Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 21/02/2025 - 04:30

Flertal af danskerne vil sende danske fredsstyrker til Ukraine

53 procent af borgerne er klar til at sende fredsbevarende styrker til Ukraine, viser ny meningsmåling.

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Hvis en fredsproces mellem Ukraine og Rusland kræver indsættelse af fredsbevarende styrker, bør Danmark deltage med danske soldater.

Det mener knap 53 procent af de adspurgte i en meningsmåling, Voxmeter har foretaget for Ritzau.

Borgerne i Danmark har generelt et positivt syn på at samarbejde med Ukrainerne.

Samme undersøgelse viser, at 66 procent mener, at Ukraine skal optages i EU, mens 68 procent mener, at de skal optages i Nato.

For Mikkel Vedby Rasmussen, professor og forsker i væbnet magt ved Københavns Universitet, blotlægger undersøgelsen en interessant mentalitet i den danske befolkning:

- Der er stadig en folkelig opbakning til en udenrigspolitik, der er underbygget af militær magt, siger han.

Danmark skiftede i begyndelsen af 00’erne sikkerhedspolitisk strategi fra at ”putte sig” under den kolde krig til at være villig til at bruge militær magt i internationale sammenhæng.

Den nye tilgang kom til udtryk med dansk deltagelse i krigene i Afghanistan og Irak.

At flertallet af danskerne i undersøgelsen stadig er villige til at støtte en international dansk militæraktion efter de to krige er ”bemærkelsesværdigt”, siger Mikkel Vedby Rasmussen – særligt i lyset af, at USA har trukket tæppet væk under allianceforholdet.

Danskernes opfattelse er i høj grad at betragte som et realistisk blik på, hvad de geopolitiske omstændigheder er.

- Jeg ser det som et udtryk for, at danskerne, som de er flest, har indset, at verden om muligt er blevet farligere, og at det ikke er nok at putte ekstra vand og dåsemad i kælderen. Men at vi også aktivt må bidrage til at forsøge at skabe mere sikkerhed på vores kontinent, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Selv om der umiddelbart er store forskelle mellem et lille, nordeuropæisk land som Danmark og det store, østeuropæiske land Ukraine, kan de to befolkninger måske spejle sig i samme historiske udfordringer.

Mikkel Vedby Rasmussen ser flere paralleller, der kan forklare danskernes positive indstilling over for hjælp til Ukraine.

- Jeg tror, at vi faktisk kan identificere os med Ukraine. Vi kan spejle os i noget af vores egen historie som et lille land med en stormagt som nabo, siger han.

Danmark har også tidligere stået i en situation, hvor der skulle vælges mellem krig eller fred - Samarbejdspolitikken under Anden Verdenskrig er blevet diskuteret lige siden.

I Ukraine oplever man nu et stigende amerikansk pres for at indgå en fredsaftale med Rusland.

Undersøgelsen viser, at et mindretal på 27 procent af danskerne mener, at Ukraine skal forhandle om at få afsluttet krigen med Rusland, uanset om det vil medføre afståelse af territorier, som Rusland har erobret siden 2022.

/ritzau/

København, 17/04/2025 - 08:00

Dansk tv-vært: Datteren kommer før arbejdet nu

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Når Rikke Gøransson endnu en gang skal være vært på det populære realityprogram "Paradise Hotel", bliver det på en helt anden måde, end det plejer.

Rikke Gøransson var nærmest lige blevet voksen, da hun som 20-årig takkede ja til at være vært på realityprogrammet "Paradise Hotel".

Dette forår er det 19. gang, at hun tager til Mexico. Men det bliver alligevel helt anderledes denne gang for den nu 39-årige tv-vært.

Med sig har hun nemlig for første gang sin lille datter, Rio, i armene og sin forlovede, Bruno, ved sin side.

- Det er meget specielt, fortæller Rikke Gøransson.

- Det er gået fra at være et eventyr i mit unge liv. Så blev det en fast del af mit ungdomsliv, indtil jeg blev en voksen kvinde, der skulle udvikle sig professionelt. Nu er det så endnu mere voksent, og jeg har familien med.

Sidste år fik hun den lille pige med sin forlovede, Bruno Da Conceicao.

- Jeg glæder mig til at tage ned og lave det, jeg elsker. Og når jeg så kommer hjem om aftenen, sidder min mand og min datter i den mexicanske strandhytte, siger Rikke Gøransson og tilføjer:

- Det er noget andet end at drikke kolde Corona-øl med kollegerne, at man nu skal putte sin lille pige.

Hun har som Paradise Hotel-vært gennem tæt på halvdelen af sit liv været vant til primært at kunne fokusere på sig selv og det arbejde, der ligger for dagen.

- Det er da helt vildt underligt, at min datter skal ligge i den der strandhytte og sove, når jeg skal afsted på arbejde om morgenen. Det bliver mærkeligt, lyder det fra Rikke Gøransson.

Selv om deltagerne i "Paradise Hotel", som navnet antyder, bor i luksuriøse faciliteter, er det samme ikke tilfældet for alle dem, der producerer programmet - heller ikke Rikke Gøransson.

- Vi bor primitivt. Der er ingen aircondition, og så er der dyr og en ret heftig sol, man skal passe på, fortæller den rutinerede vært.

Derfor er der i år kommet et helt nyt sæt af bekymringer for den nybagte mor.

- Det handler meget mere om, hvordan Rio har det. Hun kommer jo før arbejdet nu, siger hun.

Rikke Gøransson var medvært i den første del af den seneste Paradise Hotel-sæson, men sagde farvel til hotellet og tog hjem til fødslen, som 1. juli sidste år bragte datteren til verden.

Rio er nu ni måneder gammel.

- Hvis vi skulle afsted, mens hun stadig var tre eller fire måneder, ville det være ret problematisk. Det ville faktisk nok ikke kunne lade sig gøre, fordi der skulle hun ammes hele tiden, fortæller hun.

Arbejdstiderne som vært i "Paradise Hotel" kan ligge på stort set alle tider af døgnet.

Nogle dage skal man op klokken fire om morgenen for at være klar til at filme foran solopgangen. Andre dage bliver der optaget til sent ud på aftenen.

Nu er datteren gammel nok til at være lidt mindre afhængig af sin mor.

- Det er faktisk helt perfekt lige nu, siger Rikke Gøransson.

At hun generelt er fortrøstningsfuld for rejsen, har ikke mindst noget at gøre med, at hun ikke kommer til at være alene.

Hendes forlovede, Bruno Da Conceicao, har nemlig taget barsel fra sit job som tømrer.

- Det kommer til at fungere så godt! Det er jo også en kæmpe gave til de to som far og datter, siger Rikke Gøransson.

Hun følte sig længe ikke klar til at ville sætte børn i verden. Men det blev vendt på hovedet, da hun mødte Bruno.

- Jeg så noget tryghed, kærlighed og en masse gode kvaliteter som far og som kæreste i ham, fortæller hun.

Dengang var det ellers helt tilfældigt, at hun på bare to uger stødte ind i sin kommende kærlighed ved tre forskellige lejligheder.

Første gang var en forårsdag for to år siden, hvor Rikke Gøransson smagte på årets første rosé over et spil petanque.

Pludselig kom en brasiliansk mand med alle verdens farver og et kæmpe hår, og det fangede straks hendes opmærksomhed.

Manden viste sig igen senere til en fest. Men det var tredje gang, der skulle blive lykkens gang, da de begge var til en 40-års fødselsdag, hvor fødselaren viste sig at være en fælles veninde.

- Han kom bragende ind og var i verdens bedste humør. Han var fuld af liv, glæde og farver, mindes Rikke Gøransson.

De blev hurtigt forelsket i hinanden, og det tog dem efterfølgende heller ikke særligt lang tid at finde ud af, at de skulle være kærester.

Og det var ikke kun forelskelsen, som udviklede sig hurtigt. Tre måneder senere var hun nemlig gravid.

Det udfordrede derfor også Rikke Gøranssons princip om, at der helst skulle være en vielsesring på fingeren, før der skulle komme børn.

Det vidste Bruno godt, og derfor havde hun også lidt troet, at frieriet ville komme, da de midt i graviditeten var på tur til kærlighedens by, Paris.

- Det kunne da ikke blive mere oplagt! Jeg var gravid i fjerde måned, og det skulle vi snart offentliggøre, fortæller hun.

- Men så gjorde han det ikke! Så blev jeg lidt nødt til at opgive tanken, fordi man kan jo heller ikke tvinge nogen til at fri. Det er en dårlig idé!

Det var derfor heller ikke noget, der fyldte i hendes tanker, da de kort tid efter var sammen i Mexico.

Den absolut sidste aften, før de vendte hjem til Danmark for at bringe Rio til verden, havde han så sørget for det hele.

Han havde fundet ringen. De var på en af hendes yndlingsrestauranter, og under Rikke Gøranssons elskede mexicanske solnedgang kom frieriet.

I april vender de tilbage til de mexicanske strande for at optage en ny sæson af "Paradise Hotel". For første gang med deres datter, Rio.

- Jeg er virkelig glad for, at hun skal have sine tæer i sandet i seks uger sammen med sin far. Det gør mig varm at tænke på, siger Rikke Gøransson.

- Jeg kunne ikke have ønsket mig noget smukkere og bedre end at have dem med mig.

Rikke Gøransson vender for 19. gang tilbage som vært på "Paradise Hotel" i sæson 22, hvor hun nu igen kommer til at være den eneste i rollen.

I tre sæsoner havde hun ellers Olivia Salo som medvært.

/ritzau/

Læs Mere >>

New York City, 17/04/2025 - 06:20

Weinstein beder om lov til at overnatte på hospital under ny retssag

Curtis Means/Reuters

Harvey Weinstein får forkert medicin i fængslet og skal udholde iskolde temperaturer, siger hans advokater.

Den voldtægtsdømte filmproducent Harvey Weinstein får ikke ordentlig behandling i fængslet, og hans helbred er på kort tid blevet værre.

Det siger hans advokater onsdag.

En appeldomstol konkluderede sidste år, at Weinstein ikke havde fået en retfærdig retssag, da han i 2020 blev fundet skyldig i voldtægtsanklager.

Sagen skal derfor gå om, og i denne uge blev den nye retssag indledt.

I den forbindelse har den 73-årige filmskabers advokater anmodet om, at Weinstein får lov til at overnatte på et hospital i stedet for i fængsel.

Ifølge advokaterne får han ikke den nødvendige lægebehandling i fængslet på Rikers Island.

Han lider blandt andet af leukæmi, diabetes og fedme, står der i dokumenter, som hans advokater har givet til en domstol i den amerikanske storby New York, hvor sagen føres.

- Han får løbende forkert behandling for alvorlige infektioner. Medicin bliver givet forkert eller slet ikke. Hans vægt stiger på atypisk og usund vis, og han er tvunget til at udholde iskolde temperaturer og får ikke rent tøj, lyder det desuden fra advokaten Imran Ansari.

Derfor mener Weinsteins hold af forsvarere, at han skal overflyttes til hospitalet Bellevue og overnatte der, mens sagen står på.

Den detroniserede filmmogul mødte onsdag op i retten på Manhattan i en kørestol.

Hans advokater har flere gange tidligere sagt, at han ikke får ordentlig sundhedspleje i fængslet.

Rikers Island-fængslet ligger på øen af samme navn i East River i New York mellem bydelene Bronx og Queens. Fængslet er berygtet for at være overfyldt og uhygiejnisk og for historier om hyppige voldshændelser.

I retssagen i 2020 blev Weinstein idømt 23 års fængsel.

Han har gennem hele forløbet nægtet at være skyldig i anklagerne om voldtægt og overgreb.

/ritzau/AFP

Læs Mere >>

, 17/04/2025 - 10:00

FAKTA: Kort om kulhydrater

* Kulhydrater bliver omdannet til energi af kroppen. Ifølge De Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR) er anbefalingen, at 45-60 procent af energien i din mad kommer fra kulhydrater.

* Men det er værd at vide, at der er forskel på typerne af kulhydrater og den effekt, de har i og på kroppen. De kan deles op i: stivelse, sukkerarter og fibre.

* Man får kulhydrater fra blandt andet kornprodukter, mejeriprodukter, grøntsager, frugter, bær og kartofler.

* Dit valg af kulhydrater får et sundhedsboost, hvis du går efter fuldkorn.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 17/04/2025 - 10:00

Mel virker på samme måde i kroppen som sukker

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Der er ofte debatter om sukker. Men ifølge professor bliver der talt for lidt om, at kulhydrater - som i mel - lynhurtigt bliver nedbrudt til sukker.

De fleste er klar over, at man skal begrænse mængden af slik og søde sager, der ryger i munden. Et stort indtag af sukker forbindes nemlig med øget vægt, øget risikoen for hjerte-kar-sygdomme og naturligvis risiko for huller i tænder.

Men hvad der ikke fylder nok i snakken om sukker, er ifølge professor i ernæring og sundhed på Københavns Universitet Lars Ove Dragsted, at stivelse - som er et kulhydrat - også nedbrydes til sukker i kroppen.

- Det er ikke kun sukker, der er problemet i vores kost. Det kan i lige så høj grad være stivelse eksempelvis fra hvidt brød og kager og den slags, for stivelsen bliver lavet om til sukker med det samme, det går lynhurtigt. Så når vi spiser en skive brød, er det sådan set omdannet til sukker på kort tid.

- Der bliver tit kun fokuseret på sukker i ernæringsdebatter, men det er, fordi folk ikke har fysiologien og biokemien i hovedet, så derfor så ser de sukker som noget andet. Men dybest set er der ikke den store forskel, siger han.

Kroppen har brug for kulhydrater, som er den vigtigste kilde til energi, men de kan ifølge Fødevarestyrelsens hjemmeside deles op i tre grupper: stivelse, sukkerarter og kostfibre. Stivelse og sukkerarter er fordøjelige kulhydrater, mens kostfibre er ufordøjelige kulhydrater.

De fordøjelige kulhydrater - altså stivelse og sukker - optages i maven og tyndtarmen og transporteres så rundt i blodet som blodsukker.

Derfor er der i professorens øjne ikke den store forskel på sukker og mel.

- Den eneste forskel er, at en lille smule af melet formentlig overlever gennem tarmen og ikke bliver brudt helt ned til sukker. Det vil sige, at der vil være en svag fibereffekt, siger Lars Ove Dragsted.

Med "fibereffekt" mener han, at den tredje type af kulhydrater, de ufordøjelige fibre, hjælper med at holde maven og fordøjelsen i top. Og den gavnlige effekt kan du få en knivspids af, når du indtager mel eksempelvis i form af brød eller pasta.

Vil du have mere smæk for sundhedsskillingen, skal du gå efter fuldkorn.

Ud over at fuldkorn mætter godt, er indtaget også knyttet til en lavere risiko for flere livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og nogle typer af kræft. Indtag af for mange kulhydrater i form af tilsat sukker forbindes derimod med en negativ effekt på helbredet.

- Jo mere grov maden er, jo mindre er kroppen i stand til lynhurtigt at fordøje den og smide sukkeret fra den ud i blodet - og det er det, der giver de enorme udsving i blodsukkeret, som ikke er så sunde, forklarer Lars Ove Dragsted.

De gavnlige effekter kommer ifølge professoren primært fra fibre i frugt og grønt samt fuldkorn.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek