Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 12/01/2023 - 10:00

Punkteret på vejen? Lap eller skift dit bildæk på tyve minutter

Du har måske aldrig lært, hvad du skal gøre, hvis dit dæk punkterer. Eksperter fortæller dig her, hvordan du hurtigt lapper eller skifter hjulet.

Palle Hedemann/Ritzau Scanpix

Af: Af Tenna Linnet Bork-Larsen, Ritzau Fokus

Bump, bump, bump.

Du er ude at køre, og så sker det: Du er punkteret.

Hvad gør du, hvis uheldet er ude?

Det kan tekniker Martin Andersen fra bilejernes organisation, FDM, svare på.

- Det er en god idé at læse bilens instruktionsbog. Der ligger en vejledning til, hvad du skal gøre, hvis du punkterer, siger han.

Uanset hvor du punkterer, skal du sørge for at trække ind et sted med fast underlag.

- Hvis du holder på landevejen, så tag en gul vest på, når du træder ud af bilen, og opsæt en advarselstrekant for at advare andre bilister. Sluk bilen, sæt den i første gear, og træk håndbremsen, siger Martin Andersen.

Der er to scenarier: Bilen har enten et reservehjul eller et reparationskit til at lappe dækket.

1) Reservehjul.

Hvis du har et reservehjul, kan du skifte det punkterede hjul på cirka tyve minutter.

Det er som regel spændt fast i bagagerummet eller under bilen og skal løsnes. Martin Andersen forklarer, at reservehjulet ligger sammen med en donkraft og en hjulnøgle:

- Hvis du har stålfælge på dine dæk, skal hjulkapslen af. Så skal du bruge hjulnøglen og løsne hjulboltene med en halv omgang.

Nu skal du have fat i donkraften, og her er bilens instruktionsbog en god hjælper.

- Dér kan du se løftepunkterne på bilen. På donkraftens og på bilens paneler vil der være nogle markeringer med små pile, som viser, hvor du skal sætte donkraften.

Når du har hejst donkraften, kan du skrue hjulboltene helt af og fjerne hjulet.

- Men det er meget vigtigt, at du ikke kravler ind under bilen, for den står jo kun på den her donkraft. Der er ikke nogen sikkerhed, som du har på et værksted, hvor du har en buk eller en lift til at holde bilen.

Så skal reservehjulet sættes på plads på akslen. Det gør du ved at sætte hjulboltene på med fingrene og spænde den på kryds med hjulnøglen.

- På den måde sørger man for, at hjulet kommer helt på plads. For eksempel hvis man starter i venstre hjørne og ender i nederste højre hjørne, siger Martin Andersen.

Donkraften skal sænkes, før du kan spænde boltene helt til.

Martin Andersen understreger, at du ikke kan vide, hvor meget hjulet skal spændes, og det kan godt være noget af en kraftanstrengelse at bruge den lille hjulnøgle:

- En voksen mand skal tage rigtig godt fat og eventuelt træde på den. Så hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har spændt hjulet ordentligt, så ring til vejhjælpen, og kør altid direkte på værksted efter.

2) Dækreparationskit.

Der er biler, som ikke har et reservehjul. De har i stedet et lappekit, fortæller teknisk chef fra virksomheden SOS Dansk Autohjælp Jeppe Damgaard:

- Mange ved ikke, at de har det. Det ligger ofte i et skjult rum i bagagerummet.

Det er som regel en lille plastikboks med en kompressor, en bøtte væske og en instruktionsbog.

Størstedelen af nye biler har reparationssættet liggende i bilen frem for reservehjulet. Og det er hurtigere end at skifte et hjul, fortæller han.

- Du sætter slangen på dækventilen og stikket på cigarettænderen i bilen. Det tager ikke lang tid - måske fem minutter.

Herefter begynder lappevæsken at sprede sig inde i hjulet.

- Det pumper skum ind i dækket og pumper dækket op med luft efterfølgende, siger Jeppe Damgaard.

Afhængigt af producenten skal du derefter oftest køre et par kilometer, holde ind til siden og kontrollere dæktrykket på ny.

Du skal på værksted, uanset om du bruger lappekit eller reservehjul.

- Et reservehjul er et nødhjul til midlertidigt brug, så det skal skiftes alligevel.

- Og dækskummet i lappekittet ødelægger dækket, så det er kun til nødstilfælde og skal 100 procent skiftes efter, siger Jeppe Damgaard.

/ritzau fokus/

København, 05/12/2025 - 06:00

Hella Joof åbner for sit indre tankeunivers

Mathias Eis/Ritzau Scanpix

Hella Joof vil tage tempoet ud og dvæle ved detaljerne i sin nye podcast. En mental lænestol, når hjernen trænger til et sted, der ikke stiller krav, lyder det.

Midt i julens trængsel og alarm maner den kendte mediepersonlighed, forfatter og instruktør Hella Joof til ro i sin nye podcast, "Hellas hoved".

Den annoncerer podcastplatformen Podimo i en pressemeddelelse.

Der er ingen hidsige diskussioner og ingen planer om at nå frem til en bestemt pointe. I stedet åbner Hella Joof døren til sine egne tankespring og refleksioner, som de opstår i øjeblikket, og deler ud af sin livsvisdom, lyder det.

- I denne podcast kan du blot overlade det til mig. Jeg tænker højt og associerer frit. Måske er der noget, du kan bruge. Ellers lader du det bare ligge eller smider det ned i posen med madaffald, siger Hella Joof i pressemeddelelsen.

Hver episode tager udgangspunkt i små detaljer, og ifølge Hella Joof kommer hun vidt omkring.

- Er der fuglefestival på naboens mark? Holder fugle overhovedet festivaler? Se, et gåsetræk hen over himlen. Hvem af gæssene bestemmer egentlig, hvor de skal flyve hen, hvem der skal flyve forrest, og hvem der ligger på hjul? Eller hedder det ligger på vinger? Hvad stiller man som b-menneske op med november måned? Og hvor lever grisebillen? Den slags emner går jeg i dybden med.

Hella Joof er egentlig uddannet skuespiller fra Odense Teater.

Men i dag lever den 63-årige mediepersonlighed hovedsageligt af at instruere andre ved siden af sit forfatterskab og sit virke som foredragsholder.

"Hellas hoved" har premiere 15. december og udkommer efterfølgende hver mandag på Podimo.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 05/12/2025 - 01:20

Radiohead begejstrer anmeldere trods forsangers halsbetændelse

Denis Balibouse/Reuters

Torsdagens koncert i København får seks stjerner af Jyllands-Posten, mens Ekstra Bladet og B.T. giver fire.

Det britiske rockband Radiohead får masser af stjerner af de danske anmeldere efter torsdagens koncert i Royal Arena i København.

De to første af i alt fire koncerter i arenaen blev udskudt, da forsangeren Thom Yorke havde fået halsbetændelse, men det var ikke til at høre på ham, da han torsdag aften indtog scenen, lyder det i anmeldelserne.

Jyllands-Postens anmelder er ovenud begejstret og kvitterer med seks ud af seks stjerner.

Hvis sangeren stadig var syg, så skjulte frontmanden det ifølge anmelderen godt.

57-årige Yorke leverede til tider skønsang iblandt den sædvanlige hvinen, skrigen og rallen, lyder det.

Alt lød ifølge anmelderen fuldstændig, som det skulle, og de fem bandmedlemmer viste gennem en mere end to timer lang koncert, at de er alle deres konkurrenter overlegne.

Anmelderne fra B.T. og Ekstra Bladet er ikke nær så begejstrede, men Radiohead får alligevel begge steder fire ud af seks stjerner for bandets første optræden i Danmark siden 2017.

Dengang spillede Radiohead på Aarhus-festivalen Northside.

B.T.'s anmelder noterede sig dog et par enkelte host fra Thom Yorke, som ellers ifølge avisen gakkede ud som en britisk Peter A.G.

Med åbningsnumrene "Planet telex" og "2+5=5" satte de koncerten i gang med bulder og brag, lyder det.

Anmelderen var dog skuffet over, at de aflyste koncerter tidligere på ugen ikke blev nævnt med et ord fra scenen.

Radiohead holdt deres kæft og holdt sig i stedet til musikken, skriver anmelderen.

Hos Ekstra Bladet er der også fire ud af seks stjerner.

Anmelderen havde store forventninger, som ikke blev indfriet.

- Thom Yorke lød sund og rask. Radiohead var derimod lidt halvsløje. I hvert fald i forhold til forventningerne. De var også helt syge, lyder det i anmeldelsen.

Lydbilledet var ifølge anmelderen temmelig basalt og savnede nuancerigdom, men ellers havde Radiohead styr på virkemidlerne gennem 125 koncentrerede minutter, lyder det.

Radiohead spiller igen i Royal Arena fredag. De to aflyste koncerter er rykket til den 15. og 16. december.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 05/12/2025 - 08:00

FAKTA: Hvad er skinnebensbetændelse?

* Skinnebensbetændelse er en overbelastningsskade på indersiden af skinnebenet, også kaldet knoglehindebetændelse. På fagsprog kaldes det medialt tibialt stresssyndrom eller "shin splints".

* Typiske symptomer er murrende smerter på indersiden af skinnebenet under og efter aktivitet. Ved fortsat træning kan smerterne tage til, så de også mærkes i hvile.

* Det opstår oftest ved gentagne belastninger som løb og spring. Fejlstillinger i fødder eller knæ, som for eksempel overpronation eller kalveknæ, kan også øge risikoen.

* Gode løbesko med stødabsorbering kan forebygge. Undgå for meget løb på hårdt underlag.

* Drop ikke træning fuldstændig, hvis du får problemer med skinnebenene. Find alternative måder at dyrke sport på, som for eksempel cykling eller spinning. På den måde kan du stadig lave konditionstræning, men undgå hård belastning.

Kilder: sundhed.dk og Simon Døssing.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 05/12/2025 - 08:00

Lad ikke dine skinneben skyde motivationen i sænk

Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Skinnebenssmerter er en stille dræber, der kan tvinge dig til at nedjustere træningen. Problemet bliver dog kun værre, hvis du lægger dig til rette på sofaen.

Skinnebenssmerter kan hurtigt sætte en stopper for selv den bedste løberutine - og det kan være frustrerende.

Det betyder dog ikke, at du skal stoppe din træning, tværtimod.

Hvis du gør det, vil musklerne ikke blive trænet, og så øges risikoen for, at smerten vender tilbage, når du øger intensiteten igen.

Det forklarer Simon Døssing, der er overlæge på Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital.

- Det nytter ikke at lægge sig på sofaen og forvente, at problemet forsvinder, for det gør det faktisk værre. Du skal lave nogle øvelser, der træner skinnebensmusklen på en kontrolleret måde og undgår at belaste på en måde, der gør ondt.

- Hvis du var i en god rytme, skal du ikke stoppe med at dyrke sport. Man kan sige, at det i stedet handler om at træne rundt om problemet, siger Simon Døssing.

Han fortæller, at det kan være svært at blive klog på problemet, fordi betegnelsen "skinnebensbetændelse" langt fra fortæller hele historien.

- Når man hører ordet betændelse, er det naturligt at tro, at bakterier er årsagen, men det er faktisk ikke tilfældet. Derfor er det noget misvisende, når der refereres til skinnebensbetændelse.

På fagsprog betegnes diagnosen ofte som MTSS - medialt tibialt stresssyndrom - eller som en overbelastning på indersiden af underbenet.

- I virkeligheden opstår smerten, fordi overgangen mellem lægmusklen og skinnebensknoglen bliver overbelastet. Derfor er det især løbere, boldspillere og gymnaster, der bliver ramt, siger han.

Simon Døssing fortæller, at skinnebensbetændelse er den hyppigste årsag til overbelastningsskader i underbenet, men også en af de sportsskader, der er lettest at diagnosticere.

- Smerten føles som en skarp, murrende smerte på selve skinnebensknoglen. Det er det, du mærker, hvis du overbelaster musklen, siger han.

Selv om det ikke er svært at finde ud af, hvad problemet er, er det straks værre, når det kommer til at finde en løsning.

- Desværre er det bare virkelig svært at komme af med, fordi det er en af de overbelastningsskader, hvor der er størst risiko for recidiv - altså at problemet vil vende tilbage, og det sker for mange.

- Det, man kan gøre, er at forstå, hvorfor det opstår, og bruge den viden til at undgå overbelastning. Det er den eneste vej frem, siger Simon Døssing.

Den forklaring understøttes af Karen Kotila, som er specialist i sportsfysioterapi og bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Fysioterapi.

- Det handler simpelthen om at mindske belastningen på skinnebenene, mens du stadig forsøger at stimulere dem, siger hun.

Problemet opstår ofte, hvis du øger intensiteten eller hyppigheden af din løbetræning for hurtigt. Det kunne for eksempel være i forbindelse med maratontræning eller lignende.

- Du kan i stedet variere cardio med cykling eller løb i vand i en periode. På den måde får du stadig samme træning, men uden at lægge unødvendigt pres på dine skinneben, lyder det fra Karen Kotila.

- Øvelser som hælløft kan indgå i et forløb, men det er ikke en behandlingsform i sig selv. Når vi taler om MTSS, handler det om at tilpasse sin træning efter, hvad muskel og knogle kan holde til, siger Karen Kotila.

Hun forklarer, at nøglen til at kunne gøre en forskel er at ramme den optimale belastning i sin muskeltræning.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek