København, 15/02/2026 - 15:23
Fyns Politi forlænger visitationszone under bandekonflikt
Fyns Politi oplyste lørdag, at LTF højst sandsynlighed er i konflikt med en odenseansk gruppering.
Af: /ritzau/
Fyns Politi forlænger den visitationszone og skærpede strafzone, der siden 1. februar har været i dele af det sydøstlige Odense.
Det skriver politikredsen på meddelelsestjenesten Politi Update.
Tiltagene i det sydøstlige Odense kom som konsekvens af en voldsom eksplosion i en beboelsesejendom i Korsløkkeparken i Odense natten til 1. februar.
Zonerne gælder frem til 2. marts klokken 19.00.
Lørdag oplyste Fyns Politi, at den forbudte bande Loyal To Familia (LTF) med stor sandsynlighed er midt i en konflikt med den gruppe, der af politiet er blevet døbt Korsløkkegruppen.
Fyns Politi har sammen med National enhed for Særlig Kriminalitet lavet et konfliktnotat, hvoraf det fremgår, at eksplosionen i Korsløkkeparken kan have relation til konflikten.
I visitationszoner kan politiet frit kropsvisitere alle, uden at der skal være en rimelig mistanke. Det er også muligt for politiet at ransage biler i en visitationszone.
I skærpede strafzoner kan straffen for visse typer af kriminalitet - heriblandt våbenbesiddelse - stiger til det dobbelte.
/ritzau/




