Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 08/07/2024 - 09:04

Mere end hvert fjerde hus i Vest- og Sydsjælland er et sommerhus

I Vest- og Sydsjælland ligger andelen af sommerhuse ifølge Danmarks Statistik på knap 27 procent.

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Vest- og Sydsjælland er det område i Danmark, hvor sommerhuse udgør den største andel af beboelseshuse.

Her ligger andelen af sommerhuse på knap 27 procent.

Det svarer til, at mere end hvert fjerde hus er et sommerhus, skriver Danmarks Statistik i en pressemeddelelse.

Andelen af sommerhuse er blevet målt i forhold til mængden af beboelseshuse på egen grund i samme område.

I Vestjylland ligger andelen af sommerhuse på 14 procent, i Nordsjælland på 26 procent, og på hele Sjælland er hvert femte hus et sommerhus, skriver Danmarks Statistik.

Huse på egen grund skal forstås som parcelhuse og et mindre antal stuehuse til landbrug og sammenbyggede huse til en familie.

Opgørelsen medregner derfor ikke etagebyggeri, hvor der er flere boliger per ejendom, står der i pressemeddelelsen.

Hvis man i stedet kigger på kommuner, er det en vestjysk kommune, der har flest sommerhuse i landet. For Fanø Kommune har en andel på 74 procent sommerhuse sammenlignet med det samlede antal huse.

Derudover har Odsherred Kommune på Vestsjælland 70 procent sommerhuse, mens Gribskov Kommune har 56 procent sommerhuse.

Odsherred Kommune har desuden det største antal sommerhuse generelt i Danmark med 24.200 sommerhuse.

I alt er der ifølge Danmarks Statistik omkring 220.000 sommerhuse i Danmark.

Odense Kommune, Glostrup Kommune, Albertslund Kommune og Frederiksberg Kommune har ingen sommerhuse.

I alt har 13 kommuner færre end ti sommerhuse. Københavns Kommune er kun registreret til at have 12 sommerhuse, skriver Danmarks Statistik.

To tredjedele af alle Danmarks sommerhuse er bygget efter år 1970.

Kun 2,5 procent af det samlede antal sommerhuse er bygget før år 1924.

Her findes de fleste på Bornholm, i Gribskov Kommune og på Ærø, hvor hvert andet sommerhus ifølge Danmarks Statistik er mere end 100 år gammelt.

/ritzau/

København, 25/09/2025 - 13:00

FAKTA: Jenna Bagges placeringer i Vild med dans

* 2025: Deltager med tidligere fodboldspiller Peter Løvenkrands.

* 2023: Finale og andenplads med internetpersonligheden Fredrik Trudslev.

* 2022: Femteplads med skuespiller og komiker Joel Hyrland.

* 2021: Fjerdeplads med tv-personligheden og kagekendis Micki Cheng.

* 2020: Finale og andenplads med skuespiller Albert Harson, som hun nu er gift og har barn med.

* 2019: Syvendeplads med kok Umut Sakarya. Parret udgik af programmet, da Umut Sakarya trak sig grundet ondskabsfulde kommentarer på sociale medier.

* 2018: 12.-plads og dermed første par til at forlade konkurrencen med influent og tv- og radiovært Emil Thorup.

* 2017: Syvendeplads med kajakroer René Holten Poulsen.

* 2016: 11.-plads med fægter Patrick Jørgensen.

* 2015: Sjetteplads med cirkusartist Patrick Berdino.

* 2014: Tiendeplads med musiker Ausamah Saeed, der er kendt under kunstnernavnet USO.

Kilde: TV 2.

/ritzau/

Læs Mere >>

USA, 25/09/2025 - 11:29

Ønskede en datter: Nu har Rihanna født sit tredje barn

Rihanna Via X/Reuters

Superstjernen Rihanna har sammen med sin kæreste, rapperen A$AP Rocky, to sønner. Nu er parret blevet forældre for tredje gang.

Megahits som "Don't Stop the Music", "Diamonds" og "Love on the Brain" skal nu skiftes ud med vuggeviser og godnatsange.

Superstjernen Rihanna har født sit og rapperen A$AP Rockys tredje barn.

Det afslører Rihanna på det sociale medie Instagram, hvor flere end 149 millioner brugere følger hendes opslag.

Den lille ny, der kom til verden 13. september, skal hedde Rocki Irish Mayers.

Den stolte far har kommenteret billedet med ordene: "My lil ladies", som kan oversættes til "mine små damer".

Parret har længe ytret ønske om at få en datter. Sammen har de i forvejen sønnerne RZA, som udtales "Rizza", på tre år og Riot på to år.

Den 37-årige barbadiske sanger har siden 2019 dannet par med den 36-årige amerikanske rapper, der bærer det borgerlige navn Rakim Mayers.

Ifølge modemagasinet Vogue har de kendt hinanden siden 2012, hvor de optrådte sammen til MTV Video Music Awards.

Men efter syv års venskab udviklede relationen sig til kærlighed, sagde Rihanna sidste år.

- Vi har kendt hinanden i lang tid. Jeg har set ham i forhold. Han har set mig i forhold. Vi har set hinanden uden at være i et forhold. Vi vidste begge, hvad vi kunne sammen - og de problemer, vi kunne bringe ind i hinandens liv.

- Så vi begyndte at date med stor forsigtighed ... Jeg lod bare det, der skulle ske, ske, sagde Rihanna og sammenlignede det med en blomst:

- Enten dør den, eller også blomstrer den. Men jeg lader den bestemme selv.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 25/09/2025 - 10:00

FAKTA: Du kan sagtens købe brugt

* Hvis du ikke vil investere i en dyr skaljakke fra ny, kan du sagtens købe den brugt.

* Det er dog værd at være opmærksom på, hvor slidt jakken er.

* Du kan tjekke i nakken, hvor limningen sidder. Tjek, om den er gået op. Du kan også tjekke ved håndled og skuldre, hvor slitage ofte ses.

* Du kan tilmed tjekke jakkens vandafvisende evne ved at smide nogle dråber vand på. Hvis de preller af, er det et godt tegn.

* Hos flere producenter vil der i jakkens vaskeanvisning stå, om den indeholder PFAS.

Kilde: friluftsvejleder og marketingkoordinator i Spejder Sport Mette Ihde.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 25/09/2025 - 10:00

FAKTA: Hvorfor er PFAS farligt?

* PFAS er en gruppe af over 10.000 stoffer.

* PFAS er problematisk, da deres nedbrydningsprodukter er persistente og dermed meget langsomt nedbrydelige i naturen.

* Mange af stofferne er derudover skadelige for miljøet og menneskers helbred. De kan være dårlige for immunforsvaret, hormonforstyrrende samt kræftfremkaldende.

* Den 1. juli 2025 indtrådte et forbud, der forbyder stofferne i beklædning, fodtøj og visse imprægneringsmidler til forbrugere i Danmark.

* Forbuddet har en overgangsperiode på 12 måneder, og derfor vil det ikke længere være lovligt at importere og sælge produkterne efter 1. juli 2026 - med undtagelse af lagerbeholdning, hvor salg tillades til 1. januar 2027.

Kilder: Miljøstyrelsen og Forbrugerrådet Tænk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek