Zetland opruster mediets undersøgende journalistik med ansættelsen af den kendte journalist Line Gertsen.

Det oplyser Zetland i en pressemeddelelse ifølge Fagbladet Journalisten.

Line Gertsen kommer fra en stilling som undersøgende korrespondent på DR og vært på TV Avisen.

Over for Ekstra Bladet bekræfter hun jobskiftet.

- Hvis jeg skal være personlig, så er der sket det, at jeg mistede min mor for godt et år siden. I den sorg har jeg fået tænkt mig godt om og mærket, at jeg har endnu et udbrud i mig. Så opstod muligheden med Zetland, og så sagde det klik, siger hun til Ekstra Bladet.

Line Gertsen tiltræder stillingen i begyndelsen af det nye år. Men inden jul skal hun mødes med sin nye redaktion og tale om, hvordan de bedst formidler de fortællende og undersøgende historier, hun drømmer om at kaste sig over, fortæller hun til Ekstra Bladet.

Den 52-årige journalist blev uddannet cand.mag. i medievidenskab og journalistik fra Roskilde Universitet i 2006.

Inden hun blev ansat på DR, har hun arbejdet på TV 2.

Hun har været nomineret til den prestigefyldte journalistiske hæder Cavlingprisen flere gange. Prisen har til formål at hædre en journalist eller en gruppe af journalister i samarbejde, der har udvist initiativ og talent i særlig grad i løbet af året, der er gået.

I 2017 var hun med til at dække meningitissagen om tre teenageres død, der efter alt at dømme kunne være undgået ved rettidig omhu i sundhedsvæsenet.

/ritzau/

Zetland opruster mediets undersøgende journalistik med ansættelsen af den kendte journalist Line Gertsen.

Det oplyser Zetland i en pressemeddelelse ifølge Fagbladet Journalisten.

Line Gertsen kommer fra en stilling som undersøgende korrespondent på DR og vært på TV Avisen.

Over for Ekstra Bladet bekræfter hun jobskiftet.

- Hvis jeg skal være personlig, så er der sket det, at jeg mistede min mor for godt et år siden. I den sorg har jeg fået tænkt mig godt om og mærket, at jeg har endnu et udbrud i mig. Så opstod muligheden med Zetland, og så sagde det klik, siger hun til Ekstra Bladet.

Line Gertsen tiltræder stillingen i begyndelsen af det nye år. Men inden jul skal hun mødes med sin nye redaktion og tale om, hvordan de bedst formidler de fortællende og undersøgende historier, hun drømmer om at kaste sig over, fortæller hun til Ekstra Bladet.

Den 52-årige journalist blev uddannet cand.mag. i medievidenskab og journalistik fra Roskilde Universitet i 2006.

Inden hun blev ansat på DR, har hun arbejdet på TV 2.

Hun har været nomineret til den prestigefyldte journalistiske hæder Cavlingprisen flere gange. Prisen har til formål at hædre en journalist eller en gruppe af journalister i samarbejde, der har udvist initiativ og talent i særlig grad i løbet af året, der er gået.

I 2017 var hun med til at dække meningitissagen om tre teenageres død, der efter alt at dømme kunne være undgået ved rettidig omhu i sundhedsvæsenet.

/ritzau/

Det skal du bruge til en budgetvenlig tomatrisotto (2 personer): 

* 1 dåse hakkede tomater.

* 7 deciliter grøntsagsbouillon.

* 2 løg.

* 2 fed hvidløg.

* Olivenolie.

* 3 deciliter grødris.

* 2 deciliter prosecco eller hvidvin (kan udskiftes med grøntsagsbouillon) .

* 100 gram parmesan.

* Salt og friskkværnet peber.

Sådan gør du: 

* Stavblend hakkede tomater, og vend dem sammen med grøntsagsbouillon. 

* Svits løg og revet hvidløg i olivenolie, tilsæt grødris efter tre minutter. 

* Tilsæt efter yderligere tre minutter prosecco eller hvidvin, og lad risene absorbere al væsken. 

* Tilsæt tomatbouillonen lidt efter lidt og rør, indtil risene er kogt. Det tager mellem 15 og 25 minutter. 

* Vend til sidst revet parmesan i, smag til med salt og peber, og top risottoen med friske cherrytomater skåret i kvarte. 

Kilde: Gadtoft.dk. 

/ritzau fokus/

Lange indkøbslister og mange timer med oprydning, rengøring og madlavning.

Der kan være længe mellem middagsselskaberne rundt om i de danske hjem.

Næsten hver fjerde dansker inviterer aldrig eller meget sjældent gæster på mad, medmindre det gælder særlige anledninger som jul eller fødselsdag.

Det viser en måling, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken.

44 procent af de adspurgte svarer i undersøgelsen, at de bekymrer sig over klargøring af hjemmet, når de inviterer gæster hjem til spisning.

Tilberedning af mad og udgifter er også på listen over, hvad udsigten til et middagsselskab kan give af panderynker.

Karen-Elisabeth Gadtoft udvikler opskrifter og står blandt andet bag kogebogen "Luksus på budget".

Når hun inviterer gæster til mad, kan det både være til rester med kort varsel eller til kaffebar for alle veninderne, der inviteres flere uger i forvejen.

- Jeg holder lige meget af begge dele. Det generer mig ikke at servere rester eller lave noget mere simpel mad, ud fra hvad vi allerede har i skuffer, skabe og fryseren herhjemme, siger hun.

For Karen-Elisabeth Gadtoft handler det mest af alt om at skabe rum til samvær, og det sætter hun en ære i at gøre i sit eget hjem.

Har du inviteret til middag, så anbefaler metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt, at du sætter tid af til at planlægge besøget.

- Så skal man spørge sig selv: "Hvad vil gøre det nemt?", siger psykologen.

Hvis du ikke elsker at stå i køkkenet og lave mad, kan du foreslå, at I laver et sammenskudsgilde.

Det kan også være, at du på forhånd sætter et sluttidspunkt for besøget.

- Det handler om at gøre det let og invitere folk inden for nogle rammer, der gør, at man har lyst, siger Zinaida Riisfeldt.

Når Karen-Elisabeth Gadtoft står over for en større middag, bestiller hun næsten altid sine varer over nettet.

- Det er virkelig dejligt ikke at skulle stå for det store arbejde, der kan være ved at tage ud og handle, holde overblikket i et stressende supermarked, pakke alle varerne, fragte dem hjem og op på fjerde sal, hvor vi bor, siger hun.

Kogebogsforfatteren foretrækker at servere mad, der kan laves på forhånd, når hun får gæster til spisning.

- Det kan være en lækker pastasauce, jeg har lavet i forvejen, så alt, jeg skal inden servering, er at koge pasta og vende det sammen.

- Jeg køber eller bager også tit brød, da det er billigt og mætter meget, fortæller Karen-Elisabeth Gadtoft.

For nogle kan det at invitere til et stort middagsselskab sætte gang i stribevis af tanker, fortæller metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt.

Hvad skal jeg servere? Hvad hvis folk ikke svarer, om de deltager? Kommer gæsterne til at hygge sig?

Overtænkningen kan ifølge Zinaida Riisfeldt blive til en frygt for eksempelvis at tabe ansigt eller en ulyst, hvis man ikke orker besværet.

- Først og fremmest skal man lægge mærke til, at man får de her negative tanker, når man overvejer at invitere folk.

- Og så kan man eksperimentere med at udskyde det at bekymre sig og flytte fokus tilbage på det, man er i gang med, siger hun.

På den måde kan frygten eller ulysten få mindre indflydelse på, om du ender med at sende en invitation afsted.

/ritzau fokus/