Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 26/12/2024 - 09:59

Journalisten Jens Olaf Jersild er død

Den fremtrædende tv-journalist Jens Olaf Jersild er død. Han blev 65 år, oplyser familien.

Morten Juhl/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Den kendte journalist Jens Olaf Jersild er død. Han blev 65 år. Det oplyser familien til Ritzau.

Jens Olaf Jersild var kendt som en dygtig, debatskabende og markant journalist gennem årtier.

Jens Olaf Jersild, der var søn af reklamedirektør Morten Jersild og dennes hustru, Else Trein Dirchsen Jersild, blev født i 1959 i det indre København og blev med tiden storebroderen i en søskendeflok på tre.

Han gik på Krebs’ Skole, blev nysproglig student fra N. Zahles Gymnasium og vidste i en meget tidlig alder, inspireret af Watergate-affæren, at han ville være journalist.

Jersild blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1982 som 23-årig og var derefter ansat på Berlingske Tidende. Herfra kom han i 1984 til DR som programmedarbejder på TV-Avisen og tv.

Senere kom han med i DR TV's Dokumentargruppe og blev vært for programmerne "Profilen" og "Rapporten" og i 2003 vært og redaktør på "Dilemma".

Siden skiftede han til "den kloge" lillebrorkanal DR2 med en række andre programmer, blandt andet "Jersild & Spin" fra 2005 og "Jersild Live" 2008-2012.

Både på moderkanalen og på DR2 var Jens Olaf Jersild især kendt som en særdeles skarp interviewer, der med en insisterende stil havde en evne til at få kilder til at afsløre lidt mere, end de måske i første omgang havde tænkt sig.

Seere af lidt ældre årgang vil kunne huske Jersild for hans meget omtalte indslag i TV-Avisen i 1985 om "Grønjakkerne" i Studsgaardsgade i København.

De unge mennesker i programmet malede hagekors på murene og udtalte sig stærkt racistisk om folk med mørk hud. Det førte til, at en seer politianmeldte Jersild og hans chef, Lasse Jensen, for at overtræde straffelovens racismeparagraf.

Den langstrakte sag førte i 1987 til, at Jersild i byretten blev idømt dagbøder, hvilket blev stadfæstet i landsretten og siden i Højesteret i 1989.

Men Jens Olaf Jersild gav ikke op og bragte sagen for Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Den afgjorde i 1994, at journalistens ytringsfrihed var blevet krænket, da han alene ville skildre virkeligheden.

Det var sigende for Jens Olaf Jersild, at han insisterede på at føre sagen helt til dørs, og det var i det hele taget betegnende for ham som journalist og menneske, at han med sin jernvilje bed sig fast og holdt ved, indtil han var kommet til bunds i en sag, uanset hvor ubehagelig og kompliceret det måtte være undervejs.

Jens Olaf Jersild stoppede efter 34 år i DR i 2018 i forbindelse med en omstruktureringsrunde, og i årene efter fordybede han sig i flere andre projekter.

Jens Olaf Jersild, der var hjertesyg, sov uventet ind kort før jul. Han efterlader sig sønnen August.

Jens Olaf Jersild værnede om sit privatliv og ønskede kun at optræde i medierne i forbindelse med sit professionelle virke. Familien beder om, at medierne respekterer dette ønske i forbindelse med hans død og bisættelse.

/ritzau/

København, 11/05/2025 - 08:00

DR-stjerne: Jeg har ikke store forhåbninger til skuespillerkarrieren

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Albert Arthur Amiryan havde i samme måned premiere med filmen "Hele vejen" og DR-serien "Generationer", men kan leve med eller uden en skuespilkarriere.

Han kom ud af ingenting, da han i 2020 gik fra at arbejde som tømrer til at spille terroristen Omar i filmen "Krudttønden".

Det kunne have været startskuddet på dansk-armenske Albert Arthur Amiryans skuespilkarriere. Men alligevel skulle der gå fem år, før han igen var at finde i en spillefilm.

Netop nu kan han ses på biograflærredet som bandemedlemmet Saddam i actionthrilleren kan man nu se ham i "Hele vejen", som havde premiere i april.

Samme måned rullede DR-dramaserien "Generationer" for første gang over de skærmen, og her spiller Albert Arthur Amiryan den varme og rummelige Isak.

- Folk, der har set begge, kommer til at sidde og kigge i rulleteksterne for at være sikker på, at det er mig, siger Albert Arthur Amiryan med et skævt smil.

Kombinationen af de to premierer ville måske have givet anledning til at drømme om det helt store gennembrud på film og tv.

Men for Albert Arthur Amiryan er skuespillet slet ikke det, det hele står og falder med.

- Jeg har sgu ikke de store forhåbninger til min karriere som skuespiller. Det er ikke mit primære arbejde. Jeg er entreprenør og har en masse udenlandske firmaer, siger den autodidakte skuespiller.

Hvor han tidligere har haft et tømrerfirma, fortæller han, at han lige nu blandt andet sælger is og vand fra Grønland til Dubai.

Tidligere har han lavet nogle investeringer, der har gjort, at han står godt økonomisk, tilføjer han.

- Skuespillet er jo bare kommet ind fra siden. Jeg ved ikke, hvordan det kommer til at gå i fremtiden. Hvis det bliver stort, bliver det stort. Hvis ikke er det også fint, siger Albert Arthur Amiryan og konstaterer:

- Jeg kan sagtens leve et liv med eller uden.

Han beskriver selv skuespillet som en hyggelig beskæftigelse, som samtidig kan give lidt ekstra på kistebunden.

- Jeg bliver ikke nødt til at tage en rolle på grund af økonomien. Jeg tager den også, fordi jeg finder den værdimæssigt i orden, siger han og uddyber:

- Det skal være en god historie, og det skal være noget, jeg kan sige god for. Der er også en masse ting, jeg har sagt nej til.

Det giver plads til alsidigheden.

Albert Arthur Amiryan kommer altid på nye forretningsidéer, og kunstnerisk udfolder han sig også musikalsk, hvor han spiller klassisk klaver og komponerer selv.

- Jeg tror bare, at jeg er en af de heldige, der har fået en hjerne, der kan sådan nogle ting. Jeg ved ikke, hvad det er, der driver mig. Det ligger bare i min kerne, siger den 30-årige dansk-armener.

Tidligere har han også dyrket kampsport i mange år, og nu kunne han godt tænke sig at blive professionel inden for drifting.

Det er en køreteknik inden for motorsport, hvor man overstyrer bilen med vilje og samtidig styrer den rundt om et hjørne eller sving.

- Jeg var i Dubai forleden, hvor jeg prøvede at drifte meget på racerbaner, og det gik pissegodt, fortæller Albert Arthur Amiryan.

Der er altså ikke mangel på talent, selv om han indrømmer, at han ikke er særligt god til fodbold.

- Men jo, det er, som om jeg har let ved at lære ting af en eller anden mærkelig årsag.

Næste afsnit af "Generationer" kan ses på DR1 søndag aften.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 10/05/2025 - 12:16

Dronning Margrethe er udskrevet fra Rigshospitalet

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Dronning Margrethe har det ifølge Kongehuset godt og er vendt retur til Fredensborg Slot efter indlæggelse.

Dronning Margrethe er blevet udskrevet fra Rigshospitalet lørdag formiddag.

Det oplyser Kongehuset på sin hjemmeside.

- Hendes Majestæt har det godt og er nu retur i residensen på Fredensborg Slot, lyder det.

Dronning Margrethe blev torsdag indlagt til observation på Rigshospitalet som følge af en forkølelse. Det skete "for en sikkerheds skyld", lød det fra Kongehuset torsdag.

Fredag oplyste Kongehuset, at dronning Margrethe var i bedring og "ved godt mod". Her lød det samtidig, at det var forventningen, at hun ville blive udskrevet i løbet af weekenden.

Dronning Margrethe skulle torsdag have deltaget i fejringen af Sankt Lukas Stiftelsens 125-års jubilæum. Det blev aflyst med den forklaring, at hun havde pådraget sig en forkølelse.

Det næste punkt i kalenderen for dronning Margrethe er 22. maj, hvor hun skal modtage Bibelselskabets Pris 2025. Dette punkt fremgår fortsat af Kongehusets kalender.

Sidste år måtte dronning Margrethe også aflyse en række arrangementer efter et fald på Fredensborg Slot i september 2024.

Her pådrog hun sig en skade omkring nakkehvirvlerne og et brud på venstre hånd.

Hånden skulle derfor i gips, og dronningen skulle "i de kommende måneder" bære en stiv halskrave, lød det dengang fra kongehuset.

Efter faldet var hun indlagt på Rigshospitalet i et par dage og sygemeldt godt en måned.

Dronning Margrethe fejrede i april sin 85-års fødselsdag på Fredensborg Slot.

Mandag blev kong Frederik og dronning Mary modtaget med flag og sang i Fredensborg, da de flyttede ind i Kancellihuset på Fredensborg Slot for sommeren.

Fredensborg Slot blev bygget som lystslot for Frederik IV og har flere gange dannet ramme om store begivenheder i kongehuset.

Det var for eksempel her, at kong Frederik og dronning Marys - der dengang var kronprinspar - bryllupsfest fandt sted i maj 2004.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 10/05/2025 - 10:00

FAKTA: Slip for duer på din altan eller dit tag

* Prøv at afskærme altanen med net i vinterhalvåret.

* Sæt rovfuglesilhuetter på dine ruder.

* Sæt en tynd rustfri ståltråd eller nylonsnor et par centimeter over tagryggen.

* Du kan bruge såkaldt fuglepasta, som er en blød masse, duerne ikke kan lide at sidde på. 

* Hvis du ikke får bugt med duerne, kan du tilkalde en skadedyrsbekæmper.

Kilde: Videncentret Bolius.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 10/05/2025 - 10:00

Træt af fuglelort på terrassen? Sådan får du bugt med duerne

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det kan være svært at komme af med havens duer, da de er kvikke dyr. Kodeordene for at få bugt med problemet er tålmodighed, variation og vedholdenhed.

Duer i haven kan hurtigt blive en gene med deres støj, afføring og rod.

Med enkle greb kan du dog gøre din ejendom mindre attraktiv for dem uden at skade fuglene.

Man skal være varsom med fuglefoder, hvis man gerne vil undgå duer og andre fugle i haven. Det fortæller Berit Rørbøl, der er havearkitekt hos Videncentret Bolius.

- Foderet skal ikke drysses på jorden. Man kan eventuelt placere det, så det kun er småfugle, der kan nå det, siger hun.

Duer vil nemlig gerne lave reder, tæt på hvor de kan få mad.

En anden mulighed er at indrette haven og terrassen, så man ikke får afføring fra duerne på uønskede områder ved at begrænse deres siddemuligheder.

- Duerne vil typisk sætte sig på rækværk, grene, flade tagudhæng eller havemure. Der kan man indrette det lidt ubehageligt for duerne ved at bruge fuglepigge på hegn, selv om det ikke er kønt, eller man kan lave en skrå flade, de ikke kan sidde på og falder af, siger Berit Rørbøl.

Fugleskræmsler, som man blandt andet kender fra film og halloween, har ikke samme uhyggelige effekt på fuglene, som man måske kunne tro.

- Duerne vænner sig hurtigt til skræmmemidler. Hvis man sætter en skræmmeugle op, skal man flytte på den hele tiden, da de ellers vænner sig til, at den sidder samme sted, siger hun.

Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer, er enig i den betragtning, men tilføjer, at man skal variere sine skræmmemidler og prøve at finde ud af, hvad der virker, da der ikke findes en rigtig løsning.

- Det er helt almindeligt, at man er nødt til at have et helt arsenal af forskellige ting, der kan mindske duer. Man skal ikke tro, duen er en dum fugl, siger han.

Duernes intelligens gør, at man hele tiden skal udfordre dem. En af de ting, man kan forsøge sig med, er cd'er, da deres refleksion kan påvirke duerne. Samtidig er de billige og nemme at sætte op i træerne.

- Det er bedst, når der ikke er for mange blade på træerne, da man så får en større refleksion. Professionelle kan også sætte et skræmmemiddel på taget, der bruger sollys til at reflektere, hvilket skræmmer duerne væk. Produktet kaldes en "eagle eye" og er ret udbredt i udlandet, siger Claus Schultz.

Nogle kunne måske få en fiks idé om at fjerne duernes reder, men her er det vigtigt, at man læser op på lovgivningen, da den kan være lidt kompleks.

Det skyldes blandt andet, at der kan være forskel på, hvilken art af duer der er på spil.

- Man må i princippet ikke fjerne rederne, medmindre de er til gene. For ikke at gøre noget forkert, kan man ringe til Naturstyrelsen, siger han.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek