Efter årelange venskaber mødte de tidligere cykelryttere Jesper Skibby, Rolf Sørensen og Brian Holm op for at sige et sidste farvel til Jørgen Leth i Garnisonskirken i København.

Det var herfra den 88-årige forfatter, filminstruktør og cykelkommentator Jørgen Leth blev bisat torsdag middag.

Allerede en time inden var gæster drypvist begyndt at møde op i kirken, hvor der er plads til mellem 650 og 700 personer.

Der var en stor repræsentation fra film- og cykelbranchen ved bisættelsen af Jørgen Leth, der brugte en stor del af sit liv i netop de to brancher.

Det gjaldt blandt andre filminstruktørerne Anders Thomas Jensen, Thomas Vinterberg og Anders Refn.

De to førstnævnte mødte op sammen med skuespilleren Mads Mikkelsen.

Inden gæsterne begyndte at komme, ankom Jørgen Leths kiste, der er dekoreret af den danske kunstner John Kørner i gul, blå, hvid og rød, til kirken på Sankt Annæ Plads i København.

Foruden "Jørgen" stående for enden af kisten, har Kørner også malet en cykelrytter på den farverige kiste, der er domineret af den gule farve, som mange forbinder med førertrøjen i Tour de France.

Det var tidligere provst fra Holmens Kirke Ejgil Bank Olesen, der stod for bisættelsen.

Her blev der sunget fem salmer. Det var blandt andet salmerne "Dejlig er jorden", "Se nu stiger solen" og "Op, al den ting, som Gud har gjort".

Jørgen Leth, der særligt var kendt i offentligheden for at lægge stemme til det årlige cykelløb Tour de France, døde 29. september efter kort tids sygdom.

Sammen med makkeren Jørn Mader var Leth fast kommentator på TV 2 på det franske cykelløb op gennem 90'erne.

Han stoppede, da han blev mødt af hård kritik for udgivelsen af erindringsbogen "Det uperfekte menneske" fra 2005.

Formuleringen "Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret." om hans forhold til en ung haitiansk pige, var i sin løsrevne form nok til at få ham fyret fra jobbet som Tour de France-kommentator.

Men i 2009 vendte han tilbage til kommentatorboksen, hvor han de følgende ti år prydede sendefladen med sin stemme over verdens største cykelløb, indtil han stoppede efter uenigheder med TV 2.

Jørgen Leth har instrueret flere dokumentarfilm om nogle af cykelsportens klassiske løb - blandt andet "Stjernerne og vandbærerne" om Giro d'Italia og "En forårsdag i helvede" om Paris-Roubaix.

I 1993 stod han også bag dokumentaren "Michael Laudrup - en fodboldspiller". Leth har i alt instrueret og skrevet over 40 spille- og dokumentarfilm.

I juni 2025 udkom digtsamlingen "Zombie", der er udgivet af forlaget Gyldendal.

Netop dét forlag er også en del af Jørgen Leths sidste rejse. For efter bisættelsen vil Leth blive mindet med gravøl hos forlaget Gyldendal.

/ritzau/

Mikkel Hansen er ud over en glorværdig karriere på håndboldlandsholdet kendt for sit lange, karakteristiske hår - ofte sammen med et lige så karakteristisk pandebånd.

Men nu ryger lokkerne - den ene tot efter den anden - i den gode sags tjeneste.

I uge 43 afholdes Knæk Cancer-kampagnen. Det er et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og TV 2.

I en video offentliggjort af TV 2 ser man Mikkel Hansen i selskab med en hårtrimmer.

- Det er vigtigt for mig at støtte op om en sag, der berører så mange. Kræft rammer ikke kun den, der bliver syg, men hele familien og alle omkring, siger Mikkel Hansen til TV 2 og fortsætter:

- Min far blev selv ramt af kræft. Heldigvis har han det godt i dag. At lade håret falde er min måde at vise, at vi står sammen mod kræft, siger Mikkel Hansen til TV 2.

"Knæk Cancer" kulminerer 25. oktober, når TV 2 afholder det store indsamlingsshow "Knæk Cancer - et show for sagen" direkte fra Royal Stage i Hillerød.

Sidste år blev der samlet flere end 138 millioner kroner ind i forbindelse med "Knæk Cancer".

Ifølge Kræftens Bekæmpelse får omkring 130 danskere en kræftdiagnose hver dag.

Næsten 400.000 mennesker i Danmark har enten kræft eller har haft det tidligere.

Selv om Mikkel Hansens nu afklippede lokker ikke er gyldne, er der stadig noget gyldent over Mikkel Hansen.

Han er tredobbelt verdensmester og har vundet OL to gange med håndboldlandsholdet.

Med dem har han også vundet EM og flere sølvmedaljer ved OL.

Han er tre gange blevet kåret som verdens bedste håndboldspiller af Det Internationale Håndboldforbund (IHF).

Mikkel Hansen stoppede sin karriere i sommeren 2024 med olympisk guld efter en overbevisende OL-finalesejr over Tyskland.

Nu turnerer han rundt uden harpiks på fingrene og fortæller om karrieren, der tog ham til Svendborg, Barcelona, København, Paris og Aalborg.

/ritzau/

* Der dyrkes over ti forskellige kålsorter i Danmark. Nogle af de mest populære er hvidkål, spidskål, rødkål, grønkål, rosenkål, blomkål og savoykål.

* Et helt spidskål koster typisk under 20 kroner og kan række til flere måltider.

* Kål er fyldt med fibre, der er godt for tarmen og fordøjelsen - og holder dig mæt i lang tid.

* Indeholder stoffer, der styrker immunforsvaret og har evidens for at kunne modvirke kræft.

* Kål dyrkes lokalt og kan købes friskt stort set hele året.

* Drop kogningen, og prøv i stedet at grille, stege eller bage kålen for at udnytte potentialet. Du kan marinere kålen på forhånd eller bruge den som ingrediens i salater eller pesto.

Kilde: Mette Løvbom og Lars Ove Dragsted.

/ritzau fokus/

Kål i kogt eller stuvet form er måske ikke den mest sexede slagplan til aftensmaden.

Men hvis du tænker lidt ud af boksen, kan efterårets fiberbombe åbne for en sand skattekiste af sunde og sprøde retter, der ovenikøbet kan spare dig penge.

Det forklarer Mette Løvbom, der er kok, kogebogsforfatter og stifter af madsiden Salattøsen.dk.

- Kål er en meget billigere råvare end kød, og du kan få fat i det hele året rundt. Der er mere end ti forskellige kålsorter, der er dyrket lokalt, hvilket vil sige, at vejen fra jord til bord også er kortere.

- Jeg vil faktisk gå så langt at sige, at kål har mere potentiale end kød, hvis du arbejder med de fem grundsmage på samme måde som med kødretter, siger hun.

De fem grundsmage er betegnelsen for de smagstyper, tungen kan registrere. Altså salt, sødt, surt, bittert og umami.

- Du kan sagtens pirre din smagssans og sætte gang i flere af dem på samme tid, siger Mette Løvbom og fortsætter:

- Jeg starter som regel min dag med en kæmpe kålsalat med nødder, frugt, noget varmrøget laks og et æg, der er toppet op med en lækker vinaigrette. Det holder mig mæt og tilpas i flere timer.

Der findes ingen fast opskrift på, hvilken type kål du skal bruge. Prøv dig frem, og find din favoritkombination.

Og det er faktisk slet ikke så indviklet igen, mener Mette Løvbom.

- Kål er en meget mere nuanceret råvare end som så. Du kan tilberede det på så mange forskellige måder, og så er det helt suverænt som erstatning til forarbejdede kulhydrater.

- Den er en af de sundeste og mest alsidige ingredienser, man kan finde, siger hun.

Kålen shiner for alvor, når den grilles, steges eller bages. Hun forklarer, at de tilberedningsmetoder bedst bevarer smag og tekstur frem for, hvis du vælger at koge den.

- Jeg husker tydeligt den lidt fesne lugt i entréen, når jeg kom hjem fra skole som barn. Duften af skamkogt rosenkål glemmer man aldrig.

- I dag tilbereder jeg som regel rosenkål ved at stege, grille eller bage den i lidt god olivenolie. Ellers marinerer jeg den i en klassisk olie/eddike-dressing. Det kan omvende selv de mest krakilske rosenkål-hadere, siger Mette Løvbom.

Og kålen vinder ikke kun på smag, men også på sundhed, fortæller Lars Ove Dragsted, der er professor på Institut for Ernæring og Sundhed på Københavns Universitet.

- Kål er sundt, fordi det er specielt rigt på fibre, som især er godt for tarmen. Det hjælper også både hjerne, nyrer og lever, fordi det hjælper tarmbakterierne til at producere nogle stoffer, der gør, at organerne taler bedre sammen.

- Derudover er det godt at spise kål, fordi det er med til at styrke kroppens forsvar mod giftstoffer. Det indeholder nogle stoffer, som kroppen tror, at den skal forsvare sig imod, hvilket får den til at producere flere forsvarsenzymer, som kan gøre dig mere resistent over for giftstoffer i mad og miljø, siger han.

Lars Ove Dragsted fortæller desuden, at der er stærk evidens for, at kål har hæmmende virkning over for kræft.

/ritzau fokus/