Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 15/08/2023 - 08:00

Få styr på sikkerheden når børnene kokkererer

Særlige redskaber og et langsomt tempo hjælper med at forebygge, at børn kommer ud for ulykker i køkkenet.

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

En kniv, der smutter, eller en lille hånd på et brandvarmt blus. Det er enhver forælders frygt, at børnene kommer til skade i køkkenet.

Så hvordan inddrager du dem sikkert i madlavningen?

Ifølge Charlotte Seeger, der specialist i børns spisevaner og forfatter til bogen "Magiske Måltider", kan det være en god idé at anskaffe køkkenredskaber, der er designet til børn.

- Det kan være børneknive eller en lille skræller, der passer ergonomisk til børn og gør det nemmere for dem at bruge, så der ikke sker ulykker, siger hun.

Med små børn skal du sørge for at være til stede sammen med barnet, så du kan hjælpe eller skride ind, hvis der sker noget.

- Men der skal være en balance. Man kan godt være så bekymret, at man ikke lader barnet prøve. Men barnet kan sagtens, hvis du viser, hvordan man gør, siger Charlotte Seeger.

Vis for eksempel, hvordan man skræller en gulerod, ved at tage barnets hænder i dine, og skræl den første i fællesskab. Sørg for, at I har god tid, så madlavningen kan foregå i et langsomt tempo.

Det er også vigtigt, at barnet har et skridsikkert underlag at arbejde på.

- Læg en våd karklud ind under skærebrættet, så det står sikkert på bordet. Og start med at give barnet blød mad at skære i, lyder rådet fra Charlotte Seeger.

Når det gælder kogeplader og ovn, handler det om at supervisere børnene, indtil du er sikker på, at de har lært, hvordan man gør, understreger hun.

- Men man skal også huske at give slip og lade børnene prøve. Ens frygt kan godt overskygge en lille smule og bremse lidt.

Alt for mange forældre har et alt for stort kontrolbehov, når det gælder børns gøren og laden i køkkenet.

Det mener Karen Wistoft, der er professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet, hvor hun blandt andet forsker i læring og madkundskab.

- Vi ser børn i skolehaver, der arbejder med forskellige haveredskaber og snitter grøntsager i udekøkkener uden at komme til skade, fordi de får lov til at tage ansvar, siger hun.

Der kan dog godt være nogle ting omkring hygiejne, som du som forælder skal hjælpe børnene med. Det kan være i forhold til at lære dem at vaske al jord af grøntsagerne og at vaske hænder.

- Man kan have nogle skærebrætter i forskellige farver, så man ved, hvad der er til kød, og hvad der er til grøntsager, siger hun.

Men frygten for, at børnene kommer til skade, hvis de får lov til at slå sig løs i køkkenet, er mest et psykologisk problem for forældrene, mener hun.

- Hvis der skulle ske noget, kunne det lige så godt ske, når far står lige ved siden af, siger Karen Wistoft.

/ritzau fokus/

København, 15/11/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Niels Ellegaard

* Niels Ellegaard er født 12. marts 1962 og er vokset op på Frederiksberg.

* Han blev uddannet skuespiller fra CaféTeatret i 1983 og var herefter tilknyttet det århusianske børneteater Filuren i syv sæsoner. Senere kom han til Aarhus Teater, hvor han gennem en årrække spillede et hav af roller.

* Niels Ellegaard har også medvirket i film og tv-serier som blandt andet "Nynne" og "Bølle-Bob".

* Mange vil nok kende ham fra revyscenerne, hvor han har haft en stor karriere.

* Han har to gange modtaget revyprisen Årets Dirch, også kaldet Årets Revykunstner, og han var desuden den første modtager af Ove Sprogøe Prisen i 2006.

* Privat er han gift med skuespiller Lise Stegger. Sammen er de forældre til to voksne børn.

Kilder: Danmarks Nationalleksikon og Dansk film database.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 15/11/2025 - 08:00

Garvet revystjerne har ingen pensionsplaner: Jeg bliver ved

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Revyens humor og fællesskab er så stor en drivkraft i skuespiller Niels Ellegaards arbejde, at det helt automatisk holder pensionen fra døren.

I marts rundede skuespiller Niels Ellegaard 63 år - en alder, hvor mange nok så småt begynder at spejde mod et otium.

Alle kammeraterne i omgangskredsen er begyndt at tale om pensionens sødmefulde tilværelse med tid til rejser og andre sysler, fortæller han.

Men tankerne om livet som pensionist har endnu ikke slået kløerne i Niels Ellegaard.

- Jeg har ikke lyst til at gå på pension, jeg er faktisk ret glad for mit arbejde og så heldig, at jeg stadig bliver spurgt, siger han og fortsætter:

- I mange teaterstykker er der jo også gamle mænd og gamle kvinder, og på den måde er der roller til alle. Så jeg vil gerne blive ved, så længe jeg kan.

Som skuespiller må Niels Ellegaard siges at have fødderne plantet solidt i revyens muld. Og til sommer tager han igen en tur i manegen, når han for første gang skal prøve kræfter med Tivolirevyen.

- Jeg sagde ja af flere grunde. Først og fremmest på grund af hele holdet og dernæst, fordi det er i Tivoli. Jeg er fra Frederiksberg, og jeg er kommet i Tivoli, siden jeg var lillebitte. Så der er noget helt romantisk ved at komme derind, siger han.

Holdet på scenen i Glassalen består foruden Niels Ellegaard af den yderst erfarne revystjerne Henrik Lykkegaard. Tilsammen har de to medvirket i Cirkusrevyen i flere end 35 sæsoner.

De to revyveteraner flankeres af Mikkel Becker Hilgart, der også medvirkede i sidste års udgave af Tivolirevyen.

Og så er der revydebut til den kendte skuespiller Neel Rønholt. Hun er dog ikke det eneste nye fund til scenen i Tivoli. Det samme gælder skuespilleren Sicilia Gadborg og musicalstjernen Lea Thiim Harder.

Når netop revy er blevet så stor en del af Niels Ellegaards karriere som skuespiller, skyldes det ifølge ham selv det humoristiske fællesskab, der bliver skabt i teatersalens mørke.

- Det fællesskab er noget, vi har brug for som mennesker. For det giver ikke det samme at sidde alene derhjemme og grine af en film, som det gør i en sal sammen med tusinde andre mennesker, uddyber skuespilleren.

Et fællesskab, som Niels Ellegaard til tider savner i hverdagen.

- Vi er blevet så gode til at kigge på vores telefoner. Og det kan være lidt ærgerligt, når man for eksempel sidder og venter på en bus eller sidder i et tog, at man ikke deler fællesskabet noget mere, i stedet for at man kun har det online, siger han.

Det er ikke kun den fælles revyhumor, som Niels Ellegaard holder af. Han elsker også at fortælle historier.

- Det er i bund og grund essensen af mit arbejde. Og det giver mig meget, når jeg kan mærke publikums respons på det, jeg laver. Jeg tror faktisk på, at vi kan gøre verden til et bedre sted, hvis vi fortæller de gode historier, siger han.

I privatlivet spiller humor også en vigtig rolle for skuespilleren. Og han er begyndt at bruge humoren mere bevidst, efter at hans hustru blev syg, har han tidligere fortalt i et interview med Scleroseforeningen.

Niels Ellegaard er gift med Lise Stegger, der selv er tidligere skuespiller. Hun fik i 2005 konstateret sclerose og har gennem de seneste ti år været kørestolsbruger.

I dag bor hun på et plejecenter tæt på parrets lejlighed på Frederiksberg, så de har mulighed for at se hinanden dagligt.

Sammen har parret to voksne børn, Clara og Gustav.

Niels Ellegaard og resten af holdet kan opleves på de skrå brædder i Tivolirevyen, der får premiere 4. juni 2026.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 15/11/2025 - 10:00

Giv dine desserter en dekadent opgradering med myntesukker og urter

Matthew Mead/Ritzau Scanpix

Brug krydderurter og spiselige blomster til at give de klassiske desserter et lille, overraskende indslag.

Det søde køkken leder måske ikke lige dine tanker hen på en tur i køkkenhaven eller supermarkedets grøntafdeling.

Men det burde det måske. Der gemmer sig nemlig skønne smage, der kan tage dine desserter til nye højder.

Du kan krydre med lækre urter på tværs af is, sorbet, kager og desserter, fortæller kok og kogebogsforfatter Louisa Lorang.

- Mynte, citronmelisse og skovsyre er vi vant til, også bor i det søde køkken. Men du kan sagtens slippe afsted med timian eller rosmarin i en citronmuffin.

- Eller en æblekage med rosmarin eller timian. Hvis du laver en klassisk frugttærte med mazarinbund med mørke frugter som brombær og figner, kan du smide estragon i.

Laver du en klassisk jordbærtærte, passer det også godt med timian, tilføjer hun. Og basilikum gør sig godt med røde bær, fortæller hun.

Og så skal du bare give den gas med smukke spiselige blomster som spiselig pynt på dine kager, is og desserter.

Når havebogsforfatter og redaktør på Havenyt.dk Heidi Kirk Nissen skal bruge krydderurter i det søde køkken, er en af hendes favoritter mjødurt, som i gamle dage blev brugt til at lave mjød med.

- Den har en sød smag af mandel og vanilje. Man kan bruge både blomster og blade fra den, men hvis man ikke har prøvet den før, skal man lige dosere med let hånd.

- Hvis man laver noget med rabarber eller stikkelsbær, kan man bruge den til at sylte med og så bruge mindre sukker, fortæller hun.

Hun er også vild med at bruge støvet fra dens blomster som et lækkert drys på eksempelvis en chokoladekage med flødeskum.

- Man tager en blomst og ryster den over kagen, og så får man lidt blomsterstøv med den sødlige smag, siger hun og fremhæver, at det er særligt velegnet til flødebaserede desserter på grund af mandelsmagen - eksempelvis panna cotta.

En nem måde at give dine søde kreationer et grønt pift er ved at lave myntesukker, som du kan have stående og løbende bruge af, lyder et tip fra Louisa Lorang.

Det laver du ved at blande sukker og mynte og kværne det godt sammen enten i en lille kaffekværn eller en morter.

- Så bliver det helt fint og smukt. Man kan også tilføje limeskal, siger kokken.

Man kan også tørre blandingen i ovnen, for så holder den meget længe. Til gengæld er farven ikke lige så skriggrøn. Efter en tur i ovnen tørrer blandingen typisk i nogle flager, som man kan give en ekstra tur i kværnen.

- Myntesukker er megafrækt at sætte på bordet til teen eller drysse på jordbærtærten. Det er både hyggeligt og lidt dekadent. Og så er det en god måde at opbevare mynte på, fortæller Louisa Lorang og tilføjer, at man også kan gøre det med eksempelvis citronmelisse.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 14/11/2025 - 10:00

FAKTA: Vi handler for milliarder i julen

* Julen er ikke kun hjerternes, men også forbrugets fest. Ifølge Danmarks Statistik lå detailsalget i december 2024 på 39,4 milliarder kroner - det dækker alt fra juleand til risalamande samt julegaverne under træet.

* December er hvert år den måned, hvor omsætningen topper. Det er især forretninger med køkkenudstyr, boghandlere og legetøjsforretninger, der har travlt op til jul.

* Sidste år forventede danskerne i gennemsnit at bruge i alt 5870 kroner på julen ifølge en undersøgelse fra Nordea. Det var godt 300 kroner mere end året før. Størstedelen af pengene går til gaver.

* Ifølge en undersøgelse fra Coop Analyse føler hver anden en eller anden grad af skam over juleforbruget. Otte procent gør det i høj eller meget høj grad.

Kilder: Danmarks Statistik, Coop Analyse og Nordea.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek