Medlemmer af oscarakademiet skal fremover kunne vise, at de rent faktisk har set alle film, der er nomineret i prisuddelingens kategorier, før de kan stemme på dem.

Det oplyste oscarakademiet, The Academy of Motion Picture Arts and Sciences, som står bag oscaruddelingen, mandag, skriver AFP.

Det er allerede påkrævet, at medlemmerne af akademiet ser alle filmene, før de afgiver deres stemme.

Akademiet har dog indtil videre benyttet sig af et tillidsbaseret system - og ifølge AFP har nogle medlemmer af akademiet erkendt, at de ikke i alle tilfælde har set dem.

Det skyldes blandt andet, at antallet af nominerede produktioner er steget, lyder det.

Med de nye regler på området vil medlemmer af akademiet i stedet blive sporet digitalt, når de benytter sig af den streamingplatform, som kun kan bruges af dem. Sådan kan akademiet sikre sig, at alle medlemmer har set alle film.

Der kan dog også være nominerede produktioner, som medlemmerne i stedet ser i eksempelvis en biograf eller på en filmfestival.

I de tilfælde vil medlemmerne blive påkrævet at udfylde en form for spørgeskema, hvor de skal oplyse, hvor og hvornår de så filmen. Det skriver mediet The Hollywood Reporter.

Reglen vil gælde næste år, når oscarpriserne skal uddeles i marts 2026.

I mandagens udtalelse kom oscarakademiet også ind på et spørgsmål, der ved årets uddeling af priser udløste debat - brugen af kunstig intelligens i produktionen af film.

Der var eksempelvis brugt AI-teknologi i filmene "The Brutalist" og "Emilia Perez".

Akademiet understreger, at det ikke er diskvalificerende.

Det hverken "hjælper eller skader chancerne for at blive nomineret", lyder det.

/ritzau/

Medlemmer af oscarakademiet skal fremover kunne vise, at de rent faktisk har set alle film, der er nomineret i prisuddelingens kategorier, før de kan stemme på dem.

Det oplyste oscarakademiet, The Academy of Motion Picture Arts and Sciences, som står bag oscaruddelingen, mandag, skriver AFP.

Det er allerede påkrævet, at medlemmerne af akademiet ser alle filmene, før de afgiver deres stemme.

Akademiet har dog indtil videre benyttet sig af et tillidsbaseret system - og ifølge AFP har nogle medlemmer af akademiet erkendt, at de ikke i alle tilfælde har set dem.

Det skyldes blandt andet, at antallet af nominerede produktioner er steget, lyder det.

Med de nye regler på området vil medlemmer af akademiet i stedet blive sporet digitalt, når de benytter sig af den streamingplatform, som kun kan bruges af dem. Sådan kan akademiet sikre sig, at alle medlemmer har set alle film.

Der kan dog også være nominerede produktioner, som medlemmerne i stedet ser i eksempelvis en biograf eller på en filmfestival.

I de tilfælde vil medlemmerne blive påkrævet at udfylde en form for spørgeskema, hvor de skal oplyse, hvor og hvornår de så filmen. Det skriver mediet The Hollywood Reporter.

/ritzau/

* Som pårørende kan det være svært og måske skamfuldt at give plads til sine egne behov. Man kan tænke: "Det er jo ikke mig, der er syg. Det er ikke mig, det er synd for".

* Den pårørende får automatisk en vigtig omsorgsrolle, og i den proces er det nemt at blive blind for, at man også selv er ramt af situationen.

* Nogle gange kan det føre til en forskudt reaktion, hvor den pårørende får et voldsomt dyk, når den, der er syg, får det bedre eller er blevet rask.

* Stabiliteten giver nemlig pludselig plads til, at den pårørende kan reagere ved for eksempel at blive meget sorgfuld.

Kilde: psykolog Zarah Vedel Høst fra Pårørendepsykologerne Forsling og Høst.

/ritzau fokus/

Når en sygdom eller en uventet ulykke slår ned i en familie, kredser omsorgen fra omverdenen naturligt nok om den person, der er blevet ramt.

Men de mennesker, der befinder sig helt tæt på, bliver også udsat for en voldsom belastning - både fysisk og psykisk, og derfor er det vigtigt også at have fokus på dem.

Det siger psykolog Zarah Vedel Høst, der i sit daglige arbejde beskæftiger sig med pårørende hos klinikken Pårørendepsykologerne Forsling og Høst i København.

- Pårørende er i udpræget risiko for selv at udvikle stress, angst og depression, fortæller Zarah Vedel Høst, der bruger udtrykket "sekundært ramt" om de mennesker, hun møder i sin klinik.

At det kan være særdeles udfordrende at være sekundært ramt, afspejler sig i en ny undersøgelse fra organisationen Danske Patienter og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive).

- Vi kan se i undersøgelsen, at de pårørende efterspørger hjælp til at være i rollen - ikke at komme ud af den. Men mange savner vejledning i at finde frem til den rette hjælp, eller måske har de ikke overskuddet til selv at finde den, fortæller Johanne Kure, der er chefkonsulent i Danske Patienter.

Hendes tip til dig, der ønsker at støtte en pårørende, er derfor at tjekke op på konkrete tilbud fra patient- og pårørende-foreninger samt deres lokalafdelinger. Formentlig dukker der noget op, som du kan give videre til den pårørende.

I det hele taget er det en fordel at gå lavpraktisk til værks, siger psykolog Zarah Vedel Høst.

- Det er vigtigt ikke at sige: "Du må sige til, hvis du får brug for hjælp". Det er de færreste pårørende, der gør det, og det er ikke altid, man som pårørende ved, hvad man har brug for hjælp til, fortæller hun.

Sørg i stedet for at være superkonkret. Det kan være at tilbyde at kigge forbi og klippe hækken, når du alligevel har været i gang med din egen. Det kan også være, at du siger, at du gerne går med hunden hver torsdag, eller at du på bestemte dage kan hente eller bringe familiens børn.

- Så kan den pårørende sige ja tak eller nej tak, men det er godt at være konkret, siger hun og peger på, at selv de helt små ting kan hjælpe med at aflaste i hverdagen for en ramt familie.

Når det gælder den mentale støtte, råder Zarah Vedel Høst dig til at huske at spørge specifikt ind til, hvordan den pårørende har det, og at være forstående, hvis personen afviser at tale om det.

- Du kan sige: "Jeg er bekymret for, hvordan du har det. Er det okay, at jeg spørger dig om det?", siger Zarah Vedel Høst.

Er der tale om en rigtig god ven, gør hun samtidig klart, at du ikke må forvente, at personen kan bidrage til venskabet på samme måde som før.

- Som ven til en pårørende skal du være opmærksom på, at det er dig, der har ansvaret for at holde relationen ved lige, siger psykologen, der ser en tendens til, at vennerne ofte trækker sig, fordi den pårørende ikke har overskud til at tage initiativ til at ses.

- Vi har en forventning om, at vi skiftes til at tage kontakt, men for mange pårørende er det svært at leve op til, og så får man ikke altid lige svaret på den der sms. Og det betyder, at mange pårørende ender med at føle sig meget ensomme.

Det har derfor stor betydning, at du har et blik for den pårørende.

- Man kan gøre en forskel, også selv om man ikke har en nær relation til vedkommende. For det giver den pårørende en oplevelse af, at omverdenen har min ryg, og at der er nogen, der griber mig, hvis jeg falder, siger Zarah Vedel Høst.

/ritzau fokus/