Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Horsens, 25/11/2023 - 10:00

Jens Werner takker af: Nu har jeg gjort mit

- Det var en fantastisk aften, lyder det fra Jens Werner, der har takket af som dommer i "Vild med dans" efter 20 sæsoner.

Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Jens Werner trak sine sidste titaller op og var med til at sikre den tidligere fodboldspiller Kasper Fisker og hans partner, Karina Frimodt, sejren i årets udgave af "Vild med dans".

Sæsonen, som er den 20. af slagsen, er Jens Werners sidste som dommer.

- Det var en fantastisk aften. Det var det virkelig, siger Jens Werner.

- Alle har gjort sig umage på alle parametre, og det synes jeg, aftenen bar præg af. Og så skal man ikke underkende den energi, den stemning og den glæde, et levende publikum giver her, i forhold til de 150-175 mennesker der sidder i studiet om fredagen. Det er noget helt andet det her.

For første gang i fire år var finalen flyttet fra København til Forum Horsens, der har plads til 3000 publikummer.

"Vild med dans" kunne fejre 20-sæsoners jubilæum i år, og Jens Werner har været med siden programmets danske premiere i 2005. Faktisk allerede inden, at det første afsnit valsede over skærmen.

Han var nemlig hyret som konsulent på programmet og rådgav produktionen med at finde det rigtige underlag til gulvet, så deltagernes blanke sko ikke skøjtede rundt. Han udvalgte de rette materialer til kjolerne og satte tempoet på musikken.

Sjette program i årets udgave af dansedysten var dedikeret til "Vild med dans'" 20-sæsoners jubilæum, og her blev Jens Werner også hyldet med en stor tak og en kavalkade med mindeværdige momenter fra hans 18 år som dommer.

- Det ér den rigtige beslutning, jeg har taget. Den har været lidt undervejs de sidste par sæsoner, understreger Jens Werner, som vil hellige sin tid til familien.

- Jeg tror, man skal være ærlig og stoppe, mens legen er rigtig, rigtig god. Man skal være ærlig mod sig selv og stoppe, når man har den fornemmelse, der hedder: "Nu har jeg gjort mit. Nu er der andre, der må tage over".

Jens Werner er stadig vild med dans. Han driver en danseskole med sin hustru, Anette, som sammen med parrets børn også overværede årets Vild med dans-finale. På mandag er han tilbage for at undervise, som han altid har gjort.

Jens Werner oplyste i foråret, at han havde fået konstateret kræft. Heldigvis har han det rigtigt godt i øjeblikket.

- Jeg er i gode hænder. Jeg har et stærkt og positivt mind, og så har jeg kærligheden fra familien. De ting kombineret lover meget godt, siger Jens Werner.

TV 2 har allerede annonceret, at "Vild med dans" vender tilbage i 2024. Men den 21. sæson bliver uden Jens Werner - i hvert fald bag dommerbordet.

- Man ved jo aldrig, om de ringer, og jeg skal være vært - hvem ved, siger Jens Werner og understreger.

- Selvfølgelig kunne jeg overveje det. Men om jeg er dygtig nok, ved jeg ikke.

Der er en værtstjans ledig. For Jens Werner er ikke den eneste af programmets profiler, som har sagt tak for dansen.

Sarah Grünewald, som har været Vild med dans-vært siden 2013, meddelte inden årets premiereprogram, at denne sæson ville være hendes sidste.

/ritzau/

København, 09/11/2025 - 18:31

Kim Kardashian dumper sin afsluttende advokateksamen

Scott A Garfitt/Ritzau Scanpix

Amerikanske Kim Kardashian, der er aktuel i ny advokatserie, vil tage juraeksamen igen efter at være dumpet.

Den 45-årige amerikanske kendis Kim Kardashian, der spiller en hård skilsmisseadvokat i en ny tv-serie, kan endnu ikke selv kalde sig advokat.

Skuespilleren, der er ved at uddanne sig til advokat, afslører nemlig i et opslag på Instagram, at hun ikke har bestået den afsluttende juraeksamen.

- Jeg er ikke advokat endnu, selv om at jeg spiller en meget velklædt en på tv. Jeg er seks år inde i denne her jurarejse, og jeg stopper ikke, før jeg består, skriver hun.

Eksamenen skal bestås, før at hun kan få sin advokatlicens.

Kim Kardashian er datter af den berømte, nu afdøde advokat Robert Kardashian, der blev landskendt i USA som den tidligere topspiller i amerikansk fodbold O.J. Simpsons forsvarsadvokat i 1995.

O.J. Simpson var tiltalt for mordet på sin ekskone og hendes ven. Han blev frikendt.

Kim Kardashian blev især et kendt ansigt gennem tv-serien "Keeping Up with the Kardashians", der har kørt gennem adskillige sæsoner.

Her følger man hende og hendes familie tæt gennem op- og nedture.

I den nye tv-serie, der hedder "All's Fair", spiller hun en skilsmisseadvokat, der kæmper for, at hendes klienter får det, de har krav på.

Det er første gang, at Kim Kardashian på den måde indtager en hovedrolle som skuespiller.

Hun har fortalt til det svenske nyhedsbureau TT, at seriens producer, Ryan Murphy, blev inspireret til at skrive historien på baggrund af hendes beslutning om at læse til advokat.

Men det er ikke noget, der gør anmelderne mere imponerede af realitystjernens præstation.

- Kim Kardashian i rollen som Allura, der er gift med en fodboldstjerne, som er ærgerlig over den skygge, der kastes over hans succes af hende, er lige så udtryksløs, som man kunne forvente, skriver The Guardians anmelder.

The Times' anmelder skriver, at det muligvis er den værste tv-dramaserie nogensinde. Begge medier kvitterer med nul stjerner.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 09/11/2025 - 18:19

Kim Kardashian dumper sin afsluttende advokateksamen

Scott A Garfitt/Ritzau Scanpix

Amerikanske Kim Kardashian, der er aktuel i ny advokatserie, vil tage juraeksamen igen efter at være dumpet.

Den 45-årige amerikanske kendis Kim Kardashian, der spiller en hård skilsmisseadvokat i en ny tv-serie, kan endnu ikke selv kalde sig advokat.

Skuespilleren, der er ved at uddanne sig til advokat, afslører nemlig i et opslag på Instagram, at hun ikke har bestået den afsluttende juraeksamen.

- Jeg er ikke advokat endnu, selv om at jeg spiller en meget velklædt en på tv. Jeg er seks år inde i denne her jurarejse, og jeg stopper ikke, før jeg består, skriver hun.

Eksamenen skal bestås, før at hun kan få sin advokatlicens.

Kim Kardashian er datter af den berømte, nu afdøde advokat Robert Kardashian, der blev landskendt i USA som den tidligere topspiller i amerikansk fodbold O.J. Simpsons forsvarsadvokat i 1995.

O.J. Simpson var tiltalt for mordet på sin ekskone og hendes ven. Han blev frikendt.

Kim Kardashian blev især et kendt ansigt gennem tv-serien "Keeping Up with the Kardashians", der har kørt gennem adskillige sæsoner.

Her følger man hende og hendes familie tæt gennem op- og nedture.

I den nye tv-serie, der hedder "All's Fair", spiller hun en skilsmisseadvokat, der kæmper for, at hendes klienter får det, de har krav på.

Det er første gang, at Kim Kardashian på den måde indtager en hovedrolle som skuespiller.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 09/11/2025 - 10:00

FAKTA: Hvad er trail?

* Trailløb er løb i naturen, der foregår på stier, skovveje, bakker, sand, græs, jord og ujævnt terræn.

* Der findes officielle trailløb på flere distancer, der også inkluderer kategorien ultraløb.

* I Danmark findes der trailløb på distancer varierende mellem én kilometer og 24 timer.

* Der afvikles officielle danmarksmesterskaber i trail og ultraløb, der varierer mellem 3,6 og op til 80 kilometer i distance.

* Trailløb træner din krop og muskler anderledes sammenlignet med asfaltløb. På grund af den blødere overflade og mange højdemeter, styrker du dine lår, lægge, knæ og ankler på en anden måde.

* Det er til gengæld også en test af din fokus og koncentration, da risikoen for at træde forkert i det ujævne terræn, er større.

Kilder: Max Boderskov, ultraløb.dk og World Athletics.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 09/11/2025 - 10:00

Træn effektivt og exceller i trailløb

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Sæsonen er et sandt mekka for løb på smalle skovstier og tunge sandstrande, der er designet til at presse din krop til det yderste. Sådan tackler du terrænet.

Som ihærdig løber kan det være fristende at prøve kræfter med et trailløb, der foregår i bakket, mudret og sandet terræn, når du vil presse din krop maksimalt.

Først skal du dog forberede dig på at skifte disciplin, hvis du har gjort dig overvejelser om at migrere fra asfalten.

Det fortæller Michel Honoré, der er trail- og ultraløbstræner hos atletik- og løbeklubben Sparta i København.

- Det vigtigste er at træne rigtigt. Kom ud og få løbet en masse højdemeter i bakket terræn på et underlag, der ikke har det samme greb og sikkerhed som asfalt.

- Nogle steder vil du skulle løbe gennem vand og mudder, og andre steder vil du skulle løbe ind og ud mellem træer på smalle stier. Du kan også blive udsat for at skulle løbe dele af ruten i blødt sand, der virkelig sætter dine lår og lægge på arbejde, siger Michel Honoré.

Trailløb kræver meget specialiseret træning, fordi ruterne er fulde af sving, stejle bakker og løbes på et blødere og mere uforudsigeligt underlag, der sætter store krav til muskler og led i dine ben samt evnen til at være fuldt koncentreret på hvert eneste skridt.

- Jeg vil sige, at det nok er mellem 25 og 30 procent hårdere at løbe et halvmaraton i trail sammenlignet med for eksempel Copenhagen Half, som er en lynhurtig rute på pandekageflad asfalt med få skarpe sving, siger han og fortsætter:

- Trailløb er mere fysisk krævende, fordi du ikke får det samme skub i hvert enkelt skridt som på asfalt. Underlaget er blødere og æder momentum, og der er øget risiko for, at dine fødder glider, hvilket stiller større krav til balance og koncentration.

Derfor er det alfa og omega at træne i sand, mudder og bakker, så du ved, hvad det kræver af dig - både fysisk og mentalt.

Når du er i zonen på et lige asfaltstykke, skal du ikke koncentrere dig om hvert skridt i samme grad og kan i stedet holde fuldt fokus på uret og administrere et jævnt tempo.

Ifølge personlig træner og tidligere danmarksmester i kort trail Max Boderskov, svarer det til at sammenligne cykling på landevejen med at køre mountainbike.

- Det er den samme sport, men to vidt forskellige discipliner, der kræver vidt forskellige typer træning og forberedelse.

Han forklarer, at du skal forberede dine muskler på, at du ikke kan administrere og kontrollere dine kræfter og tempo på samme måde som på asfalt.

- Du kan have dit fokus et helt andet sted, når du løber på landevejen, fordi det er mindre udfordrende rent teknisk. Du kan finde et godt og jævnt tempo, som du kan være fuldt fokuseret på at holde.

- Det kan ikke lade sig gøre, hvis du også skal koncentrere dig om at bestige bakker, undvige trærødder og navigere skarpe sving på glat underlag, siger Max Boderskov.

Derfor er styrke- og smidighedstræning en meget vigtig del af forberedelsen, fortæller Michel Honoré.

- Det er lidt en tendens, at løbere finder styrketræning en smule kedeligt, men det er meget vigtigt at få opbygget ekstra muskel i lår og lægge og at dine ankel- og knæled er stærke og forberedt på det ujævne underlag, siger han.

Han fortæller desuden, at du kan gøre dig selv en ekstra tjeneste ved at anskaffe dig et par trailsko, så du er sikret optimalt greb.

- Trailløb uden trailsko svarer lidt til at køre på sommerdæk i snevejr. Det er en stor anbefaling at investere i et par sko, der står fast. Så slipper du for at skulle høvle rundt i et par almindelige løbesko, som ikke er designet til opgaven.

- Ellers skal du bare tage det træningstøj på, du føler dig mest tilpas i og komme derudad, opfordrer Michel Honoré.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek