Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 22/05/2026 - 22:47

EU og Mexico indgår udvidet handelsaftale og reducerer toldsatser

EU og Mexico har indgået et tættere handelssamarbejde i en ny modernisering af aftale fra 2000.

Raquel Cunha/Reuters

Af: /ritzau/

Mexico og EU har fredag underskrevet en udvidet handelsaftale.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Aftalen har til hensigt at reducere toldsatserne på de to parters varer i et forsøg på at mindske afhængigheden af USA.

Opdateringen af handelsaftalen, der i sin oprindelige form har været gældende siden 2000, blev underskrevet ved en ceremoni ledet af Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Vicedirektør i Dansk Erhverv Jakob Ellemann-Jensen fortæller, at det er godt nyt, at der nu er underskrevet en udvidet handelsaftale mellem EU og Mexico.

- Der er potentialer i samhandel med Mexico, og der er brug for mere samhandel og samarbejde. Mere frihandel er den rigtige vej at gå i modsætning til skridt mod mere protektionisme, siger Jakob Ellemann-Jensen i en skriftlig kommentar til Ritzau.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek