Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Stockholm, 13/09/2026 - 17:25

OVERBLIK: Sådan forløber valget i Sverige

Det kan ligesom i Danmark trække ud, når Sverige skal afholde valg og danne en regering. Få et overblik her.

Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Søndag går Sverige til valg, hvor den svenske statsminister, Ulf Kristersson, forsøger at fastholde magten.

Imens vil socialdemokratiske Magdalena Andersson håbe, at den medvind, som hun og den rød-grønne blok har haft i langt de fleste målinger, også kommer til udtryk på valgdagen.

Få et overblik over vigtige nedslagspunkter i valghandlingen her:

* 20. august: Tidlig stemmeafgivelse fra udlandet begyndte.

* 26. august: Tidlig stemmeafgivelse i Sverige begyndte.

* 13. september: Valgdag:

08.00: Stemmestederne åbner.

20.00: Stemmestederne lukker. SVT og TV4 kommer med valgstedsmålinger.

Cirka 21.00: De første foreløbige tal fra optællingen ventes offentliggjort af Valmyndigheten.

Cirka 21.15: SVT kommer med opdateret prognose.

Cirka 22.30-23.00: Valgmyndigheden ventes at kunne præsentere en første foreløbig mandatfordeling i Riksdagen mellem partierne.

* Hvornår kan der erklæres en vinder?

Tegner der sig et meget klart resultat, kan Kristersson eller Andersson erkende nederlag på valgaftenen eller -natten. Men det har varieret meget, hvornår det er sket, og regeringsforhandlinger kan ligesom i Danmark trække ud.

I 2022 var det først tre dage efter valget - onsdag den 14. september - at statsminister Magdalena Andersson erkendte sit nederlag.

I 2018 meddelte statsminister Stefan Löfven cirka klokken 00.40 på valgnatten, at han indtil videre fortsatte som statsminister, men han blev senere afsat ved en afstemning i Riksdagen, og der måtte afsøges adskillige konstellationer, inden han fire måneder senere alligevel kunne præsentere en regering.

* Vigtige datoer efter valget:

* 16. september: Forhåndsstemmer og udlandsstemmer, der er kommet sent frem, optælles. Det er den såkaldte onsdagsräkning. Ved tætte valg har den kunnet flytte mandater.

* Weekenden 19./20. september: Et endeligt valgresultat ventes at være klar.

* 28. september: Riksdagen samles med de nyvalgte medlemmer.

Kilder: TT, riksdagen.se, Ritzau, Valmyndighetens hjemmeside.

RITZAU

TjekDet - faktatjek