Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 30/07/2022 - 23:22

Povl Dissing: Min far syntes ikke, jeg kunne synge

Den nu afdøde musiker Povl Dissing fortæller i sit sidste interview om, hvordan hans stemme delte vandene.

Claus Bech/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Povl Dissing var en af dem, der delte meningerne med sin stemme. Enten kunne man lide den måde, han sang på, eller også kunne man ikke.

Selv blandt hans egne forældre var holdningerne også delte, fortæller den nu afdøde musiker i programmet "Det sidste ord" på TV 2.

- Han (Povl Dissings far, red.) sagde det også. Du kan jo ikke synge. Selv om jeg levede af det. Der blev jeg sur, siger han.

Povl Dissing gik bort den 19. juli i en alder af 84 år. Interviewet "Det sidste ord" er det tredje udgivne i rækken, hvor danske personligheder fortæller om deres liv. Båndene bliver gemt i arkiverne i Det Kongelige Bibliotek, og aftalen er, at programmet først må sendes efter deres død.

I interviewet fortæller Povl Dissing journalist Mikael Bertelsen om, hvordan folk kom op at slås over hans måde at synge på.

Derfor havde han også bodyguards med, når han tog ud for at optræde, fortæller han.

- Det var for eksempel i Vise Vers Huset i Tivoli, hvor jeg havde et job alene. Lige nede foran scenen var der et bord, hvor de spiste hakkebøf med kniv og gaffel, og lige over dem sad jeg og sang.

- Den ene rejste sig op og gav den anden én, indtil de kaldte på udsmideren, som smed ham ud. Jeg sang bare videre, siger han.

- Der var mange, der stod og ventede efter koncerten på, at jeg skulle komme ud, så de kunne slå mig, siger han.

Også den, der endte med at udgive en af Dissings plader, har tidligere udtalt en foragt over for hans klang.

Gustav Winckler, som senere blev en af Povl Dissings tætteste, var direktør på det pladeselskab, hvor Dissing ville udgive et album, og sagde dengang, at Dissing var heldig, at han var på ferie. Ellers var det album aldrig blevet udgivet, lød det.

Udover Povl Dissing har TV 2 vist interviewe med den tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, som gik bort i juni i år. Og komponist Bent Fabricius-Bjerre, der døde den 28. juli 2020.

/ritzau/

København, 01/01/2026 - 20:27

OVERBLIK: Det nye år fejres med en stribe kongelige nytårskure

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I det nye år er kongeparret vært for en række nytårskure på Amalienborg og Christiansborg.

Kong Frederik og dronning Mary har fortsat traditionen efter dronning Margrethe og markerer det nye år ved at afholde en række nytårskure og -tafler.

Selv om dronning Margrethe ikke har været regent i de sidste to år, afholder hun også en enkelt officiel nytårskur.

Her kan du læse om de kongeliges nytårsprogram:

* 1. januar: Klokken 20 afholder kongeparret nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, andre repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.

Nytårskuren finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Fra kongehuset deltager - ud over kongeparret - kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

* 5. januar: Klokken 09.30 holder kongeparret nytårskur for landets højesteretsdommere, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII's Palæ.

Som noget nyt afholder kongeparret senere samme dag klokken 10.30 i Christian VIII's Palæ nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.

Senere på dagen klokken 14 er det diplomatiske korps inviteret til kur på Christiansborg Slot.

* 6. januar: Fra klokken 09.30 afholder kongeparret nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner.

Nytårskuren afholdes på Christiansborg Slot.

* 9. januar: Klokken 15 afholder dronning Margrethe nytårskur for dronning Margrethes protektioner. Det sker i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

* De kongeliges tradition med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

* Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.

* De indbudte borgere deltog dog ikke i spisningen, men måtte stående overvære, at kongefamilien og hoffet spiste nytårsmiddag.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 20:08

Dronning Margrethe bærer grønlandsk guld på hovedet ved nytårstaffel

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Kong Frederik er torsdag vært for den traditionsrige nytårskur for anden gang, efter at hans mor abdicerede.

Politikerne ankommer torsdag aften i en lind strøm til den traditionsrige nytårskur på Amalienborg i det indre København.

Det gælder blandt andre SVM-regeringens tre hovedpersoner, Lars Løkke Rasmussen (M), Troels Lund Poulsen (V) og statsminister Mette Frederiksen (S).

Lars Løkke bliver af DR foreholdt de dårlige meningsmålinger, der i øjeblikket kredser om hans parti.

- Jeg går ind i et arbejdsår, siger han og understreger, at han vil arbejde på at bevise sit partis berettigelse.

Mette Frederiksen bliver spurgt ind til den nytårstale, som hun har holdt forud for taflet.

Her blev der blandt andet lovet fødevarechecks til udvalgte grupper for at imødekomme de stigende fødevarepriser.

Om der er tale om valgflæsk forholder hun sig ikke direkte til.

- Der er altid kritik. Jeg gør det, der er bedst for vores land, siger hun til DR.

Næste folketingsvalg skal senest være afviklet til efteråret i år.

Gæsterne deltager alle i kong Frederiks anden nytårstaffel, hvor han er i værtsrollen. Den tjans overtog han fra dronning Margrethe, der abdicerede for knap to år siden.

Som en af de sidste gæster ankommer dronning Margrethe lidt før klokken otte foran Christian VII's palæ.

På hovedet har hun diademet "Naasut", som er af grønlandsk guld.

Kongeparret ankommer få minutter efter som de sidste til taflet.

Traditionen med et nytårstaffel stammer helt tilbage fra 1600-tallet.

Her blev det afholdt nytårsaften, hvor folk stillede sig op i rækker langs væggene for at overvære, at den kongelige familie og hoffet spiste nytårsmiddag.

Torsdag er der blomkålssuppe, grønlandsk snekrabbe og vildandebryst på menuen.

Amalienborg slår dørene op for indbudte gæster igen den 5. januar, hvor der afholdes nytårskur for blandt andre højesteretsdommere og Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets Officerskorps.

Dagen efter danner Christiansborg Slot ramme om nytårskur for officerer fra Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og repræsentanter for større landsorganisationer.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek