hun.

Hun anbefaler blandt andet, at du ikke stirrer dig blind på en rabat, da du måske kan finde bedre tilbud andre steder.

- Optjente point har til formål at skabe loyale kunder. Når man bruger sine point, sparer man måske lidt i den butik, hvor man indløser dem, men varen kan sagtens være billigere et andet sted. Vi opfordrer derfor til, at man altid undersøger markedet og priserne i andre butikker, siger hun.

Du bør også være opmærksom på, at du i nogle tilfælde betaler med data om din købsadfærd, som kan deles med tredjepart.

Desuden bør du undersøge, om du får cashback tilbage som rede penge på dit betalingskort, eller om du optjener point, som du kan bruge til at købe mere.

- Vi har også set eksempler på, at cashback bliver givet som rabat på et kreditlån, så det bliver nedskrevet, siger Susanne Aamann.

De to store kortudbydere Visa og MasterCard tilbyder eksempelvis cashback.

Hvis der er udgifter forbundet med at have bestemte betalingskort, risikerer du, at en eventuel rabat bliver spist op.

- Koster det for eksempel 500 kroner årligt, og man får 200 kroner tilbage i cashback, ender man med at have betalt 300 kroner for kortet, siger hun.

Der er også en anden relevant overvejelse. For hvis cashback er knyttet til et bestemt betalingskort, bliver både butikken og forbrugeren fastholdt, og det kan i nogle tilfælde betyde, at forbrugeren kommer til at betale mere.

Det vurderer Henrik Sedenmark, der er fagchef for betalinger og detailhandelsikkerhed i brancheorganisationen Dansk Erhverv.

- For langt de fleste butikker vil det være dyrere at modtage betaling med for eksempel visakort end med dankort. Den ekstra udgift er der kun én til at betale, og det er forbrugeren, siger han.

- Det samme gælder, når forbrugeren får en rabat. Så må den erhvervsdrivende typisk enten skrue på prisen eller hente pengene hjem på anden vis.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek