Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 16/08/2023 - 11:35

Russer forsøgte at få 26 milliarder ud af Nationalbanken

Sag om fupnummer i oktober sidste år kaldes helt unik. 53-årig modtager dom i Københavns Byret.

Af: /ritzau/

En russisk forretningsmands kriminelle forsøg på at få Nationalbanken til at udbetale 3,5 milliarder dollar sidste efterår er helt enestående.

Det siger en anklager onsdag i Københavns Byret, hvor manden findes skyldig og straffes med fængsel i tre år.

53-årige Igor Kirillovi Leonov har nægtet sig skyldig.

Men den sortklædte mand modtager dommen og rækker velvilligt hænderne om på ryggen, så betjente kan give ham håndjern på, inden turen går tilbage til Vestre Fængsel.

Her har han siddet siden anholdelsen i oktober sidste år.

Beløbet svarer til 26 milliarder kroner.

- Det er en yderst unik og meget bemærkelsesværdig sag, siger anklager Magnus Petersen i retsmødet.

Hvis man ser isoleret på beløbets størrelse, er sagen den største nogensinde, lyder det fra retsformanden ved afsigelsen af dommen.

- Straffen er et vanskeligt spørgsmål set i lyset af sagens unikke karakter, siger han.

I mails og ved fremmøde i Nationalbanken forsøgte den 53-årige at få Nationalbanken til at udbetale det enorme beløb.

19. oktober troppede han op i banken i selskab med en tolk.

Nogle medbragte dokumenter skulle vise, at banken havde indgået en deponeringsaftale med et selskab ved navn Bollington Investments S. R. O.

Men dokumenterne var falske. Der var problemer med bankens adresse, ligesom nogle påståede underskrivere var gået på pension. Også et falsk stempel blev benyttet.

/ritzau/

Los Angeles, 09/12/2023 - 00:40

Hollywood-skuespilleren Ryan O'Neal er død - 82 år

Danny Moloshok/Reuters

Ryan O'Neal blev kendt for sin rolle i "Love Story" og sit tumultariske forhold til en skuespillerinde.

Den amerikanske skuespiller Ryan O'Neal, særligt kendt for sin rolle i filmen "Love Story" fra 1970, er død i en alder af 82 år.

Det fortalte hans søn fredag amerikansk tid.

Desuden var han blandt andet med i filmene "Paper Moon" og "Barry Lyndon".

Ryan O'Neal trak derudover overskrifter for sit længerevarende og tumultariske forhold til skuespillerinden Farrah Fawcett, der blev kendt som en af de tre engle i tv-serien "Charlie's Angels". Hun døde selv i 2009.

Før forholdet til Farrah Fawcett blev Ryan O'Neal henholdsvis gift og skilt to gange.

De indledte deres forhold i slutningen af 1970'erne og var sammen i næsten 20 år, før de blev skilt i 1997, da hun efter sigende opdagede, at han havde en affære med en anden skuespillerinde.

Skuespillerne genforenedes dog i 2001 og var sammen indtil Farrah Fawcetts død.

Efter en række roller i diverse tv-serier fik Ryan O'Neal sit store gennembrud med "Love Story", der blev startskuddet til fænomenet "chick flicks". Det er en type film om særligt kærlighed og parforhold.

For sin rolle i filmen blev Ryan O'Neal nomineret til en Oscar.

To år senere fik han sammen med Barbra Streisand en rolle i filmen "What's Up, Doc?", som også hjalp med at øge Ryan O'Neals popularitet.

I de efterfølgende år spillede Ryan O'Neal blandt andet en smykketyv i filmen "The Thief Who Came To Dinner".

Og i Peter Bogdanovichs "Paper Moon" fra 1973 spillede han over for sin datter Tatum O'Neal, hvilket fik ham nomineret til en Golden Globe.

I 1975 fik Ryan O'Neal en rolle i Stanley Kubricks historiske drama "Barry Lyndon", der i dag er bredere anerkendt, end den var ved sin udgivelse.

/ritzau/AFP

Læs Mere >>

Los Angeles, 09/12/2023 - 00:21

Hollywood-skuespilleren Ryan O'Neal er død - 82 år

Ryan O'Neal blev kendt for sin rolle i "Love Story" og sit tumultariske forhold til en skuespillerinde.

Den amerikanske skuespiller Ryan O'Neal, særligt kendt for sin rolle i filmen "Love Story" fra 1970, er død i en alder af 82 år.

Det fortalte hans søn fredag lokal tid i USA.

Desuden var han med i filmene "Paper Moon" og "Barry Lyndon".

Ryan O'Neal trak derudover overskrifter for sit længerevarende og tumultariske forhold til skuespillerinden Farrah Fawcett, der blev kendt som en af de tre engle i tv-serien "Charlie's Angels". Hun døde selv i 2009.

Før forholdet til Farrah Fawcett blev Ryan O'Neal henholdsvis gift og skilt to gange.

De indledte deres forhold i slutningen af 1970'erne og var sammen i næsten 20 år, før de blev skilt i 1997, da hun efter sigende opdagede, at han havde en affære med en anden skuespillerinde.

Skuespillerne genforenedes dog i 2001 og var sammen indtil Farrah Fawcetts død.

/ritzau/AFP

Læs Mere >>

København, 08/12/2023 - 11:00

FAKTA: Ti bakteriefyldte ting i hjemmet

* Køkkensvampen.

* Køkkenvasken.

* Tandbørsteholderen.

* Dit kæledyrs madskål.

* Kaffemaskinen.

* Håndtag til vandhaner.

* Dit kæledyrs legetøj.

* Køkkenbordet.

* Komfurknapperne.

* Skærebræt.

Kilde: rapport fra NSF - The Public Health and Safety Organization.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 08/12/2023 - 11:00

Dine handsker kan være klammere end et toiletbræt

Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

Der kan ophobe sig store bakteriemængder i dine handsker, men du behøver ikke nødvendigvis at være nervøs, lyder det fra ekspert.

Dine luffer og vanter, som holder hænderne varme i det kolde vejr, kan være propfyldte med bakterier.

Det viser en undersøgelse som hygiejnevirksomheden Initial har lavet på en række handsker fra Storbritannien.

Virksomheden har undersøgt handsker med en såkaldt ATP-test, der måler antallet af mikroorganismer på en overflade.

- Handskerne i testen var meget uhygiejniske. Og det er nok ikke alle, der tænker på, at man har bakterierne på sine fingre, når man tager handskerne på, siger Maria Brix Balle, der er biolog hos Initial.

I undersøgelsen betegnes en overflade som ren, hvis antallet af enheder er mindre end 200. Er antallet mellem 200 og 500, er renheden middelmådig, mens den kategoriseres som beskidt, hvis antallet af enheder er over 500.

Resultaterne viser, at de testede handsker har et niveau på 1040 enheder, mens et toiletbræt typisk har 200 enheder.

Infektioner spredes typisk via hænderne, og derfor er rene hænder det vigtigste værktøj til at undgå forkølelse og sygdom særligt i de kolde måneder, påpeger biolog Maria Brix Balle.

- Du kan både gøre dig selv syg, når du gnider hænderne i øjnene eller rører dig andre steder i ansigtet, men du kan også overføre smitte til andre ved at sætte bakterier på eksempelvis håndtag, siger hun.

Derfor lyder opfordringen fra biologen, at du husker at vaske hænder jævnligt og smider handskerne i vaskemaskinen en gang i mellem, hvis de kan tåle det.

Men blot fordi der kan ophobe sig mange bakterier i handsker, skal du ikke nødvendigvis være nervøs, lyder det fra en bakterieekspert.

- Vi har så mange bakterier på vores hænder og på huden. Nogle bakterier er gode, mens andre er mindre gode, forklarer Thomas Bjarnsholt, der er professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet.

- Eksempelvis har vi en bakterie, som blandt andet skal være på huden for at opretholde et godt miljø på vores hud, tilføjer han.

Professoren peger på, at hvis der virkelig er ved at gro noget farligt i dine vanter, så vil de højst sandsynligt begynde at lugte.

- Jeg vil dog sige, at hvis du eksempelvis arbejder som slagter eller sygehusansat og har rørt ved noget, der er kontamineret, skal du måske ikke lige stikke hænderne ned i vanterne, siger Thomas Bjarnsholt.

Det er ikke kun i dine vanter, at der kan være grobund for bakterier.

En undersøgelse fra den amerikanske hygiejneorganisation NSF International kortlagde i 2011, hvor der er flest bakterier i det private hjem.

Her testede man blandt andet flere hjem for colibakterier, som kan stamme fra afføring.

Undersøgelsen viste, at mere end 75 procent af de testede grydesvampe indeholdt bakterietypen, mens det samme gjorde sig gældende for næsten halvdelen af køkkenvaskene.

Det står dermed værre til end på badeværelset, hvor de steder, man fandt flest colibakterier, var i 27 procent af tandbørsteholderne og 9 procent af vandhanehåndtagene.

Derudover var hundens madskål også en bakteriebombe, mens der også var bakterieophobninger i kaffemaskinen.

/ritzau fokus

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv