Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 08/05/2026 - 09:16

Formodet smittet kvinde med hantavirus testes negativ

En hollandsk stewardesse var om bord på fly med en hantavirussmittet, men er testet negativ.

Af: /ritzau/

En hollandsk stewardesse, som var indlagt med mulige symptomer på hantavirus, er testet negativ og er ikke smittet.

Det skriver det hollandske medie RTL.

Kvinden blev torsdag indlagt på et hospital i Amsterdam med mulige symptomer på virussen.

Hun var om bord på et KLM-fly, som en 69-årig kvinde kortvarigt var om bord på 25. april.

Den 69-årige døde i Johannesburg i Sydafrika dagen efter, og testresultater viste efterfølgende, at hun havde hantavirus.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek