Oslo, 29/08/2026 - 17:07
Kong Haakon aflægger ed tirsdag som ny konge af Norge
Norges kong Haakon vil tirsdag i den kommende uge aflægge ed i det norske Storting som ny regent.
Lise Aserud/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Norges nye konge, Haakon, skal i henhold til den norske grundlov møde i Stortinget for at aflægge ed til forfatningen, som det hedder.
Ceremonien finder sted tirsdag 1. september klokken 13.00.
Det oplyser det norske Storting på sin hjemmeside.
Seancen finder dermed sted fire dage efter kong Haralds død.
Harald døde tidligt fredag morgen.
Da kong Harald blev konge i 1991, aflagde han ligeledes eden i Stortinget fire dage efter, at hans far var gået bort.
Under ceremonien vil formanden for Stortinget bekendtgøre meddelelsen om kong Haralds død og tronskiftet.
Edsaflæggelsen vil blive tv-transmitteret.
RITZAU




