Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 15/08/2023 - 08:00

Få styr på sikkerheden når børnene kokkererer

Særlige redskaber og et langsomt tempo hjælper med at forebygge, at børn kommer ud for ulykker i køkkenet.

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

En kniv, der smutter, eller en lille hånd på et brandvarmt blus. Det er enhver forælders frygt, at børnene kommer til skade i køkkenet.

Så hvordan inddrager du dem sikkert i madlavningen?

Ifølge Charlotte Seeger, der specialist i børns spisevaner og forfatter til bogen "Magiske Måltider", kan det være en god idé at anskaffe køkkenredskaber, der er designet til børn.

- Det kan være børneknive eller en lille skræller, der passer ergonomisk til børn og gør det nemmere for dem at bruge, så der ikke sker ulykker, siger hun.

Med små børn skal du sørge for at være til stede sammen med barnet, så du kan hjælpe eller skride ind, hvis der sker noget.

- Men der skal være en balance. Man kan godt være så bekymret, at man ikke lader barnet prøve. Men barnet kan sagtens, hvis du viser, hvordan man gør, siger Charlotte Seeger.

Vis for eksempel, hvordan man skræller en gulerod, ved at tage barnets hænder i dine, og skræl den første i fællesskab. Sørg for, at I har god tid, så madlavningen kan foregå i et langsomt tempo.

Det er også vigtigt, at barnet har et skridsikkert underlag at arbejde på.

- Læg en våd karklud ind under skærebrættet, så det står sikkert på bordet. Og start med at give barnet blød mad at skære i, lyder rådet fra Charlotte Seeger.

Når det gælder kogeplader og ovn, handler det om at supervisere børnene, indtil du er sikker på, at de har lært, hvordan man gør, understreger hun.

- Men man skal også huske at give slip og lade børnene prøve. Ens frygt kan godt overskygge en lille smule og bremse lidt.

Alt for mange forældre har et alt for stort kontrolbehov, når det gælder børns gøren og laden i køkkenet.

Det mener Karen Wistoft, der er professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet, hvor hun blandt andet forsker i læring og madkundskab.

- Vi ser børn i skolehaver, der arbejder med forskellige haveredskaber og snitter grøntsager i udekøkkener uden at komme til skade, fordi de får lov til at tage ansvar, siger hun.

Der kan dog godt være nogle ting omkring hygiejne, som du som forælder skal hjælpe børnene med. Det kan være i forhold til at lære dem at vaske al jord af grøntsagerne og at vaske hænder.

- Man kan have nogle skærebrætter i forskellige farver, så man ved, hvad der er til kød, og hvad der er til grøntsager, siger hun.

Men frygten for, at børnene kommer til skade, hvis de får lov til at slå sig løs i køkkenet, er mest et psykologisk problem for forældrene, mener hun.

- Hvis der skulle ske noget, kunne det lige så godt ske, når far står lige ved siden af, siger Karen Wistoft.

/ritzau fokus/

København, 08/12/2025 - 15:35

DI-direktør mister kongelig orden efter spritkørsel

Viceadministrerende direktør Thomas Bustrup er mandag idømt 20 dages betinget fængsel for spritkørsel.

Viceadministrerende direktør i Dansk Industri Thomas Bustrup har givet afkald på sin kongelige orden efter sag om spirituskørsel.

Det oplyser kongehusets kommunikationsafdeling mandag.

- Dansk Industris viceadministrerende direktør har allerede selv i sidste uge indleveret sin orden, lyder det.

Adspurgt hvorvidt kongehuset ville have frataget Bustrup ordenen, lyder det fra kongehuset, at med "afsæt i tidligere praksis var det formentlig endt med samme resultat".

Tilbageleveringen af ordenen er sket i kølvandet på Bustrups sag om spirituskørsel, hvor han mandag eftermiddag blev idømt 20 dages betinget fængsel for at have kørt spritkørsel to gange på samme dag i juni i år.

Det afgjorde en dommer ved Retten på Bornholm ved et retsmøde, hvor DI-direktøren erkendte de to forhold, han var tiltalt for.

Dannebrogordenen tildeles ifølge kongehusets hjemmeside for en længerevarende indsats for Danmark og danske interesser.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 08/12/2025 - 12:48

Anders Lund Madsen mindes sin bror: Jeg savner ham meget

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

En måned inden sin død medvirkede Peter Lund Madsen i et quizprogram sammen med sin bror, som nu minder seerne om, at alting slutter en dag.

Den kendte læge, psykiater og mediepersonlighed Peter Lund Madsen nåede måneden inden sin pludselige død i august at medvirke i quizprogrammet "Jagten på Danmarkshistorien" sammen med sin bror, journalist Anders Lund Madsen.

Mandag aften kan programmet ses på DR1.

I den anledning har Anders Lund Madsen delt en videobesked på DR1's instagramprofil, som flere end 175.000 brugere følger, med budskabet:

- Husk, at alting slutter en dag. Også for dig. Så kys nogen, hellere i dag end i morgen, og pas på dig selv. Jeg savner ham meget, siger en tydeligt berørt Anders Lund Madsen.

I videoen mindes Anders Lund Madsen optagelserne, som fandt sted på Kronborg i juli.

- Mit hjerte synger af glæde derved, for han var så glad den dag, fortæller Anders Lund Madsen om sin tre år ældre storebror.

- Vi lo så meget. Solen skinnede ud over Øresund. Ingen fare lurede. Og alting var så godt. Det var sådan en dejlig dag, siger Anders Lund Madsen til seerne.

Ifølge Anders Lund Madsen er brødrenes deltagelse i "Jagten på Danmarkshistorien" sidste gang, man kan opleve Peter Lund Madsen.

Anders Lund Madsen beskriver, at han ikke blot har mistet sin bror, han har også mistet sit livsvidne og sin bedste ven.

Han nævner blandt andet, at han nu er den sidste, der ved, hvad nummerpladen var på familiens første Saab, og hvordan familiens juletræ så ud i 1974, hvor brødrenes far endelig fik sin vilje med lamettaen.

- Og om lidt er jeg også død, og så er det også væk. Om 100 år er alting glemt. Og det er også godt nok. Fred være med det. Verden skal nok klare sig. Men minderne har vi da lov til at have, siger Anders Lund Madsen.

Peter Lund Madsen døde 10. august af en blodprop i hjertet som følge af svær forkalkning i kranspulsåren.

Han døde på stedet under et elmetræ på en bakke nær Tølløse, hvor han var faldet om på vej på cykel fra sit sommerhus på Sejerø til København.

Han har efterladt sig sin hustru og parrets to sønner.

Han blev 65 år gammel.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 08/12/2025 - 11:00

FAKTA: Tyg og smør dig til mindre tør mund

* Døjer man med mundtørhed, er man i større risiko for at få syreskader. Derfor skal man holde lidt igen med indtag af syreholdige drikke- og fødevarer. Det gælder eksempelvis citrusfrugter og sodavand.

* Er man glad for appelsinjuice - som indeholder syre - kan man dog godt drikke det og så skylle efter med vand bagefter.

* Det kan stimulere spytproduktionen at tygge på noget. Det kan være sprøde, vandholdige grøntsager som agurk, peberfrugt og icebergsalat.

* Sørg for at holde tænder og slimhinder fugtede. Man kan tage små mundfulde vand nogle gange i timen. Man kan også putte vand i en lille sprayflaske, for det virker faktisk bedre med en forstøver. Man kan også købe mundspray tilsat noget, der holder på fugten.

* Sukkerfri pastiller kan hjælpe med at sætte gang i spytproduktionen. De kan dog virke afførende, da der - selv om de er sukkerfri - er sukkeralkoholer i. Undgå sukkerfri bolsjer, som er meget syrlige.

* Til natten fungerer det typisk bedst at smøre med en fugtbevarende gelé på tungeryggen, ganen og kinderne. Man kan også smøre med vegetabilske olier som rapsolie, vindruekerneolie, kokosolie og olivenolie, hvis man kan lide bismagen.

* Drik ikke for meget kaffe - det vil sige over fem kopper - for så begynder det at have en vanddrivende effekt, og dehydrering kan også medføre nedsat spytproduktion. Te skal man heller ikke indtage for meget af, da det også har en vanddrivende effekt.

Kilde: Anne Marie Lynge Pedersen, som er professor på Odontologisk Institut ved Københavns Universitet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 08/12/2025 - 11:00

FAKTA: Medicin kan give tør mund

Den hyppigste årsag til mundtørhed er bivirkninger af medicin. Omkring 1500 typer medicin kan have mundtørhed som bivirkning. Blandt de hyppigste er:

* Midler mod psykiske sygdomme.

* Stærke smertestillende midler (opioider).

* Nogle blodtrykssænkende midler.

* Vanddrivende medicin.

* Midler mod allergi.

* Astmamedicin.

* Cellegift (kemoterapi).

Kilde: Patienthåndbogen, som drives af stat, regioner og kommuner.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek