Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

05/11/2024 - 08:00

Grav efter guld i haven: Nu skal georginerne reddes fra frosten

Havens dyrebare blomsterknolde skal op af bedene og i sikkerhed, inden vejrudsigten bliver blå af minusgrader.

Kunihiko Miura/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

De pryder din have med et storslået blomsterflor langt ind i efteråret, men nu er det ved at være tid til at finde spaden frem, hvis havens georginer - også kaldet dahlia - skal overleve vinteren.

- Man føler lidt, at man graver guld op af jorden. Det er virkelig interessant, siger Tina Brok Hansen om arbejdet med at få blomsternes karakteristiske knolde frigjort fra bedene, så de kan komme i sikkerhed for frosten.

Tina Brok Hansen er forfatter til bogen "Dahlia Passion", hvor dyrkning, pleje og plukning af de populære planter foldes ud. Selv har hun mere end 200 af slagsen i sin egen have.

Og ifølge hende kan det i den grad betale sig at grave dem alle op, så de kan blomstre på ny til næste sommer.

- Mange går uden om dahliaerne, da de synes, at de er besværlige, fordi de skal graves op og opbevares frostfrit, men jeg synes, at det er en skam. Jeg vil gerne have ændret synet på dahliaerne. For blot 30-35 kroner per dahlia-knold får man så mange skønne blomster i en lang sæson, siger Tina Brok Hansen.

Tidspunktet for opgravningen skal helst være, før frosten går i jorden. Ved selve opgravningen sørger Tina Brok Hansen for at være forsigtig med ikke at sætte spaden i jorden for tæt på blomstens stilk for at undgå at ramme knoldene.

- Jeg tager fat i stilken og graver godt ned under med spaden. Nogle foretrækker at bruge en greb, men her skal man være varsom med ikke at spidde knoldene, fortæller hun.

Undervejs er hun altid grundig med at holde styr på navnene på de forskellige dahliaer.

- Jeg har små navneskilte af plastik siddende ved hver blomst i bedene, og hver skilt har et hul, hvori jeg putter noget snor eller ståltråd igennem, så de kan bindes fast på knoldene, når jeg lægger dem til opbevaring.

De opgravede knolde holder sig bedst vinteren igennem, hvis de opbevares i et mørkt rum, hvor temperaturen ligger på mellem fem og ti grader. Ryger termometeret ned under fem, bliver der for koldt, og de rådner. Bliver det for varmt, tørrer de ud.

- Jeg har dem selv liggende i sådan nogle plastkasser, der kan foldes sammen. De fyldte kasser stables let oven på hinanden. Der ligger knoldene så med lidt jord på, som holder dem fugtige, siger Tina Brok Hansen.

Den øverste af kasserne dækker hun med et stykke pap for beskyttelse, og nu er knoldene klar til deres vinterhi.

- Jeg kigger lidt til dem i løbet af vinteren og bytter måske lidt om på, hvilke kasser der ligger øverst og nederst. Det handler om at sikre, at de ikke rådner. Men der vil altid være et par stykker, der tørrer ud.

Forhåbentlig holder langt de fleste af knoldene sig friske hele vejen til foråret.

- Du kan begynde at tage dem frem sidst i marts eller først i april. Har du et drivhus eller en kold stue, kan du forspire knoldene i potter med muld. Så begynder de at gro i potten og er klar til at blive plantet ud sidst maj, fortæller Tina Brok Hansen.

/ritzau fokus/

København, 15/06/2025 - 09:35

Dansk kendispar er blevet forældre

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Komikeren Rasmus Wallbridge og realitydeltageren Malene W. Lagerbon har fået en lille søn sammen.

Endnu en lille Wallbridge-baby er kommet til verden.

Komikeren Rasmus Wallbridge er blevet far for anden gang, efter at hans kæreste, realitydeltageren Malene W. Lagerbon, har født parrets første fælles barn, lille Emil.

- Hele familien er fyldt med lykke og forelskelse i vores nye søn og lillebror. Malene er det sejeste stykke menneske, jeg nogensinde har set. Så alt er bare kanon, skriver den nybagte far på Instagram.

Rasmus Wallbridge afslørede nyheden om familieforøgelsen på det sociale medie i januar.

- Jeg skal være far igen, og det bliver en lille dreng. Kæft, hvor er vi glade, og vi glæder os sindssygt meget til at møde ham her til juni, jublede den kendte komiker i opslaget.

Fra et tidligere forhold har Rasmus Wallbridge en søn i skolealderen.

Rasmus Wallbridge er især kendt for makkerskabet med Vild med dans-værten Martin Johannes Larsen.

Sammen har de blandt andet lavet sketchshowet "Wellington Special" på DR2 og showet "Vil I se vores smukke navler?".

Det var faktisk igennem makkerskabet med Martin Johannes Larsen, at Rasmus Wallbridge mødte sin Malene.

I 2022 blev Malene W. Lagerbon inviteret med i Rasmus Wallbridge og Martin Johannes Larsens podcast "Tændt!", som centrerer sig om tidens reality-tv, hvor de vurderer aktuelle programmer og deltagerne i dem.

Malene W. Lagerbon har nemlig deltaget i DR-programmet "Vild kærlighed", hvor singler skal flyde sammen på en tømmerflåde ned ad en flod i Sverige i håbet om at finde den eneste ene.

Den eneste ene fandt hun dog først efterfølgende takket være programmet, og nu har parret fået deres første fælles barn.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 14/06/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Kurt Ravn

* 77-årige Kurt Ravn blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i København i 1973.

* Han fik sit folkelige gennembrud i 1979 med rollen som jernbanearbejderen - og kommunisten - Lauritz Jensen, kaldet "Røde", i kultklassikeren "Matador".

* Han har modtaget bodilstatuetten to gange. Den første fik han i 1981 for sin birolle i filmatiseringen af Holberg-komedien "Jeppe på bjerget". Den anden modtog han 30 år senere for sin præstation i dramaet "Smukke mennesker".

Kilde: danskefilm.dk.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 15/06/2025 - 10:00

FAKTA: Forbigående hørenedsættelse

* Når man har været udsat for et højt lydniveau i længere tid, får man en midlertidig tærskelforskydning.

* Det er reelt en forbigående hørenedsættelse.

* Hvis man lytter til musik i høretelefoner lige efter en koncert, slår man på en hørelse, der allerede er plaget.

* På grund af den midlertidige hørenedsættelse kan man føle sig nødsaget til at skrue ekstra op for volumen, fordi man ikke kan høre ordentligt.

* Det er svært at skelne mellem, hvornår en midlertidig hørenedsættelse fører til en høreskade eller ej. Den biologiske proces varer syv til ni dage, så det er under og umiddelbart efter musikoplevelserne, man skal beskytte sine ører.

Kilde: Dorte Hammershøi, professor i lyd og hørelse ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 15/06/2025 - 10:00

Høreskader kan komme snigende: Tag lyttepauser på sommerens festivaler

Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Måske kender du den ringende følelse i ørerne efter en uge på festival. Ofte er det helt normalt, men det er svært at vurdere. Få hjælp til at passe på ørerne.

For mange er sommer lig med en masse udendørs koncerter og festivaler. Det betyder også, at ens lyttelapper kommer på prøve.

Derfor anbefaler forskere, at du tager lyttepauser undervejs, hvis du skal høre flere koncerter om dagen.

Ifølge Susanne Nemholt, der forsker i tinnitus og lydfølsomhed hos unge og er tilknyttet Region Hovedstaden og Syddansk Universitet, får du hurtigt opbrugt din daglige støjkvote til en koncert.

- På en otte timers arbejdsdag må man ikke udsættes for støj over 85 decibel uden at skulle have høreværn på. Hver gang støjniveauet stiger med tre decibel, bliver den tid, ens ører kan klare det ubeskyttet, halveret.

- Til en koncert er støjniveauet omkring 100 decibel, hvilket du dermed maksimalt bør udsætte dig selv for i 15 minutter uden hørebeskyttelse, siger Susanne Nemholt.

Af den årsag anbefaler hun at bruge ørepropper, og det er både relevant, når du er til koncerter eller i et campingområde, hvor højttalerne brager derudad.

Det er mængden af lyden på en hel dag, der har betydning, forklarer hun.

- En lydpause vil typisk være perioder, hvor du ikke stimulerer ørerne med for kraftig lyd. Der skal ikke nødvendigvis være helt stille, men hør for eksempel ikke musik i høretelefoner, siger forskeren.

Du må for eksempel gerne være et sted, hvor folk taler sammen, og hvor der er musik i baggrunden.

Hun tilføjer, at der ikke er nogen regler for, hvor meget lyd, man må omgås i sin fritid, da der kun er lavet forskning om støj på arbejdspladsen. Derfor er det svært at bestemme, hvor lang en lyttepause skal være.

Men hun henviser til, at du bruger din sunde fornuft. Det er især vigtigt, hvis du gæster en festival hen over flere dage.

Dorte Hammershøi, der er professor i lyd og hørelse ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet, forklarer, at effekten af støjen akkumuleres, fordi hørelsen ikke har tid til at restituere.

Hun fortæller også, at når du køber ørepropper, er det vigtigt at vælge nogle, du kan holde ud at bruge i længere tid.

- Hvis du alligevel tager dem ud for at tale med sidemanden, eller fordi de gør ondt, kan det være fuldstændig ligegyldigt, siger Dorte Hammershøi.

Ørepropper hjælper ekstremt meget, da de reducerer mængden af kraftig lyd, der kommer ind i øret, forklarer hun.

Professoren minder om, at du skal være opmærksom, hvis du begynder at få ondt i ørerne, hovedpine, svimmelhed eller kvalme. Det kan være, fordi du er blevet udsat for kraftig lyd.

- Men det er også vigtigt at forstå, at det måske kun er hver fjerde eller femte, der får sådan nogle signaler. Så du skal ikke tro, at du er sikker, bare fordi du ikke får de der advarsler, siger hun.

Ifølge Dorte Hammershøi er de fleste høreskader formentlig stille.

- Det vil sige, at du mister de hårceller og nerveceller, der opsamler lyden, uden at du får en indikation af det. Det problem skal du ikke overse, fordi det er lige så invaliderende som tinnitus, hovedpine og svimmelhed.

- Den stille høreskade giver stigende høreproblemer resten af livet, siger Dorte Hammershøi.

Susanne Nemholt forklarer, at når symptomerne på en begyndende høreskade kan komme snigende, kan de være svære at være opmærksom på.

Derfor kan det være svært for den enkelte at finde ud af, hvordan man passer bedst på hørelsen.

- Det kan være lige så svært at investere i sin hørelse som at investere sin pensionsopsparing.

- Hvis du først har skader på hørelsen, kan du ikke reparere den igen, siger hun.

Dorte Hammershøi understreger, at du med sund fornuft selv kan sikre, at koncertoplevelsen bliver ufarlig.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek