Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Gråsten, 03/02/2023 - 10:23

Polsk domstol nægter at udlevere 37-årig far til Danmark

En 37-årig far, der er sigtet for at have bortført sin datter, bliver ikke udleveret til Danmark fra Polen.

Af: /ritzau/

En polsk domstol afviser at udlevere en 37-årig mand til Danmark. Manden er sigtet for at have bortført sin datter fra Gråsten Skole den 9. december sidste år.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Datteren var kort inden bortførelsen blevet tvangsfjernet fra familien, og det fik altså faren til at møde op på skolen sammen med pigens mor og stedfar. De er begge varetægtsfængslet i sagen.

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek