Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 13/01/2026 - 10:46

Kvinde vinder sag mod Europark i landsretten

Vestre Landsret har givet en kvinde medhold i, at hun ikke skal betale gebyrer for rykkere til Europark.

Af: /ritzau/

En kvinde får i Vestre Landsret medhold i, at hun ikke skal betale gebyrer for rykkere, som hun siger, at hun ikke har modtaget, fra parkeringsselskabet Europark.

Det er en stadfæstelse af en dom fra Retten i Horsens fra 2024 med den ændring, at kvinden ikke skal betale den del af sagsomkostningerne, hun blev pålagt at betale i byretten.

Sagen er blevet beskrevet af Horsens Folkeblad, der flere gange har interviewet kvinden, hvis navn er Anita Sandkvist.

Hun fik i september 2021 en parkeringsafgift ved banegården i Vejle, som hun efterfølgende glemte alt om.

Tre måneder senere modtog hun et brev fra et inkassofirma, der varslede, at sagen ville blive sendt til retten.

Europark mente, at der i forvejen var blevet sendt fem rykkerskrivelser og inkassovarsler, men dem har Anita Sandkvist ikke modtaget, siger hun.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek