Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 15/11/2024 - 09:29

Normal runder 12 milliarder i indtjening efter år med ekspansion

Normal har åbnet 222 nye butikker i Europa på et år. Omsætningen er øget med næsten 40 procent.

Af: /ritzau/

Butikskæden Normal fortsætter med at vækste og har nu rundet en omsætning på mere end 12 milliarder kroner.

Det fremgår af fredagens regnskab for 2023/24.

Det seneste år har kæden, der sælger shampoo, kosmetik og andre dagligvarer til lave priser, åbnet 222 nye butikker på otte markeder.

De mange nye butikker betyder, at Normal-kæden nu har 773 butikker fra det nordlige Norge til det sydlige Spanien.

Den store ekspansion har medvirket til, at omsætningen er øget med 39,6 procent, så den er landet på 12,1 milliard kroner.

Overskuddet før skat er på 865,6 millioner kroner.

For fem år siden - i 2019/20-regnskabet - lød omsætningen på 2,9 milliarder kroner, og overskuddet før skat var på 212 millioner kroner.

Hvert år sidenhen er det kontinuerligt lykkedes at øge både omsætning og overskud, så tallene er firedoblet.

Direktør for Normal Jesper Due skriver i fredagens regnskab, at butikskæden forventer at vækste med yderligere 10 til 20 procent i det igangværende regnskabsår.

Den store vækst gennem flere år kan også aflæses i antallet af ansatte, der er på 13.697 medarbejdere.

Spanien er det seneste marked, som butikskæden har indtaget, da man i november 2023 åbnede den første butik.

Normal har butikker i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Holland, Frankrig, Portugal og Spanien.

I Danmark er der 150 butikker, mens Norge har flest med 187. I Frankrig er Normal repræsenteret med 164 butikker.

/ritzau/

København, 21/07/2025 - 20:39

Theo fra The Cosby Show er død i drukneulykke i Costa Rica

Valerie Macon/Ritzau Scanpix

Malcolm-Jamal Warner er død i en alder af 54 år. Den amerikanske skuespiller druknede i Costa Rica.

Den amerikanske skuespiller Malcolm-Jamal Warner er død i en drukneulykke i Costa Rica. Det fortæller lokalt politi til det amerikanske medie ABC News. Han blev 54 år.

Ifølge politiet druknede Malcolm-Jamal Warner ud for Cocles-stranden, der ligger ved byen Limon på Costa Ricas østkyst. Han blev ifølge politiet fanget af strømmen, og han blev fundet søndag.

Malcolm-Jamal Warner var især kendt for at spille rollen som Theodore Huxtable, også kaldet Theo, i komedieserien The Cosby Show, der kørte fra 1984 til 1992.

Serien, som på dansk hed Cosby & Co., var en kæmpe succes, som i flere år var den mest sete komedieserie.

Her spillede han blandt andre over for Bill Cosby, der havde rollen som faren, Cliff Huxtable, i serien, hvor man fulgte familien Huxtables dagligdag.

I 1986 var Malcolm-Jamal Warner nomineret til en Emmy for sin rolle som Theo Huxtable i kategorien bedste birolle i en komedieserie. Han medvirkede også i adskillige andre tv-serier og i forskellige film.

Ud over at være skuespiller var Malcolm-Jamal Warner også musiker.

I 2015 var han med til at vinde en Grammy i kategorien "Best Traditional R&B performance" for sangen "Jesus Children".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 21/07/2025 - 20:14

Theo fra The Cosby Show er død i drukneulykke

Valerie Macon/Ritzau Scanpix

Malcolm Jamal-Warner er død i en alder af 54 år. Den amerikanske skuespiller druknede i Costa Rica.

Den amerikanske skuespiller Malcolm Jamal-Warner er død i en drukneulykke i Costa Rica. Det fortæller lokalt politi til det amerikanske medie ABC News. Han blev 54 år.

Malcolm Jamal-Warner var især kendt for at spille rollen som Theodore Huxtable, også kaldet Theo, i komedieserien The Cosby Show, der kørte fra 1984 til 1992.

Her spillede han blandt andre over for Bill Cosby, der havde rollen som faren, Cliff Huxtable, i serien, hvor man fulgte familien Huxtables dagligdag.

I 1986 var Malcolm Jamal-Warner nomineret til en Emmy for sin rolle som Theo Huxtable i kategorien bedste birolle i en komedieserie.

Ifølge politiet druknede Malcolm Jamal-Warner ud for Cocles-stranden, der ligger ved byen Limon på Costa Ricas østkyst. Han blev ifølge politiet fanget af strømmen, og han blev fundet søndag.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 21/07/2025 - 11:00

FAKTA: Husk den gode hygiejne

* Hold råt og tilberedt kød hver for sig, når du griller. Brug eventuelt to fade og to grilltænger. Så undgår du bakterier.

* Husk at vaske hænder. Man kan nemt overføre bakterier til brød og salat, hvis man ikke vasker hænderne grundigt.

* Brug en foliebakke under kødet. Når der drypper fedt fra kødet ned på kullene, frigives der stegemutagener, som kan være kræftfremkaldende.

* Skær brankede skorper af, da de indeholder stoffer, der øger risikoen for at udvikle kræft.

* Noget kød skal gennemsteges - for eksempel hakket kød og fjerkræ, da bakterierne kan sidde i hele kødet.

Kilder: Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 21/07/2025 - 11:00

Grill grønnere: Tænk på kul og klimabelastning

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det er miljøet, der betaler prisen, når der tændes op for engangsgrill med oksebøffer i solen. Eksperter opfordrer til klimabevidst grillkultur.

Når maden syder og dufter lifligt fra grillen, smager det næsten allerede af sol og sommer.

Men det er ikke sikkert, at du tænker over, hvad briketter, engangsgrill og kødforbrug betyder for miljøet.

For hvor bæredygtigt er det egentlig at grille?

Du kan godt grille med mere grøn samvittighed, hvis du tænker over følgende råd.

1) Drop engangsgrillen.

Engangsgrillen genererer en hel masse affald efter kort tids brug, så det er spild af ressourcer, siger Mette Ranfelt, der er miljøpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

- Det er generelt en god rettesnor, at de ting, der produceres til kun at blive brugt én enkelt gang eller i kort tid, skal man så vidt muligt holde sig fra. Vi skal væk fra brug og smid væk-kulturen, uddyber hun.

Nogle efterlader desværre også engangsgrillen på stranden eller andre steder i naturen.

- Det er både til fare for dyr og mennesker, som blandt andet kan komme til at træde på en engangsgrill, der ikke er ordentligt slukket, siger chefrådgiveren.

2) Kul eller gas?

Det er et spørgsmål, der tit deler vandene i forhold til smag.

Hos Miljøstyrelsen er svaret dog klart:

- Brug en gasgrill frem for kulgrill, da en gasgrill udleder mindre CO2 og samtidig reducerer grillrøgen.

Jurist Christian Hauschildt, der er fuldmægtig i Miljøstyrelsen, henviser til styrelsens hjemmeside og til Forbrugerrådet Tænk, som beskriver, at gasgrillen er mindre klimabelastende.

Hvis man stadig er mest til kul for at bevare den originale grilloplevelse, er Miljøstyrelsens råd at gå efter grillkul, der er FSC-mærket eller PEFC-mærket.

- Så kommer kullene fra en skov, hvor det er sikret, at kullet er produceret af træ, som er dyrket bæredygtigt til gavn for både naturen og lokalsamfundet, lyder det.

3) På grillen.

Som de fleste nok efterhånden ved, er grøntsager bedre for klimaet end kød, lyder det fra miljøpolitisk chefrådgiver Mette Ranfelt.

- Hvis man har mulighed for at grille auberginer, squash eller andre grøntsager som sit hovedmåltid, vil det være rigtig godt, siger hun.

Har du lyst til at supplere med kød, er fisk eller kylling bedre end oksekød.

Ifølge naturfredningsforeningens hjemmeside udleder en rød bøf på 250 gram på grillen 10 kilo CO2, mens en majskolbe udleder cirka 100-200 gram CO2.

4) Skil dig korrekt af med affaldet.

Både under og efter madlavningen er det vigtigt, at du husker at sortere dit affald.

- De fleste kommuner henviser afkølede brugte grillkul til restaffald eller aflevering på genbrugspladsen, siger Christian Hauschildt fra Miljøstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek