Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Bruxelles, 06/02/2026 - 16:26

EU vil ramme russisk olie med 20. sanktionspakke

Med ny sanktionspakke vil EU-Kommissionen ramme russisk olieeksport via vestlige selskaber.

Yves Herman/Reuters

Af: /ritzau/Reuters

EU-Kommissionen har fremlagt en 20. sanktionspakke mod Rusland.

Den indeholder et komplet forbud mod maritime tjenesteydelser til russisk olieeksport.

Det siger formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen.

- Rusland kommer kun til forhandlingsbordet med oprigtige intentioner, hvis det bliver presset til det. Det her er det eneste sprog, Rusland forstår, siger hun.

Rusland eksporterer over en tredjedel af sin olie via vestlige tankskibe og via vestlige shippingtjenester. Det meste af det går til Indien og Kina.

Et forbud vil sætte en stopper for den handel, som hovedsageligt sker via EU-lande som Grækenland, Cypern og Malta.

Forslag til sanktionspakker skal godkendes af medlemslandene, inden de kan træde i kraft.

/ritzau/Reuters

TjekDet - faktatjek