Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 26/12/2023 - 10:00

Miks det perfekte ostebord til dine gæster

Med et hav af oste at vælge imellem, kan det være svært at sammensætte det helt rigtige ostebord. To eksperter guider dig gennem disciplinen.

David Leth Williams/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Nogle kan lide stærke oste, nogle kan lide bløde oste, og andre skal helst bare have den almindelige skæreost fra køledisken.

Men hvis du gerne vil byde dine gæster på et overdådigt ostebord, skal du ikke bare vælge det første og det bedste, du får øje på.

Sådan lyder det fra kok Denny Vangsted, der er indehaver af landhandlen Omegn & Venner i Torvehallerne i København og stedets osteekspert.

- Man kan godt gøre sig lidt umage og bygge det op. Det er helt klart det sjoveste, så det ikke bare bliver en almindelig Danbo-ost, lidt havarti og en Vesterhavsost, siger han.

Ifølge kokken starter ethvert godt ostefad med variation og stigende intensitet, så du bygger spændingen op og præsenterer dine gæster for forskellige smagsoplevelser.

- Jeg ville starte med en god fast ost af komælk. Ikke så mild, at den bliver kedelig, så tag endelig noget med noget alder.

- Derefter kunne du gå videre med endnu en fast ost på fåremælk. Det kan være en manchego fra Spanien. Der er også et mejeri på Møn, der laver det, fortæller kokken.

Som en tredje ost anbefaler Denny Vangsted en blødere ost. Det kunne eksempelvis være en camembert, der er en blød hvidskimmelost fra Frankrig.

Derefter er det på tide at trappe lidt op i intensitet.

- Her vil jeg kigge efter rødkitoste. De har lidt mere tju-bang og er efter min overbevisning en overset genre og kan godt nappe lidt fra sig.

- Og så skal du slutte festen af med en dansk blåskimmelost. Vi laver fortrinlig blåskimmel i Danmark. Det er nærmest obligatorisk på et ostebord, synes jeg.

Her peger kokken på en lagret Danablu-ost.

- Den har en vidunderlig sødme, og så napper den også lidt i smagen, siger han.

- Det er en ost, som jeg ville ønske, at flere havde mod til at spise. Rigtig mange er voldsomt bange for blåskimmel, men det er helt ubegrundet, siger Denny Vangsted.

Hvis du serverer en blåskimmelost, er det en god idé at have noget til at afbalancere smagen med, fortæller kok Carlos Rivas.

- En god, sød marmelade kan virkelig balancere smagen og gøre folk mindre bange. Det kunne eksempelvis være en marmelade med lidt chili og figner, siger han.

Ifølge Carlos Rivas handler det om ikke at servere alt for sjældne og stærke oste, hvis dine gæster er forholdsvis nybegyndere.

- Du kan vælge oste som en blød brie eller en camembert. En Rød Løber er en god mellemting uden den lidt funky lugt af camemberten, siger Carlos Rivas.

- Du kan også undersøge om en ost som en fransk morbier, som er meget cremet og nøddet, er noget for dine gæster.

/ritzau fokus/

København, 08/11/2025 - 20:03

Breaking Bad-skabers nye serie begejstrer samtlige anmeldere

Valerie Macon/Ritzau Scanpix

En postapokalyptisk tv-serie lavet af manden bag succesen "Breaking Bad" falder i god jord hos anmelderne.

Der er positive anmeldelser over hele linjen til "Breaking Bad"-skaber Vince Gilligans nye tv-serie "Pluribus", der har fået premiere i denne uge.

Det fremgår af filmhjemmesiden Rotten Tomatoes, hvor serien har fået 100 procent positive anmeldelser.

Siden samler filmanmeldelser til en samlet score.

"Pluribus" beskrives som en postapokalyptisk science fiction-serie.

I serien følger man romanforfatteren Carol Sturka, der er en af 12 personer i verden, der er immune over for et virus. Virusset relaterer sig til rumvæsener, og det gør de inficerede fredelige og tilfredse.

Hovedpersonen spilles af Rhea Seehorn, der også var blandt de medvirkende i Gilligans anden tv-succes "Better Call Saul".

BBC kalder Gilligans nye skud på stammen "en af 2025's mest begavede serier".

Mediets anmelder giver "Pluribus" fem stjerner og fremhæver især seriens kritik af kunstig intelligens.

Det amerikanske underholdningsmedie Variety roser serien for sin eksperimentelle facon og for hovedpersonens præstation.

- Det er en fryd at se et talent som Seehorn få et lærred, som det, hendes talent fortjener, skriver anmelderen.

Også herhjemme får serien og hovedrolleindehaveren ros.

Politikens anmelder kalder serien intelligent, sorgfuldt meningsfuld og sjov og giver den fem ud af seks hjerter.

Anmelderen beskriver en trang til at afsløre seriens plot, men vil ikke snyde læseren for fortællingens overlegne spænding, skønhed og kamp med eksistens.

- Man er fra starten dybt følelsesmæssigt engageret i Carols skæbne og nye virkelighed, der er en form for "Palle alene i verden"-fortælling, hvis Palle altså valgte ensomheden, i stedet for - som i alle memes'ne - at underkaste sig rumvæsenerne, skriver anmelderen.

Tv-serien kan ses på streamingtjenesten Apple TV.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 08/11/2025 - 19:19

Breaking Bad-skabers nye sci-fi-serie tager kegler hos anmelderne

Valerie Macon/Ritzau Scanpix

En postapokalyptisk tv-serie lavet af manden bag succesen "Breaking Bad" falder i god jord hos anmelderne.

Der er positive anmeldelser over hele linjen til "Breaking Bad"-skaber Vince Gilligans nye tv-serie "Pluribus", der har fået premiere i denne uge.

Det fremgår af filmhjemmesiden Rotten Tomatoes, hvor serien har fået 100 procent positive anmeldelser.

Siden samler filmanmeldelser til en samlet score.

"Pluribus" beskrives som en postapokalyptisk science fiction-serie.

I serien følger man romanforfatteren Carol Sturka, der er en af 12 personer i verden, der er immune over for et virus. Virusset relaterer sig til rumvæsener, og det gør de inficerede fredelige og tilfredse.

Hovedpersonen spilles af Rhea Seehorn, der også var blandt de medvirkende i Gilligans anden tv-succes "Better Call Saul".

/ritzau/

Læs Mere >>

, 08/11/2025 - 10:00

FAKTA: Sådan streamer danskerne

* I 2024 streamede hver dansker 1 time og 19 minutter dagligt. Det var en fremgang på 6 minutter (svarende til 8 procent) siden 2023.

* Det er på streamingtjenesterne DRTV og TV 2 Play, der er sket den største fremgang i antallet af streamingminutter siden 2023.

* De to public service-tjenester tegner sig for 54 procent af danskernes streamingforbrug.

* Siden 2018 er tallet for, hvor mange der ser film og serier via tv-kanaler eller tv-pakker, faldet.

* Det er mest udbredt blandt unge mellem 16-24 år at streame på mobil eller tablet, mens man er på farten.

Kilder: TV 2-rapporten "Streaming i Danmark: Tre tendenser, der tegner streamingmarkedet i 2024" og Danmarks Statistik.

/ritzau fokus/ 

Læs Mere >>

, 08/11/2025 - 10:00

Forstå algoritmerne og kontroller dit streamingforbrug

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Bag dine streaminganbefalinger gemmer sig målrettede mekanismer, der vil fastholde dig foran skærmen. Og det er en god idé at være opmærksom, siger eksperter.

Streaming er blevet en fast del af manges hverdag - og for nogle en sand tidsrøver.

I tredje kvartal af 2025 brugte hver dansker i gennemsnit en time og ni minutter dagligt på at streame indhold. Det viser en nylig undersøgelse fra TV 2.

Tal fra Danmarks Statistik har desuden vist, at andelen, der streamer film og serier via streamingtjenester, som de betaler for via abonnement, er stigende.

Hvis du gerne vil have mere kontrol med dit streamingforbrug, handler det i høj grad om at forstå algoritmerne bag, forklarer Rasmus Rex Pedersen, der er lektor på Roskilde Universitet, hvor han forsker i streaming.

- Som brugere af de her streamingtjenester har vi generelt været for ukritiske omkring vores forståelse af algoritmerne, siger han.

"Hvis du var vild med "Borgen", vil du også elske "House of Cards"". Du er sikkert selv blevet mødt med et lignende scenarie.

Tippet kommer fra en algoritme, der forsøger at forudsige, hvad du vil synes om baseret på din tidligere adfærd og præferencer.

Og det er smart, når streamingtjenesterne råder over så massive mængder af indhold, forklarer Rasmus Rex Pedersen.

- Man kalder det for "the paradox of choice" - altså at det kan være svært at navigere i så meget indhold, så vi har brug for nogen, der kan kuratere indholdet for os, siger han.

Ifølge forskeren har mange en ret stor tiltro til, at algoritmen er objektiv.

- Men det er vigtigt at være bevidst om, at de ikke bare er neutrale. Algoritmerne har en klar ambition om at understøtte virksomhedens mål. Og for en stor del af streamingtjenesterne handler det om at fastholde os så længe som muligt, forklarer Rasmus Rex Pedersen.

Det er noget radikalt anderledes end den måde, vi tidligere har mødt kultur på - særligt i public service-sammenhæng, uddyber han.

Generelt anbefaler forskeren derfor, at du tænker over, hvordan du opsøger noget, der kan supplere det, som algoritmen giver.

- Algoritmerne arbejder statistisk med kvantitative data, og det er vigtigt at supplere med noget kvalitativt som for eksempel at læse anmeldelser eller at tale med folk i sin omgangskreds, siger han.

Ud over at være bevidst om algoritmernes magt, er der dog tiltag, du selv kan forsøge, hvis du vil minimere din streaming, siger medieanalytiker Camilla Mehlsen.

- Man kan sætte sine egne skærmbegrænsninger med en timer. Særligt hvis man bruger sin telefon eller tablet, kan man lægge en tidsbegrænser på de streamingapps, der er de største tidsrøvere, foreslår hun.

For ifølge medieanalytikeren er der ingen tvivl om, at kampen om vores opmærksomhed er vokset.

Netflix-stifter Reed Hastings har sågar tidligere proklameret, at han ser søvn som streamingtjenestens største konkurrent.

- Der er kommet flere og flere udbydere, der kæmper om det. Og de bruger mange af de samme tricks for at fange og fastholde vores opmærksomhed, siger Camilla Mehlsen.

Det gælder for eksempel en funktion som autoplay, hvor indhold såsom videoer eller musik starter automatisk, når noget er slut.

Også anbefalingsalgoritmer, som man også kender fra sociale medier som TikTok, har en enorm stor betydning for, hvor meget indhold vi ser, påpeger Camilla Mehlsen.

- Man ved, at det kan betyde meget at indsætte noget friktion, der kan være små stopklodser i ens forbrug, siger hun og fortsætter:

- Industrien skal pålægges noget ansvar i forhold til fastholdelsesmekanismer. Og der bør særligt være hensyn til mindreårige. Det kan ikke kun være op til den enkelte bruger.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek