Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 22/09/2023 - 08:00

Din økonomi i oktober: Brug efteråret til at polstre dig økonomisk

Vi går koldere og dyrere tider i møde, og det er en god idé allerede nu at få et overblik over udgifter og få sikret lidt luft i økonomien, anbefaler økonomer.

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Med efterårets entré har den normale hverdag for mange indfundet sig igen efter sommerens ferietid.

Det betyder også, at vi går ind i en periode med færre ekstra udgifter til oplevelser. Og det er en god mulighed til at tænke over, om du kan lægge penge til side, så du er økonomisk polstret til den kommende vinter.

Sådan lyder anbefalingen fra Ida Marie Moesby, der er forbrugerøkonom i Nordea.

- Hvis man har følt, at pengene har været lidt små i vinter, er det især en god idé at lægge penge til side allerede nu, siger hun.

Generelt anbefaler hun, at du har en økonomisk polstring til dyre tider og uforudsete udgifter på to til tre gange af din udbetalte månedsløn.

I de seneste år er flere og flere danskere begyndt at investere i for eksempel aktier. En del af årsagen har været, at bankerne har haft negative indlånsrenter.

Det vil sige, at du skulle betale for at have penge stående i banken. Men det har ændret sig siden sidste år, for bankerne har indført positive renter igen.

- Investering er stadig en attraktiv måde at forrente sin opsparing, men alle investeringer er forbundet med en vis risiko, siger Ida Marie Moesby og tilføjer:

- Hvis man er mindre risikovillig, kan man overveje at oprette en opsparingskonto i banken med positiv rente.

Hun peger på, at det generelt er fornuftigt at have et overblik over sine udgifter flere måneder frem i tiden og lægge penge til side i de måneder, hvor udgifterne er lavere.

- På den måde er man mere forberedt på både forventede og uventede stigende udgifter.

Overblik er også rådet fra Morten Bruun Pedersen, der er cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Han anbefaler, at du får lagt et budget, som går i hvert fald et år frem i tiden.

- Man skal passe på med at fokusere for meget på, hvor mange penge man har på kontoen lige nu. Det er vigtigt, at man får det lange lys på, siger han.

Med et budget kan du nemlig se, hvornår økonomien eventuelt bliver lidt strammere, og hvornår det begynder at se lysere ud, forklarer cheføkonomen.

Det er også en god idé at overveje, hvor mange penge der skal bruges i efterårsferien.

- Vi er stadig i usikre tider på mange fronter, og derfor er det godt at have lidt luft i budgettet, siger han.

Han foreslår derfor også, at du holder fast i de gode sparevaner, når det kommer til elforbrug.

- Fortsæt med at holde øje med elprisen, og sæt vaskemaskinen i gang, når prisen er lav, lyder hans råd.

De penge, du sparer nu, kan være en hjælp, når vi inden længe rammer den søde juletid, som er en dyr periode for mange husstande.

Til jul er der især en udgift, som Morten Bruun Pedersen foreslår, at du kan overveje at skrue på, hvis pengene skal række længere.

- Man kan prøve at spørge i den kreds, hvor man giver gaver til hinanden, om det stadig giver mening, at de voksne sidder og bytter julegaver, siger han og tilføjer:

- For nogle kan det måske være en svær snak at tage hul på. Men jeg har selv oplevet, at folk ånder lidt lettet op, når man endelig får snakket om det.

En anden mulighed er at aftale, at de voksne kun køber en enkelt gave til pakkeleg til et bestemt beløb.

/ritzau fokus/

New York, 05/12/2025 - 21:28

Stjernearkitekten Frank Gehry er død

Dominique Faget/Ritzau Scanpix

Manden bag Guggenheim-museet i Bilbao blev en "starchitect" i USA. Nu er Frank Gehry død i en alder af 96 år.

Den amerikanske arkitekt Frank Gehry er fredag død, 96 år. Det meddeler en repræsentant for ham til New York Times.

Frank Gehrys nok mest kendte værk er Guggenheim-museet i Bilbao i det nordlige Spanien, der åbnede i 1997.

Museets dristige og fantasifulde kreationer med skrånende tårne og bølgende plader af buet metal gjorde Gehry til en superstjerne i arkitekturens verden.

Frank Gehry havde dog gjort sig bemærket inden da, skriver New York Times. I 1989 var han blevet tildelt den prestigefyldte Pritzker Architecture Prize.

Ud over det berømte Guggenheim-museum i Bilbao er Gehry også kendt for blandt andet Det Dansende Hus i Prag, der er opført i 1996, og Walt Disney Concert Hall i Los Angeles, som stod færdigt i 2003.

Gehry var måske den mest fremtrædende af de såkaldte "starchitects", der også omfattede stjerner som Renzo Piano, Rem Koolhaas og Norman Foster.

Han nød sin berømmelse, men hadede betegnelsen "starchitect". Han mente, at der kun fandtes to kategorier af arkitekter:

- Der er folk, der designer bygninger, som hverken er teknisk eller økonomisk gode, og så er der dem, der gør, sagde han til den britiske avis The Independent i 2009.

Han gjorde moderne arkitektur populært og var sågar med i den tegnede tv-serie "The Simpsons". Men Frank Gehry fastholdt ifølge nyhedsbureauet AFP selv, at han blot var en enkel skaber af bygninger.

Frank Gehry blev født som Frank Owen Goldberg i en jødisk familie i et arbejderklassehjem i Toronto i Canada i 1929.

Familien flyttede til USA i slutningen af 1940'erne. For at undgå at blive mål for antisemitisme ændrede han senere sit efternavn til Gehry.

Han studerede arkitektur ved University of Southern California i Los Angeles og dimitterede i 1954. Senere fortsatte han sine studier i byplanlægning på Harvard University, som han dog ikke færdiggjorde.

Gehry arbejdede i de efterfølgende årtier først og fremmest i det sydlige Californien, inden han brød igennem internationalt med Guggenheim-museet i Bilbao.

Han døde fredag i sit hjem i Santa Monica i Californien efter kort tids sygdom.

/ritzau/

Læs Mere >>

New York, 05/12/2025 - 20:57

Stjernearkitekten Frank Gehry er død

Dominique Faget/Ritzau Scanpix

Manden bag Guggenheim-museet i Bilbao blev en "star-chitecht" i USA. Fredag er Frank Gehry død, 96 år.

Den amerikanske arkitekt Frank Gehry er fredag død, 96 år. Det meddeler en repræsentant for ham til New York Times.

Frank Gehrys nok mest kendte værk er Guggenheim-museet i Bilbao i det nordlige Spanien, der åbnede i 1997.

Museets dristige og fantasifulde kreationer med skrånende tårne og bølgende plader af buet metal gjorde Gehry til en superstjerne i arkitekturens verden.

Frank Gehry havde dog gjort sig bemærket inden da, skriver New York Times. I 1989 var han blevet tildelt den prestigefyldte Pritzker Architecture Prize.

Ud over det berømte Guggenheim-museum i Bilbao er Gehry også kendt for blandt andet Det Dansende Hus i Prag, der er opført i 1996, og Walt Disney Concert Hall i Los Angeles, som stod færdigt i 2003.

Frank Gehry blev født i en arbejderklassefamilie i Toronto i Canada i 1929.

Han døde fredag i sit hjem i Santa Monica i Californien efter kort tids sygdom.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 05/12/2025 - 10:00

FAKTA: Fire fif der booster smagen

* Tilsæt krydderierne først, når du skal stege noget, og lad dem stege lidt, inden du tilføjer resten af ingredienserne.

* Damp grøntsager i stedet for at koge dem, så bevarer de mere smag.

* Tilføj andet end vand, når du koger noget. Det kan være krydderier eller urter.

* Brug både olie og smør, når du steger. Smør giver smag, og olie sørger for, at maden ikke brænder så nemt på.

Kilde: bogen "Spis bedre end din nabo" af Julia Prokopenko.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 05/12/2025 - 10:00

Slip sanserne løs i køkkenet og spar penge på indkøb

Der er besparelser at hente på madkontoen, hvis du tør at springe ud i intuitiv madlavning, siger kok og forfatter.

Du vinder både tid og penge ved at lade din intuition lede dig på vej, når du bikser aftensmaden sammen.

Det mener i hvert fald kok og madiværksætter Julia Prokopenko, der er kendt som vært på DR-programmet "Danmarks nye livret".

Nu er hun aktuel med bogen "Spis bedre end din nabo", der rummer tip til, hvordan du i højere grad kan skifte stringente opskrifter ud med ren mavefornemmelse.

- Når vi ikke følger opskrifter, lader vi sanserne fortælle os, om vi er på rette kurs eller ej. På den måde kan madlavning blive en form for meditation, men det kræver, at man vælger at stole på sig selv i stedet for opskriften, siger Julia Prokopenko.

Hendes guide tager udgangspunkt i de fire p'er: prepping, produkt, proces og parring.

Prepping handler om at opbygge et solidt lager af smagsgivere, som du altid har ved hånden. Det kan være alt fra diverse krydderier og olier til tahin, sennep og honning.

Det vigtige er, at du har grundsmagene repræsenteret - surt, sødt, salt, bittert og umami.

- En pose gulerødder og et kyllingebryst på tilbud kan du få til at smage af så mange forskellige ting, hvis du har de her smagsgivere. Så udvid dit forrådskammer, lyder opfordringen fra Julia Prokopenko.

Produkt dækker over, at du tilegner dig en grundviden om de fødevarer, du kokkerer med. På den måde ved du, hvilke ingredienser der kan erstatte hinanden, så du bruger, hvad du allerede har i køleskabet, og ikke farer ud for at købe ekstra ind.

- Et græskar opfører sig på samme måde, som rodfrugter gør. Det vil sige, at du godt kan erstatte græskar med gulerod, mens du for eksempel ikke kan erstatte græskar med agurk, fordi agurken opfører sig anderledes, forklarer hun.

Du hjælper dig selv ved at tænke i råvarefamilier. Tilhører råvarer den samme familie, kan de med høj sandsynlighed afløse hinanden. Står du og mangler kefir til en ret, kan det nemt erstattes med et andet syrnet mælkeprodukt, såsom cremefraiche eller neutral yoghurt.

Men som med alle andre færdigheder kræver det øvelse, og du skal turde at teste ting af i køkkenet, understreger Julia Prokopenko.

- Det er erfaringen, der gør, at du udvikler et kompas, og så skal du ikke være så bange for, at noget går galt, siger hun.

P nummer tre er proces. Når du forstår de forskellige madlavningsprocesser, er det lettere for dig at freestyle. Det handler om at forstå forskellen på, hvad der sker med en råvare, når du for eksempel koger, bager eller steger den.

- Græskar smager for eksempel meget forskelligt, alt efter hvilken proces du bruger til at tilberede det, siger Julia Prokopenko.

Det sidste p står for parring, og det går i sin enkelthed ud på, at du formår at sammensætte et måltid, så det går op i en højere enhed. Her kommer du ifølge Julia Prokopenko langt ved at tænke i teksturer og grundsmage.

- Grunden til, at vi ikke bare kan ignorere det trin, er, at vi er biologisk og kulturelt betinget, i forhold til hvad vi anser som værende et tilfredsstillende måltid, siger hun og fortsætter:

- Kombinationen af noget surt, sødt, salt sammen med noget cremet og sprødt er egentlig bare det, der skal til, for at vores hjerner er tilfredse.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek