Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Horsens, 24/11/2023 - 07:00

Følelsesladet Vild med dans-finale: Farveller og freestyles

Ud over at årets finale er kulminationen på "Vild med dans'" 20-sæsoners jubilæum, bliver det også et afdansningsbal for Jens Werner og Sarah Grünewald.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

"Vild med dans" har fejret 20-sæsoners jubilæum i løbet af efteråret, og nu skal vinderen af særsæsonen findes.

Der er tre par i finalen: influencer og tidligere fodboldspiller Kasper Fisker og hans partner, Karina Frimodt, Bachelorette-deltager Mette Sommer og hendes makker, Morten Kjeldgaard, samt youtuber Fredrik Trudslev og hans læremester, Jenna Bagge.

Ud over at årets finale er kulminationen på "Vild med dans'" 20-sæsoners jubilæum, bliver det også et afdansningsbal for dommer Jens Werner, der har siddet bag dommerbordet siden programmets premiere i 2005, samt for Sarah Grünewald, som har været vært på programmet siden 10. sæson i 2013.

De skal nu for sidste gang udråbe en vinder.

Finaleparrene skal på gulvet to gange: først i den sidste ud af de ti klassiske konkurrencedanse, de hver især har tilbage, inden de får frie tøjler i de længe ventede freestyles, hvor alle regler om holdning, hæl og tå er parkeret.

Mellem finaleparrenes danse på gulvet er der gensyn med en række af de par, der også har været med i sæsonen, men som er røget ud undervejs.

Heriblandt skuespiller Dulfi Al-Jabouri, som sammen med partner Malene Østergaar, måtte forlade dansedysten som de første, samt debattør og tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic og den tredobbelte Vild med dans-mester Thomas Evers Poulsen, som lige akkurat missede finalen.

Sanger Barbara Moleko, som røg ud i andet afsnit med partner Damian Czarnecki, er forhindret i at deltage i finalen. Det oplyser TV 2 til Ritzau.

I finalen får alle parrene ekstra meget plads til at udfolde trinnene på. Her har TV 2 flyttet fra studiet i København til Forum Horsens.

Første del af showet bliver blæst i gang af bandet Blæst, som optræder med nummeret "Disko i KBH", mens anden afdeling af finalen synges i sving af sangeren Uro, der sammen med Mekdes fremfører duetten "Føles godt".

Finalen kan ses på TV 2 og TV 2 Play klokken 20.00.

/ritzau/

København, 21/04/2024 - 10:34

Dronning Mary har taget billeder af fødselsdagsbarnet Isabella

Kongeparrets ældste datter, Isabella, fylder 17 år søndag den 21. april. Nye billeder foreviger prinsessen.

Prinsesse Isabella fejrer søndag den 21. april sin fødselsdag med familie og venner.

I anledning af at hun fylder 17 år, har kongehuset delt billeder af prinsessen på det sociale medie Instagram.

Billederne er taget på Amalienborg af dronning Mary og viser prinsesse Isabella sammen med kongefamiliens ene hund Coco.

Prinsesse Isabella er kongeparrets førstefødte datter. Hun er den anden i arvefølgen efter sin storebror, kronprins Christian.

Hun er storesøster til tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine.

Til daglig går prinsesse Isabella på Øregård Gymnasium i Hellerup, hvor hun startede i 1.g sidste sommer.

Ifølge Billed-Bladets hofreporter Marianne Singer vil fremtiden for prinsesse Isabella byde på en anden end den, der venter kronprins Christian. Hun vil dog stadig have forpligtelser.

- Idet prinsesse Isabella er søster til Danmarks kommende konge og en del af tronfølgen, vil hun aldrig kunne leve et helt normalt liv uden offentlig interesse, siger Marianne Singer til mediet.

- Hun har til gengæld en langt større frihed end sin bror for at kunne tjene sine egne penge og leve et forholdsvist privat arbejdsliv i mere lukkede rammer.

I januar fik prinsesse Isabella og tvillingparret Vincent og Josephine en ny titel som riddere af Elefantordenen.

Det skete som et led i, at kong Frederik overtog tronen fra dronning Margrethe. I ordenens vedtægter lyder det nemlig, at kongens børn er fødte medlemmer.

De har endnu ikke fået overrakt ordnen. Det vil forventeligt ske, når de fylder 18 år.

Prinsesse Isabella er ikke den eneste i kongehuset, der fylder år i april.

Den 29. april fejrer prinsesse Benedikte sin 80-års fødselsdag, mens dronning Margrethe fyldte 84 år den 16. april.

Festlighederne blev dog nedtonet grundet branden på Børsen i København.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 21/04/2024 - 08:00

FAKTA: Anette Støvelbæk

* 56-årige Anette Støvelbæk blev uddannet skuespiller fra Odense Teater i 1997.

* Hun fik sit gennembrud i dogmefilmen "Italiensk for begyndere" fra 2000. Siden er hun kendt fra store roller i DR-dramaet "Krøniken" og fra TV 2-serierne "Lærkevej", "Sygeplejeskolen" og "Badehotellet".

* Privat er hun gift med den verdenskendte danske stjerneskuespiller Lars Mikkelsen.

* De har spillet over for hinanden mange gange. Ud over "Badehotellet" har de blandt andet begge medvirket i "De fortabte sjæles ø" fra 2007 og "Venuseffekten" fra 2021.

* Sammen har de sønnerne Lue Støvelbæk, som blev uddannet skuespiller i 2019, og Thor Støvelbæk, som læser til skuespiller ved Statens Scenekunstskole i Odense.

Kilde: danskefilm.dk.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 21/04/2024 - 09:00

FAKTA: Lav de traditonelle hveder derhjemme

John Jønssons hvedeopskrift er over 100 år gammel. I sit eget bageri bager han meget store portioner. Følgende opskrift er skaleret ned til 45 til 50 hveder per portion, men kan med fordel halveres yderligere.

* 120 gram sukker.

* 30 gram salt.

* 20 gram kardemomme.

* 250 gram økologisk smør.

* 7 æg.

* 75 gram - svarende til halvanden pakke - gær.

* Omkring 1,2 liter vand.

* Omkring 3 kilogram hvedemel.

Hvis du ælter dejen på maskine, skal dejen være glat, så den slipper kanten af skålen. Gør du det i hånden, skal den være blød, men ikke klæberig.

Kilde: John Jønsson, formand for Bager- og konditormestre i Danmark og ejer af Johns Kagehus.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 21/04/2024 - 09:00

FAKTA: Sjællænderne er mest traditionstro

* 76 procent af respondenterne bosat i Region Sjælland synes, at vi i Danmark skal holde fast i traditionen med at spise hveder på store bededag, til trods for at helligdagen er afskaffet. Mens 63 procent af dem, der er bosat i Region hovedstaden, mener det samme.

* Når det komme til fynboerne, mener 67 procent, at vi skal blive ved med at spise hveder på den tidligere store bededag.

* Også jyderne støtter i stor stil op om at fastholde hvedetraditionen. 74 procent af vestjyderne, 71 procent af nordjyderne og 70 procent af jyderne i Syd- og Sønderjylland bakker op om traditionen, mens østjyderne ligger lidt under med 67 procent.

Kilde: undersøgelsen baserer sig på 1990 webinterviews indsamlet via Norstats panel og er gennemført på vegne af smørproducenten Lurpak. Undersøgelsen er udsendt repræsentativt til danskere i alderen 18 til 75 år, og fuld repræsentativitet er sikret ved efterfølgende vægtning.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek