Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 29/03/2020 - 10:00

Stjernekok krydser Atlanten efter tragisk ulykke: Måtte ikke sige nej

Kokken Jesper Vollmer brækkede for fem år siden nakken og kæmper stadig med mén. Nu krydser han Atlanten.

Af: Af Anna Secher, Ritzau Fokus

For fem år siden tog Jesper Vollmers liv en alvorlig drejning.

Han arbejdede på tiende år som kongelig køkkenchef, men på en badeferie til Thailand blev han overmandet af en kæmpebølge, som endte med at knuse hans nakke mod sandbunden.

Han mistede ikke førligheden, men han har genoptrænet lige siden og har i dag stadig udfordringer med balancen, sin gang og den højre hånd.

Alligevel besluttede han at gribe chancen og sige ja til at krydse Atlanterhavet på et sejlskib i tv-programmet "Over Atlanten".

- Mit allerførste udgangspunkt for at være med var, at jeg havde lovet mig selv, at hvis jeg kan blive stærkere, bedre og gøre flere ting i dag end i går, så må jeg ikke sige nej.

- Så alt, hvad jeg får af tilbud om træning og behandlinger, siger jeg ja til, hvis det giver mening og kan gøre mig stærkere, fortæller han.

Han besluttede sig for at lave, hvad han selv kalder "en Jesper Vollmer", hvilket betyder at finde sin egen vej og gøre tingene på sin helt egen måde.

I løbet af de tre uger, hvor han og fem andre kendte var afsted, lykkedes det dog aldrig Jesper Vollmer at komme fysisk ovenpå.

- Det var bare virkelig besværligt at bevæge sig rundt. Men at kunne tage med på turen, lave mad og få sejlet uden at være ham den handicappede, dér var min mission fuldført.

- Jeg havde ikke brug for at være ham med skåneopgaverne, som ikke kunne være på lige fod med de andre. Så det var vigtigt for mig at finde nogle opgaver på skibet, som skulle gøres, og som også passede til min fysik.

Jesper Vollmer fik ansvar for indkøb af mad og tilberedning. Han var ikke i kabyssen hele tiden, men havde det store overblik.

De første ti dage gik dog med ekstrem søsyge, og kokken havde svært ved at nyde oplevelsen.

- Jeg var først rigtigt med på turen efter ti dage. Indtil da kunne jeg slet ikke kende den Jesper, jeg var, for jeg har aldrig prøvet at være så syg og dårlig af søsyge.

- Jeg har fået mest ud af turen psykisk, men det var hårdest fysisk. Mentalt var det fint, og det gav mig et selvtillidsboost, at jeg stadig fik præsteret, selv om jeg var syg og dårlig. Og da jeg kom af med søsygen, så kunne jeg nyde det helt vildt.

- De første ti dage så jeg heller ikke andet end de nærmeste tre-fire meter vand, men derefter kunne jeg for alvor kigge op og se, hvor smukt det hele var. At være så presset så længe er noget af det hårdeste, jeg nogensinde har prøvet, konstaterer han.

Jesper Vollmer er tilfreds med beslutningen om at tage med, for turen har gjort ham stærkere - præcis som han havde håbet.

- Jeg vil gerne vise både mig selv, men også andre med udfordringer derude, at hvis jeg kan klare denne tur med mine skavanker, så er der altså mange derude, som kan få et lille spark bagi.

- Det er lidt kliché, men når man har været så presset så længe, så er intet herhjemme jo rigtig hårdt.

- Jeg skulle lave boller i karry dernede, fordi en af sejlerne havde efterspurgt det. Det tog mig tre timer, fordi jeg havde to gasblus og to gryder. Det var det. Herhjemme havde det taget en halv time. Alt er i dag meget nemmere, og når jeg laver boller i karry nu, står jeg og griner, fordi jeg kan huske, hvor hårdt det var på båden, siger han med et smil

Udover Jesper Vollmer deltager også Wafande, Katerina Pitzner, Julia Sofia Aastrup, Kristian von Hornsleth og Anders Lund Madsen i anden sæson af "Over Atlanten", som vises på Kanal 5 og Dplay.

/ritzau/

København, 14/09/2025 - 21:15

Kurt Ravn og Marie Knudsen Fogh modtager stor skuespilhæder

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

To skuespillere fra hver sin generation blev lørdag aften hyldet med Lauritzen-prisen og 250.000 kroner hver.

Skuespillerne Kurt Ravn og Marie Knudsen Fogh er modtagerne af Lauritzen-prisen 2025.

De modtager hver 250.000 skattefri kroner og hyldes for deres markante bidrag til dansk scenekunst, film og tv.

Det skriver Lauritzen Fonden i en pressemeddelelse.

Prisen tildeles hvert år en mandlig og en kvindelig skuespiller, der har markeret sig med deres skuespilpræstationer.

Søndag aften afholdt Lauritzen Fonden prisuddelingen i Skuespilhuset i København.

77-årige Kurt Ravn har i årtier været en central skikkelse i dansk skuespil.

Han slog for alvor igennem som Lauritz "Røde" Jensen i den danske serie "Matador", og har desuden medvirket i film som "Jeppe på Bjerget" fra 1981, "Ved vejen" fra 1988 og "Bryllupsfotografen" fra 1994.

Ravn har også spillet på nogle af landets største scener, og denne sommer medvirkede han desuden i Tivolirevyen.

Marie Knudsen Fogh, 39 år, blev ligeledes hædret.

Siden 2015 har hun været en fast del af ensemblet ved Aalborg Teater, hvor hun blandt andet har medvirket i forestillingerne "Ronja Røverdatter", "Brødrene Løvehjerte" og "Porno for begyndere".

Lauritzen-prisen blev første gang uddelt i 1965 under navnet Henkel-prisen og fik sit nuværende navn i 1993.

Tidligere modtagere inkluderer blandt andre Mads Mikkelsen og Paprika Steen.

Skuespiller Johanne Louise Schmidt var vært, da i alt otte priser søndag aften blev uddelt til markante navne inden for film, tv og scenekunst.

Lauritzen Fondens Børne- og Ungepris gik i år til TeaterBLIK under ledelse af Gertrud Exner. Backstage-prisen gik til filmklipper Janus Billeskov Jansen, en veteran inden for dansk film siden 1970’erne.

Begge de priser kommer med 100.000 kroner.

Believe in You-prisen, som hylder unge talenter inden for teater, film og tv, blev tildelt fire modtagere: filminstruktør Zinnini Elkington og skuespillerne Fanny Leander Bornedal, Besir Zeciri og Andrea Øst Birkkjær.

Alle fire får desuden 50.000 kroner hver.

Prismodtagerne udvælges af en priskomité. Den bestod i år af Jens Ditlev Lauritzen, som er formand for komitéen, Piv Bernth, May el-Toukhy, Jakob Engmann, Morten Kirkskov, Marianne Moritzen, Kim Skolle og Trine Wisbech.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 14/09/2025 - 08:00

FAKTA: Facts om Feit

* Jesper Ole Feit Andersen er 40 år gammel og kommer fra Kolding.

* Han er egentlig uddannet skolelærer, men arbejder i dag som skuespiller.

* Han er især kendt fra forskellige TV 2-produktioner. Heriblandt serier som "Sygeplejeskolen" og "Minkavlerne". Han har desuden medvirket i det populære underholdningsprogram "Stormester".

* Jesper Ole Feit Andersen har også haft flere mindre roller i store produktioner. Han har blandt andet været med i den prisvindende film "Retfærdighedens ryttere", Netflix-thrilleren "Kastanjemanden" og filmatiseringen af romanen om "Lykke-Per".

Kilder: imdb.com, ritzau, TV 2.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/09/2025 - 10:00

FAKTA: Unges udfordringer på arbejde

Jobpatruljen har spurgt 3282 unge mellem 13-17 år om deres fritidsjob. Her er nogle af udfordringerne:

* 96 procent har oplevet et eller flere brud på reglerne i deres ansættelsesforhold.

* Mere end hver fjerde er ikke opmærksomme på, at de har visse rettigheder, når de er på arbejde.

* Den gennemsnitlige timeløn er 77,77 kroner i timen. Cirka 20 procent modtager dog ikke løntillæg for eksempelvis aften- og weekendarbejde.

* Flere end otte ud af ti af de undervisningspligtige unge har vagter, som varer mere end de tilladte to timer på en skoledag.

* Knap 25 procent får ikke den pause, som de ifølge loven har krav på.

Kilde: Jobpatruljens evalueringsrapport 2024.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/09/2025 - 10:00

Giv børnene et sceneskift og få aftensmaden til at glide lettere ned

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Hvis det er svært at få ro på måltidssituationen derhjemme, ligger der guld gemt i at se på den måde, daginstitutionerne har knækket nødden.

Efter at have okset hjem fra arbejde og tryllet et nærende måltid frem, der nu står dampende klar på bordet, er der ikke noget bedre end at kunne kalde familien til samling med et: "Så er der mad!".

Til gengæld er reaktionen ikke altid som håbet. "Nej tak. Jeg er lige i gang med en leg", lyder det med korslagte arme fra familiens mindste.

Og så kommer måltidssituationen skævt fra start. Det kender Christian Schødts udmærket. Han er far til to, arbejder som madfar i en integreret institution og er aktuel med kogebogen "Bare én bid - grønnere børnemad".

Hans råd er at lære af pædagogernes knivskarpe rutiner.

- Det er svært at gå direkte fra at spille bold eller skærm, og så starter det altså i minus. Børnene har brug for et sceneskift, så man kan begynde et kvarter før med at sige: "Nu skal vi rydde op, vi skal snart spise" og så sætte gang i rutiner med at vaske hænder og dække bord.

- Det gør de også her i institutionen. Og det er enormt gavnligt at tænke ind, fortæller Christian Schødts, som er uddannet ernæringsassistent og også er kok i "Go' Morgen Danmark".

Når alle har fundet vej til middagsbordet, venter der en ny fælde, man let kan falde i.

- Som forælder kommer man tit til at gå frem og tilbage, fordi "jeg har også lige glemt vandkanden". Det giver ikke den ro, der skal til. På blå stue er alt sat frem på bordet, så man ikke skal rejse sig igen, fortæller han om dagligdagen i vuggestuen og børnehaven.

Når roen har indfundet sig ved spisebordet, bliver blikket hurtigt rettet mod børnenes tallerkener. Får de nu grøntsager nok? Og bliver de overhovedet mætte?

Men her kan du med fordel slå koldt vand i blodet.

- Man kan let blive så optaget af, at børnene spiser nok, at man sidder og siger: "Den der kunne du så godt lide sidste gang". Men man får lagt et pres ned over den stund, som ikke er fedt for ungerne, forklarer han.

Det samme gælder også med omvendt fortegn. Sætninger som: "Den her kunne du ikke så godt lide sidst, men nu har jeg gjort det her ved den i stedet", er heller ikke fordrende for, at børnene kan gå naturligt og umiddelbart til måltidet og tage for sig af det, de nu har lyst til i dag.

- Lad være med at italesætte det - bare gør det, lyder Christian Schødts' råd til at undgå det, han kalder madstress.

Selv om Christian Schødts til daglig laver mad i en integreret institution og har fundet frem til en række genveje til at gøre maden sjov og inkluderende - blandt andet ved at have børnene så meget som muligt med i køkkenet - så kan hans egne børn sagtens finde på at pille noget fra.

- Det skal der altid være plads til, siger han.

Han slår dog på tromme for, at man altid giver børnene en chance for at gå på opdagelse i maden. Også selv om de har rynket på næsen af den ret de forrige gange.

- Bare fordi August ikke plejer at spise den ret, så nytter det ikke noget at tage rugbrødet med ind til bordet fra start, siger han med henvisning til at have nogle sikre elementer med ved bordet, som man ved glider lettere ned.

- For nogle gange går der lige fem-ti minutter, før de begynder at spise det, siger han.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek