Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 12/09/2026 - 10:16

Traktorer triller ind foran S-årsmøde i protest mod ny gødskningslov

Der er lørdag anmeldt traktordemonstration nær Socialdemokratiets årsmøde i Aalborg.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Flere traktorer har fundet vej til Aalborg for at demonstrere mod en ny gødskningslov, der sætter nye rammer for, hvor meget der må gødes.

Og endnu flere ventes i løbet af dagen ved kongrescenteret i den nordjyske by, hvor Socialdemokratiet holder årsmøde i weekenden.

Michael Mow, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi, oplyser, at der er tale om en anmeldt demonstration.

- Indtil videre har vi en god sjat traktorer, der allerede er ankommet. Det forløber helt stille og roligt indtil videre, siger han og tilføjer, at der ventes over 100 traktorer.

Klokken 10 lørdag er de ved at "samle sig" på Vesterbro i Aalborg. Herfra kører de i en halvanden time i en cirkel, der kredser om kongrescenteret.

Flere af traktorerne har skilte monteret foran og bagved. Her står der blandt andet "Nej tak til gødskningslov" og "Fyret af Mette".

- De har meddelt til os, at de kommer til at køre roligt og følge færdelsesloven, så vi tænker ikke, at det kommer til at give de helt store problemer, men det vil selvfølgelig påvirke trafikken, siger Michael Mow.

RITZAU

TjekDet - faktatjek