København, 13/03/2026 - 17:15
Rigspolitiet advarer: Vi står som afsendere i falske e-mails
Rigspolitiet advarer om, at myndighederne bliver udnyttet i e-mails, hvor borgere bedes sende oplysninger.
Fred Tanneau/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Politiet har fået "en del henvendelser" fra borgere, der har modtaget, hvad myndighederne selv kalder for "mystiske mails" med politiet som tilsyneladende afsender.
Men det er ikke politiet, der står bag disse mails.
Det oplyser myndighederne på meddelelsestjenesten Politi Update.
I mailsene påstås det, at borgeren er genstand for efterforskning vedrørende for eksempel børnepornografi, pædofili, cyberporno eller lignende, og at borgeren inden for en kort tidsfrist skal fremsende oplysninger på mail.
Politiet har på meddelelsestjenesten Politi Update delt et screenshot fra sådan en mail.
Her påstår det falske politi, at myndighederne vil udstede en arrestordre "med henblik på din anholdelse".
/ritzau/




