Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Cardiff, 20/06/2022 - 22:56

Giggs stopper som træner for Wales efter voldsanklager

Ryan Giggs har valgt at trække sig som landstræner, da han er tiltalt for vold mod ekskæreste.

Oli Scarff/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Manchester United-legenden Ryan Giggs stopper med øjeblikkelig virkning som landstræner for Wales.

Det oplyser Wales Fodboldforbund (FAW) på sin hjemmeside.

Det sker fem måneder inden, at Wales skal deltage i VM for første gang siden 1958.

Giggs har valgt at trække sig på baggrund af, at han er tiltalt for vold mod sin tidligere kæreste og hendes søster.

- Fodboldforbundet i Wales anerkender den personlige erklæring, der kom fra Ryan Giggs mandag aften.

- FAW udtrykker sin taknemmelighed til Ryan Giggs for hans periode som manager for herrelandsholdet og værdsætter den beslutning, han har truffet, hvilket er i walisisk fodbolds bedste interesse, lyder det.

Giggs har været suspenderet fra jobbet som landstræner siden november 2020, da han blev anholdt.

I stedet har Robert Page med stor succes vikarieret, og han kan nu se frem til at blive permanent landstræner.

Giggs har nægtet alle anklager om vold, men så til sidst ingen anden udvej end at trække sig.

- Efter megen overvejelse træder jeg med øjeblikkelig virkning tilbage fra min rolle som træner for Wales' herrelandshold, lyder det mandag fra Giggs.

- Det har været en ære og et privilegium at træne mit land, men det er kun på sin plads, at Wales' fodboldforbund, trænerstaben og spillerne gør sig klar til VM-slutrunden med klarhed og uden spekulationer om deres cheftræners position.

Den 48-årige Giggs blev landstræner for Wales i 2018. Forinden havde han været midlertidig træner og assistenttræner i Manchester United, som også var den eneste klub, han repræsenterede som aktiv spiller.

Giggs var United-spiller i perioden fra 1990 til 2014.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek