Amsterdam, 23/04/2026 - 11:06
Den Internationale Straffedomstol vil retsforfølge ekspræsident
Der er rettet anklager mod ekspræsident Rodrigo Duterte om tre tilfælde af forbrydelser mod menneskeheden.
Af: /ritzau/
Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag bekræfter torsdag anklagerne mod den tidligere filippinske præsident Rodrigo Duterte og går videre med en retssag.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
I en udtalelse uddyber ICC, at dommere ved forundersøgelsen enstemmigt bekræftede alle anklager mod Duterte.
Der er rettet anklager mod Duterte om tre tilfælde af forbrydelser mod menneskeheden.
Beskyldningerne drejer sig om en række forskellige drab begået i hans tid som både præsident og borgmester i Davao City, hvor han slog hårdt ned på stofmisbrugere og påståede narkoforbrydere.
/ritzau/




