Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Lousiana, 19/04/2026 - 18:34

Otte børn skuddræbt i amerikanske Louisiana

Otte børn mellem 1 og 14 år er dræbt af skud i USA. Gerningspersonen blev efterfølgende skudt af politiet.

Af: /ritzau/

En person har søndag skuddræbt otte børn i delstaten Louisiana i USA. Politiet formoder, at flere af ofrene er i familie med gerningspersonen.

Det oplyser lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauet AP.

De otte dræbte er mellem 1 og 14 år, oplyser politichef Wayne Smith. I alt blev ti personer ramt af skud.

Ifølge politichefen er flere af ofrene i familie med gerningspersonen.

Gerningspersonen døde efterfølgende, da politiet jagtede personen og affyrede skud mod personen.

Skyderiet fandt sted i byen Shreveport i Louisiana.

Louisiana State Police oplyser, at skuddrabene fandt sted på tre forskellige lokationer i Shreveport.

Det lokale politi meddeler i en erklæring, at ingen betjente kom til skade i forbindelse med indsatsen mod den nu dræbte gerningsperson, skriver AP.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek