Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 08/12/2023 - 11:00

Dine handsker kan være klammere end et toiletbræt

Der kan ophobe sig store bakteriemængder i dine handsker, men du behøver ikke nødvendigvis at være nervøs, lyder det fra ekspert.

Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Dine luffer og vanter, som holder hænderne varme i det kolde vejr, kan være propfyldte med bakterier.

Det viser en undersøgelse som hygiejnevirksomheden Initial har lavet på en række handsker fra Storbritannien.

Virksomheden har undersøgt handsker med en såkaldt ATP-test, der måler antallet af mikroorganismer på en overflade.

- Handskerne i testen var meget uhygiejniske. Og det er nok ikke alle, der tænker på, at man har bakterierne på sine fingre, når man tager handskerne på, siger Maria Brix Balle, der er biolog hos Initial.

I undersøgelsen betegnes en overflade som ren, hvis antallet af enheder er mindre end 200. Er antallet mellem 200 og 500, er renheden middelmådig, mens den kategoriseres som beskidt, hvis antallet af enheder er over 500.

Resultaterne viser, at de testede handsker har et niveau på 1040 enheder, mens et toiletbræt typisk har 200 enheder.

Infektioner spredes typisk via hænderne, og derfor er rene hænder det vigtigste værktøj til at undgå forkølelse og sygdom særligt i de kolde måneder, påpeger biolog Maria Brix Balle.

- Du kan både gøre dig selv syg, når du gnider hænderne i øjnene eller rører dig andre steder i ansigtet, men du kan også overføre smitte til andre ved at sætte bakterier på eksempelvis håndtag, siger hun.

Derfor lyder opfordringen fra biologen, at du husker at vaske hænder jævnligt og smider handskerne i vaskemaskinen en gang i mellem, hvis de kan tåle det.

Men blot fordi der kan ophobe sig mange bakterier i handsker, skal du ikke nødvendigvis være nervøs, lyder det fra en bakterieekspert.

- Vi har så mange bakterier på vores hænder og på huden. Nogle bakterier er gode, mens andre er mindre gode, forklarer Thomas Bjarnsholt, der er professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet.

- Eksempelvis har vi en bakterie, som blandt andet skal være på huden for at opretholde et godt miljø på vores hud, tilføjer han.

Professoren peger på, at hvis der virkelig er ved at gro noget farligt i dine vanter, så vil de højst sandsynligt begynde at lugte.

- Jeg vil dog sige, at hvis du eksempelvis arbejder som slagter eller sygehusansat og har rørt ved noget, der er kontamineret, skal du måske ikke lige stikke hænderne ned i vanterne, siger Thomas Bjarnsholt.

Det er ikke kun i dine vanter, at der kan være grobund for bakterier.

En undersøgelse fra den amerikanske hygiejneorganisation NSF International kortlagde i 2011, hvor der er flest bakterier i det private hjem.

Her testede man blandt andet flere hjem for colibakterier, som kan stamme fra afføring.

Undersøgelsen viste, at mere end 75 procent af de testede grydesvampe indeholdt bakterietypen, mens det samme gjorde sig gældende for næsten halvdelen af køkkenvaskene.

Det står dermed værre til end på badeværelset, hvor de steder, man fandt flest colibakterier, var i 27 procent af tandbørsteholderne og 9 procent af vandhanehåndtagene.

Derudover var hundens madskål også en bakteriebombe, mens der også var bakterieophobninger i kaffemaskinen.

/ritzau fokus

København, 06/04/2025 - 13:53

Simon Kvamm stopper som X Factor-dommer

ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Efter tre sæsoner vil Simon Kvamm gerne bruge brændstof på egne projekter, skriver han.

Efter tre sæsoner har Simon Kvamm besluttet sig for stoppe som dommer i TV 2-programmet "X Factor".

Det skriver han i et opslag på det sociale medie Instagram.

- Jeg ser "X Factor" som en institution i dansk musik og underholdning og en fredags-vibe, som jeg håber består langt ud i fremtiden, skriver den nu tidligere dommer.

Han vil gerne bruge sit kreative brændstof på sine egne projekter, lyder det videre.

På Instagram deler Simon Kvamm en række billeder fra sine tre sæsoner i programmet.

I et interview med TV 2 siger TV 2's underholdningsdirektør Dorte Borregaard, at den 50-årige musiker har bidraget med meget til programmet.

- Det er klart, at vi er kede af, at han har valgt at stoppe for nu, men Simon er også en mand med utroligt mange jern i ilden, sit eget band og egne ting, som nu kræver hans fulde opmærksomhed igen, siger hun til TV 2.

Simon Kvamm debuterede som dommer i 2022-sæsonen af musikprogrammet. I de tre sæsoner vandt en af Kvamms deltagere "X Factor" to gange.

I årets sæson, som sluttede fredag, blev det til en andenplads med gruppen 9000 Håb.

Inden sin tur ved dommerbordet var Simon Kvamm kendt som forsanger i bandet "Nephew", som brød igennem i 2004.

Sangeren har også lavet musik i andre konstellationer - blandt andet bandet Hugorm, ligesom han også har haft stor succes med komikertrioen Drengene fra Angora og tv-serien "Guru".

TV 2 skriver, at "X Factor" vender tilbage med sin 19. sæson i 2026.

Om årets to andre dommere, Nanna Øland Fabricius (Oh Land) og Thomas Blachman, vil tage en sæson mere i dommerstolene står ikke umiddelbart klart.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 06/04/2025 - 13:43

Simon Kvamm stopper som X Factor-dommer

ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Efter tre sæsoner vil Simon Kvamm gerne bruge brændstof på egne projekter, skriver han.

Efter tre sæsoner har Simon Kvamm besluttet sig for stoppe som dommer i TV 2-programmet "X Factor".

Det skriver han i et opslag på det sociale medie Instagram.

- Jeg ser "X Factor" som en institution i dansk musik og underholdning og en fredags-vibe, som jeg håber består langt ud i fremtiden, skriver den nu tidligere dommer.

Han vil gerne bruge sit kreative brændstof på sine egne projekter, lyder det videre.

I et interview med TV 2 siger TV 2's underholdningsdirektør Dorte Borregaard, at den 50-årige musiker har bidraget med meget til programmet.

- Det er klart, at vi er kede af, at han har valgt at stoppe for nu, men Simon er også en mand med utroligt mange jern i ilden, sit eget band og egne ting, som nu kræver hans fulde opmærksomhed igen, siger hun til TV 2.

Simon Kvamm debuterede som dommer i 2022-sæsonen af musikprogrammet. I de tre sæsoner vandt en af Kvamms deltagere "X Factor" to gange.

I årets sæson, som sluttede fredag, blev det til en andenplads med gruppen 9000 Håb.

Inden sin tur ved dommerbordet var Simon Kvamm kendt som forsanger i bandet "Nephew", som brød igennem i 2004.

Sangeren har også lavet musik i andre konstellationer - blandt andet bandet Hugorm, ligesom han også har haft stor succes med komikertrioen Drengene fra Angora og tv-serien "Guru".

/ritzau/

Læs Mere >>

, 06/04/2025 - 10:00

FAKTA: Nemme afgrøder til din køkkenhave

* Et godt råd er, at du planter køkkenhave tæt på huset og helst i højbede og krukker, der er lettere at passe.

* Her får du ti forskellige afgrøder til din køkkenhave, som er nemme at dyrke.

* Kartofler.

* Gulerødder.

* Radiser.

* Salat.

* Spinat.

* Løg.

* Hestebønner.

* Blomstrende urter.

* Jordskokker.

* Krydderurter.

Kilde: Videncentret Bolius.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 06/04/2025 - 10:00

Få en bedre køkkenhave uden det store arbejde

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Du behøver ikke at få sved på panden, når du bevæger dig hen mod afgrøderne i haven. En gravefri køkkenhave kan nemlig give dig større udbytte og en sund ryg.

Mange danskere med køkkenhave plejer at vende jorden, når foråret melder sin ankomst. Det kræver typisk hårdt arbejde, men sådan behøver det ikke at være.

Vi kan i stedet have en gravefri køkkenhave, foreslår Anja Kelvin, der er anlægsgartner hos den almennyttige forening Haveselskabet.

- Man kan etablere en køkkenhave oven på eksempelvis en græsplæne, uden at man behøver grave noget væk. Dermed kan man resten af livet have en køkkenhave, hvor man ikke behøver at grave eller vende jorden én eneste gang, siger hun.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er der omkring en million private haver i Danmark.

Knap otte ud af ti af adspurgte haveejere skulle dyrke køkkenhave sidste år, viser en undersøgelse fra Haveselskabet.

En gravefri køkkenhave er egentlig ikke en ny metode. Den engelske gartner Charles Dowding har været fortæller for en gravefri køkkenhave i over 40 år, da han fik gode resultater i sine afgrøder.

- Charles Dowding har formidlet til os andre, at det er en effektiv og produktiv metode. Metoden er altså ikke ny, men det er forholdsvis nyt, at vi taler om det i Danmark, siger hun.

En gravefri køkkenhave har flere fordele, der kan komme danske haveejere med køkkenhave til gode.

- Der er mindre ukrudt, hvilket gør, at der er mindre arbejde med lugning. Der er også større udbytte i form af grøntsager, siger hun.

Samtidig sparer man sin ryg for forårsgravning, der er anstrengende, hvis man har mange kvadratmeter.

Man behøver dog ikke lade køkkenhaven stå fuldstændig til. Det, man kan gøre i haven, er at fodre jorden. Og man gør det typisk omkring september eller oktober, så køkkenhaven kan passe sig selv vinteren over. Det kan dog også gøres i det tidlige forår, hvis ikke man fik det gjort i efteråret.

- Eksempelvis kan man lægge kompost eller findelte plantedele oven på bedet i et to-tre centimeters tykt lag, siger hun.

Det vil gøre, at jorden er tilpas luftig og løs til, at organismerne i jorden kan hente næringsstoffer og plantedele ned. Desuden kan vandet passere, når det regner meget.

- Men jorden er også fast nok til, at man kan gå på den. Plantedelene i jorden suger desuden vand til sig, så jorden holder bedre på vandet, når der er tørre perioder, siger Anja Kelvin.

En gravefri køkkenhave kan også give besparelser for din pengepung, da du sparer penge på vand og gødning, fordi jordstrukturen bliver bedre, og mikrolivet trives.

- En god jordstruktur lader vand passere, hvis der kommer for meget, og den holder på vandet, når vejret er mere tørt. Man sparer dermed på vandet, fordi jordens struktur bedre kan holde på fugten, siger hun og fortsætter:

- Mikrolivet nedbryder komposten og plantedelene, du fordeler på jordoverfladen, og i nedbrydningsprocessen skabes der næring til dine grøntsagsplanter.

På den måde bruger du altså jordens egne mekanismer til at gøde planterne.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek

Privatliv