København, 09/03/2026 - 19:26
Barnevogn med syv måneder gammel baby stjålet i Haderslev
Vidner har set en mand gå væk med en barnevogn. Barnevognen er siden fundet tom, men en baby er stadig væk.
Af: /ritzau/
En barnevogn med en baby på syv måneder er blevet stjålet i Haderslev omkring klokken 18.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Barnevognen er siden blevet fundet tom.
Vidner har ifølge politiet set en mand gå med barnevognen, som har et sort stel og en hvid kaleche.
Politiet beder personer, som har oplysninger i sagen, om straks at ringe 114.
/ritzau/




