Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Paris, 10/08/2024 - 11:52

FAKTA: Sådan kom Danmarks OL-medaljer i hus

De danske håndboldkvinder sikrede sig lørdag OL-bronze med en 30-25-sejr over Sverige.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Danmark er nu sammenlagt oppe på seks medaljer ved OL i Paris, efter at håndboldkvinderne lørdag vandt bronzekampen over Sverige.

Det er fortsat svært for det danske OL-hold at indfri medaljemålsætningen på 9-11 medaljer, i og med at OL slutter søndag.

Dog kommer der mindst en medalje søndag, hvor håndboldherrerne spiller finale mod Tyskland.

---- ---- ---- ----

Her er et overblik over de danske medaljer ved legene i Paris:

* Guld.

Badminton, herresingle: Viktor Axelsen.

- I en uhyre ensidig finale udraderede danskeren thailandske Kunlavut Vitidsarn, der er regerende verdensmester og havde spillet fremragende på sin vej til OL-finalen. Men i finalen var Vitidsarn statist. Axelsen vandt med de uhørte finalecifre 21-11, 21-11. Danskeren var forsvarende olympisk mester efter guldet i Tokyo, og med sejren i Paris blev danskeren den kun anden i historien, der har vundet OL-guld i herresingle to gange. Den første til at gøre det var legenden Lin Dan, der vandt OL i 2008 og 2012. Axelsen afgav ikke et eneste sæt ved OL i Paris.

* Sølv.

Ridning, dressur, hold: Daniel Bachmann Andersen, Nanna Skodborg Merrald og Cathrine Laudrup-Dufour.

- En ventet dansk medalje, idet Danmark, Tyskland og Storbritannien i holdkonkurrencen var de øvrige nationer overlegne. Og i finalen i de smukke omgivelser ved Versailles-slottet var det reelt kun Tyskland, der kunne hamle op med Danmark. Og der var spænding til allersidste sekund i den afsluttende tyskers ridt. Tyskerne endte med at nappe guldet - sølle 0,121 point foran danskerne, der dog jublede over sølvmedaljerne.

Sejlsport, Ilca 6: Anne-Marie Rindom.

- Den danske sejlsportsdronning Anne-Marie Rindom fik hængt sin sølvmedalje om halsen med en dags forsinkelse som konsekvens af manglende vind. Dermed har Rindom nu en olympisk medalje af hver karat efter bronze i Rio i 2016 og guld i Tokyo i 2021. Danskeren kom til OL 2024 som både forsvarende verdensmester og forsvarende olympisk mester, men i Marseille var hun reelt ikke i nærheden af guldet denne gang. Dertil var hollandske Marit Bouwmeester for stærk.

* Bronze.

Brydning, 87-kiloklassen, Turpal Bisultanov.

- Han tabte sin første OL-kamp, men Turpal Bisultanov fik en chance mere, eftersom hans overmand gik hele vejen til finalen. Det betød bronzejagt for danskeren, og den chance greb han. I første omgang gik det ud over Lasha Gobadze fra Georgien, som danskeren besejrede med 6-0. Og så var han klar til bronzekamp mod ungarske David Losonczi. Den vandt Bisultanov med 2-1.

Taekwondo, 80-kiloklassen, Edi Hrnic.

- Den 20-årige taekwondo kæmper Edi Hrnic tog bronze med en sejr over Seo Geon-woo fra Sydkorea. I prægtige omgivelser i Grand Palais ved Champs-Élysées vandt Hrnic bronzekampen med 2-0 og blev hyldet af højtråbende danske fans. I kvartfinalen måtte han give fortabt mod tuneseren Firas Koutassi, der med sin store rækkevidde efterfølgende kæmpede sig hele vejen til finalen. Det åbnede døren for en opsamlingschance for Edi Hrnic, og den unge dansker greb den ved at vinde klart over Leon Sejranovic fra Australien og siden sydkoreaneren.

* Håndbold, kvinder.

Med en 30-25-sejr over Sverige vandt de danske håndboldkvinder OL's bronzekamp efter en 15-13-pauseføring. Det var første gang i 20 år, at Danmarks håndboldkvinder vandt en OL-medalje. Fra 1996 til 2004 vandt Danmark OL-guld tre gange i træk. Mod Sverige dækkede Danmark stærkt op i forsvaret foran keeper Sandra Toft. Det kneb mere med angrebsspillet i begyndelsen. Danskerne holdt føringen i anden halvleg, og i slutfasen blev det afgørende hul slået.

---- ---- ---- ----

Kilde: Ritzau.

/ritzau/

Hiroshima, 25/04/2025 - 04:08

Kong Frederik lægger krans ved mindesmærke for atombombes ofre

Kim Kyung-Hoon/Reuters

Kong Frederik er på tiltrædelsesbesøg i Japan. Natten til fredag markerer han 80-året for atombombers fald.

Kong Frederik er natten til fredag dansk tid med til at markere 80-året for de atombomber, der blev kastet over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki.

Ledsaget af Hiroshimas borgmester, Kazumi Matsui, har kongen lagt en krans ved et mindesmærke i byen. Det sker under en mindehøjtidelighed i storbyen.

Det fremgår af billeder fra nyhedsbureauet Reuters.

Senere på natten vil kongen besøge et museum, der dokumenterer konsekvenserne af atombomberne. Det fremgår af kongehusets hjemmeside.

Det var amerikanske bombefly, der kastede atombomberne over Hiroshima og Nagasaki i august 1945. Titusindvis af mennesker mistede livet.

Kong Frederik indledte onsdag et tiltrædelsesbesøg i Japan. Her var han i Japans hovedstad, Tokyo, hvor han deltog i en række besøg med fokus på bæredygtig fødevareproduktion, gastronomi, grøn energi og life science.

Torsdag var kongen med til den officielle åbning af Danmarksdagen på verdensudstillingen Expo 2025 i Osaka. Her holdt han åbningstalen.

Kongen fik også en guidet tur rundt i den nordiske pavillon på verdensudstillingen. Her kan man få et indblik i nordiske værdier og løsninger inden for eksempelvis grøn omstilling, innovation og bæredygtighed.

Under tiltrædelsesbesøget er kong Frederik ledsaget af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V), og erhvervsminister Morten Bødskov (S).

Ministrene deltager alle i forskellige aktiviteter under besøget i Japan.

Kong Frederiks besøg afrundes senere fredag i det kejserlige palads, hvor Japans kejser Naruhito modtager kongen til en middag.

Også i 1998 besøgte han kejser Naruhito, der på daværende tidspunkt var kronprins, ligesom kong Frederik selv var det.

Kongens første officielle udlandsbesøg som kronprins i 1987 gik ligeledes til Japan.

/ritzau/

Læs Mere >>

Hiroshima, 25/04/2025 - 03:41

Kong Frederik lægger krans på mindemærke for atombombes ofre

Kim Kyung-Hoon/Reuters

Kong Frederik er på tiltrædelsesbesøg i Japan. Natten til fredag markerer han 80-året for atombombers fald.

Kong Frederik er natten til fredag dansk tid med til at markere 80-året for de atombomber, der blev kastet over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki.

Ledsaget af Hiroshimas borgmester, Kazumi Matsui, har kongen lagt en krans ved et mindesmærke i byen. Det sker under en mindehøjtidelighed i storbyen.

Det fremgår af billeder fra nyhedsbureauet Reuters.

Senere på natten vil kongen besøge et museum, der dokumenterer konsekvenserne af atombomberne. Det fremgår af kongehusets hjemmeside.

Det var amerikanske bombefly, der kastede atombomberne over Hiroshima og Nagasaki i august 1945. Titusindvis af mennesker mistede livet.

Kong Frederik indledte onsdag et tiltrædelsesbesøg i Japan. Besøget afrundes senere fredag i det kejserlige palads, hvor Japans kejser Naruhito modtager kongen til en middag.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 25/04/2025 - 06:00

FAKTA: Overskydende skat siden 2019

* Tallene viser samlet udbetalt beløb, antal borgere, der skal have penge tilbage, samt gennemsnitligt beløb.

* 2024: 25,4 milliarder kroner, 3,8 millioner borgere, 6621 kroner.

* 2023: 25,7 milliarder kroner, 3,9 millioner borgere, 6585 kroner.

* 2022: 25,5 milliarder kroner, 3,8 millioner borgere, 6600 kroner.

* 2021: 19,9 milliarder kroner, 3,7 millioner borgere, 5435 kroner.

* 2020: 19,5 milliarder kroner, 3,6 millioner borgere, 5422 kroner.

* 2019: 17,4 milliarder kroner, 3,4 millioner borgere, 5179 kroner.

Kilde: Skattestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 25/04/2025 - 06:00

Millioner af danskere får skat tilbage: Derfor betaler vi for meget

Frank May/Ritzau Scanpix

Mange danskere betaler bevidst eller ubevidst for meget i skat. De seneste tre år har den samlede overskydende skat været på over 25 milliarder kroner.

Inden længe får 3,8 millioner danske skatteydere udbetalt i alt 25,4 milliarder kroner i overskydende skat.

Når årsopgørelsen lander hvert år i marts, sidder titusinder i kø til selvbetjening på skat.dk for at se det endelige resultat.

Som regel skal størstedelen af skatteyderne have penge tilbage. Og det er ikke helt tilfældigt, fortæller chefkonsulent i revisionsfirmaet BDO Henning Boye Hansen:

- Danskerne er vilde med at få deres egne penge tilbage på den måde. For mig er det også et tegn på, hvor sund privatøkonomien er i de danske familier, der ikke mangler pengene i det daglige.

Også skatteminister Rasmus Stoklund (S) vurderer, at mange danskere foretrækker at være på den sikre side og betale lidt for meget i skat.

- Men det bedste vil nok være, hvis man har nogenlunde styr på sin forskudsopgørelse og hverken betaler for meget eller for lidt i skat, så man får en korrekt udbetaling af de penge, man skal bruge i løbet af året, siger han.

De seneste år er det samlede beløb, der betales tilbage i overskydende skat, steget meget.

I 2021 blev der udbetalt 19,9 milliarder kroner. Det beløb steg til over 25 milliarder kroner i 2022 og er ikke faldet siden.

Henning Boye Hansen fortæller, at skattesystemet er konstrueret på en måde, der som udgangspunkt udløser overskydende skat.

Det er en del af forklaringen på, hvorfor så mange danskere får penge tilbage.

- Når vi får vores trækprocent med forskudsopgørelsen i november hvert år, runder systemet automatisk op til nærmeste hele krone, siger han.

- Hvis trækprocenten er 36,1, bliver den rundet op til 37. Det betyder, at vi alle bliver trukket lidt for meget i skat hver måned, siger han.

Men derudover vælger mange selv at betale ekstra i skat for at undgå restskat.

- Der vil være nogle, som venter med at indtaste fradrag, så de i løbet af året tvinger sig selv til at betale mere i skat, siger han.

- En anden metode, jeg kender flere, der gør brug af, er at få lønkontoret på arbejdspladsen til at sætte trækprocenten op fra for eksempel 37 til 39 procent.

Ifølge Henning Boye Hansen er det egentlig en effektiv måde at spare penge op på.

- Jeg tror, mange danskere gør det med udgangspunkt i ordsproget ude af øje, ude af sind, siger han.

- Hvis pengene i stedet løbende kom ind på lønkontoen, ville fristelsen for at bruge dem på noget andet også være større.

De seneste år er der i gennemsnit blevet udbetalt mellem 6000 og 7000 kroner i overskydende skat.

- Det er jo ikke en formue, men er man to, har man lidt ekstra penge til sommerferien, når pengene udbetales i april, siger Henning Boye Hansen.

Det er dog ikke altid en god idé at betale for meget i skat. Det er ofte bedre at prioritere at få betalt en eventuel dyr gæld med høj rente.

- Har man kviklån eller andre dyre lån, er det klart, at det er en dårlig idé at betale for meget i skat, hvis alternativet er, at man kan afdrage gælden hurtigere ved at få pengene udbetalt, siger han.

Også privatøkonom i Arbejdernes Landsbank Brian Friis Helmer vurderer, at det som regel giver mest mening at betale gæld af hurtigere.

- De renteudgifter, man sparer på den måde, er jo et sikkert afkast - altså en økonomisk gevinst, siger han.

- Har man ikke gæld, kan man afhængig af beløbets størrelse overveje at lægge pengene til side som en økonomisk buffer eller forsøde tilværelsen en smule med restaurantbesøg, wellness eller oplevelser.

Hans overordnede anbefaling er dog, at man skal stræbe efter at betale en så korrekt skat som muligt.

Overskydende skat udbetales i år fra 25. april.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek