Bruxelles, 01/12/2025 - 13:55
15 EU-lande vil låne milliarder af euro til Ukraines militær
EU-landene har afleveret deres planer for brug af særlig låneordning til forsvar. Ukraine får del i midler.
Nicolas Tucat/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
15 EU-lande vil bruge "milliarder" af euro fra EU's såkaldte Safe-lån på militær støtte til Ukraine.
Det oplyser EU-kommissær for forsvar, Andrius Kubilius.
Udmeldingen kommer, efter at de 19 EU-lande, der deltager i ordningen, har afleveret deres nationale forsvarsinvesteringsplaner.
Planerne viser, hvordan landene vil bruge de såkaldte Safe-lån.
- 15 medlemsstater har medtaget støtte til Ukraine. Mere end forventet!
- Og vi taler om milliarder, ikke millioner, skriver Andrius Kubilius på det sociale medie X.
Safe er en forkortelse for Security Action for Europe.
Det er en låneordning til EU-lande, der mangler penge til at betale for den enorme oprustning, der er sat i gang i Europa.
Safe skal efter planen udbetale op til 150 milliarder euro i "konkurrencedygtige lån med lang løbetid" til medlemsstater, der beder om finansiel bistand til at betale for oprustningen.
Pengene skal gå til storindkøb af eksempelvis missiler, artilleri og luftforsvarssystemer.
De store ordrer skal efter planen samtidig styrke den europæiske forsvarsindustri.
EU-Kommissionen har endnu ikke et præcist tal på, hvor mange milliarder der vil blive brugt på at støtte Ukraine.
Det skyldes ifølge en talsmand for EU-Kommissionen, at investeringsplanerne først lige er blevet afleveret.
- Men samlet set understreger det Europas vilje til at finansiere Ukraines militær, siger talsmanden for EU-Kommissionen.
Brugen af Safe-lån til at hjælpe Ukraine understreger samtidig, at Europa i stigende grad er begyndt at låne for at kunne betale for krigen.
Ud over Safe-lån har EU-Kommissionen samtidig foreslået, at de næste to års støtte til Ukraine skal betales med et såkaldt "erstatningslån" fra de indefrosne russiske midler.
Det skyldes, at flere EU-lande har indikeret, at de ikke længere ønsker - eller kan - betale direkte af egen kasse til Ukraine.
Belgien er dog indtil videre skeptisk over for forslaget.
De 140 milliarder euro, som i første omgang var udset til "erstatningslånet", er indefrosset i det belgiske værdidepot Euroclear.
Belgiens premierminister, Bart De Wever, frygter, at et "lån" fra midlerne vil blive set som konfiskation af Rusland med efterfølgende sagsanlæg.
Trods Ruslands enorme ødelæggelser i Ukraine findes der nemlig ikke et juridisk grundlag for ganske enkelt at tage pengene og give dem til Ukraine.
Det har EU's egne jurister konkluderet.
Derfor er modellen i stedet bygget op som et "lån" fra midler til Ukraine.
Ukraine skal så skal betale de "lånte" penge tilbage til Rusland, når landet får erstatning fra Rusland efter krigen.
Det er dog ikke sikkert, at Rusland går med til at betale erstatning som del af en fredsaftale.
Dermed kan de europæiske skatteydere i sidste ende komme til at hænge på tilbagebetalingen.
Det kan ske, hvis EU-landene som ventet garanterer for lånet for at få Belgien med på modellen.
Efter planen skal EU-landene på topmødet den 18. og 19. december træffe beslutningen om, hvordan man skal betale for Ukraine i de kommende to år.
/ritzau/




