Det siges, at venskab og penge er som olie og vand - uforenelige.
Men der bliver lånt penge ud mellem venner og familiemedlemmer, men der er flere overvejelser, man bør gøre sig, inden man giver en økonomisk hjælpende hånd.
Det siger Ulrik Grønborg, som er familieadvokat hos Advokaterne Sankt Knuds Torv i Aarhus.
- Jeg vil råde til, at man overvejer det nøje, fordi penge mellem venner og familiemedlemmer i værste fald kan påvirke relationen, siger han.
- Man bør desuden tænke over, om låntager overhovedet har eller får mulighed for at tilbagebetale pengene. Måske skal man som långiver også gøre op med sig selv, om man kan undvære pengene, hvis ikke de bliver tilbagebetalt.
Hvis man vælger at tage chancen og låne penge ud, anbefaler Ulrik Grønborg at få skriftlig dokumentation for, at pengene er blevet udlånt.
Det kaldes et gældsbrev.
- I et gældsbrev skal man tage stilling til vilkårene - blandt andet om der skal være renter eller afdrag, siger han og tilføjer:
- Hvis man er bekymret for, om man får sine penge tilbage, skal man sørge for at indsætte en klausul i gældsbrevet om, at gælden kan inddrives gennem fogedretten. Ellers skal man normalt først i byretten, hvis der er en økonomisk tvist.
Den typiske formulering er, at "dette gældsbrev kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5", siger familieadvokaten.
Også forbrugerøkonom i Nordea Ida Marie Moesby anbefaler et gældsbrev, der kan sætte gang i samtalen om tilbagebetaling af lånet.
- Gældsbrevet kan hjælpe med at huske, hvad der egentlig blev aftalt mellem parterne, siger hun.
Det er desuden relevant at være opmærksom på forældelse. Som udgangspunkt forældes gæld i Danmark efter tre år.
- Men et gældsbrev forældes efter ti år. Og den tiårige periode starter forfra, hver gang der betales et afdrag, eller låntager erkender gælden, siger Ulrik Grønborg.
- Derfor kan det give rigtig god mening at aftale betingelser for afdrag, når man låner penge ud.
En gæld kan blandt andet blive erkendt, hvis låntager har en dialog med långiver om tilbagebetaling.
Han understreger, at det ikke kun er långiver, som har gavn af et gældsbrev, da det også tjener et formål for den, som låner pengene:
- For det er dokumentation for, at der er tale om et lån, som skal tilbagebetales - og ikke en gave, der skal betales afgifter af.
Det er forbrugerøkonom Ida Marie Moesby enig i.
- Bankerne er forpligtede til at have et godt kendskab til deres kunder og overvåge kundeforhold og transaktioner for at holde øje med, at konti ikke bliver brugt til blandt andet hvidvask, siger hun.
En atypisk større pengeoverførsel kan se mistænkelig ud i bankens systemer. I sådan en situation vil låntager så kunne fremvise et gældsbrev som dokumentation for, at der er tale om et lån.
Hun vurderer derfor også, at et gældsbrev er en kontrakt, der er i både långivers og låntagers interesse.
/ritzau fokus/
